01.11.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  


 

USA's krig er terror 

Strejkende arbejdere kan anklages for terrorisme, hvis Frank Jensens lovforslag bliver vedtaget

Er det terror når USA og Storbritannien fører krig mod Afghanistanå

Er svaret ja, står regeringen samt det store flertal i Folketinget til fængsel på livstid for at støtte terrorisme.

Hvis regeringens forslag til definition af terrorisme tages bogstaveligt er USA's krig terror, og regering samt flertallet i Folketinget burde stilles for retten.

Ifølge lovforslaget er det terror når man med vilje vil skade "et lands eller en international organisations politiske, økonomiske eller samfundsmæssige struktur navnlig ved at skræmme befolkningen, eller ødelægge disse strukturer".

- Objektivt beskrevet kunne man sige at det, USA og Storbritannien er i færd med i Afghanistan i øjeblikket, meget vel kan falde ind under det, forklarer Bjørn Elmquist.

- Det er jo angreb som har til formål at påvirke den økonomiske og anden samfundsmæssige struktur i landet. Det er mod en regering - magthavere i området, fortsætter Elmquist.

Men det vil aldrig ske. Det er mere sandsynligt at strejkende arbejdere, der blokerer for trafikken, kan blive tiltalt for terrorisme.

"Retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler" er terror. Alene en trussel og en opfordring til blokade kan blive anset som en terror-forbrydelse.

- Det bliver meget svært at lave en objektiv definition på terrorisme, der kan anvendes andet end vilkårligt, siger Bjørn Elmquist.

/mj 

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder