27.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

På vagt for freden

Siden den 22. oktober har der hver dag været fredsvagter ved Christiansborg for at protestere mod krigen

Fredsinitiativet Nej til krig og terror i København har udstationeret to fredsvagter foran Christiansborg. Hver dag fra klokken 7 til 22 sidder to aktivister i kulden og demonstrerer deres utilfredshed.

En blafrende fakkel, to bannere og to forfrosne aktivister. Det er hvad der møder de forbipasserende på pladsen foran Christiansborg. En af de to aktivister i går var Anne.

 - Vi sidder her, fordi vi er imod den danske krigsdeltagelse, mod krigen i Afghanistan og mod "øje for øje" - "tand for tand"-mentaliteten. Det ender jo med at hele verden er tandløse, siger Anne til Dagbladet Arbejderen

Den permanente fakkelvagt startede den 22. oktober og fortsætter til den 4. november. Herefter skal der været 21 dage uden fredsvagter. Anne er helt overbevist om, at fredsvagterne har indflydelse og at det ikke er forgæves.

 - Jeg tror, at det er vigtigt med det vedvarende. De folk der kommer forbi, ser de samme mennesker sidde det samme sted hver dag. Det er en manifestation i sig selv.

Langt de fleste mennesker reagerer dog med det, som Anne kalder "dansker-modellen".

 - De fleste kigger stjålent på os og skynder sig at kigge væk, når vi kigger tilbage på dem. Der er også nogle der stopper op og siger goddag, tilføjer hun.

"Vi kan ikke forholde os passive overfor, at et forarmet folk bombes og at verdensfreden er truet - derfor står vi denne fredsvagt", hedder det i en udtalelse fra Nej til krig og terror.

 

 

 

 

 

Mod modløsheden

Når jeg sidder derhjemme og hører om krigen og den mediemanipulerede opfattelse af dens nødvendighed blir jeg modløs, harm og afmægtig... Når jeg sidder ved faklen der blafrer i den kolde vind ved Christiansborgs granitmure føler jeg mig stærkere  - nyttig.

Selvom der måske ikke kommer vildt mange forbi, føles det alligevel som en torn i øjet på den udbredte konsensus... Det er sgu alligevel lidt irriterende at nogen føler så stærkt, at de sætter sig på den vindomsuste plads foran "borgen" ensomt og koldt for at holde en fredsild i live...

Det er den gejst der holder mig oppe, selvom mine børn med rette klager over, at jeg aldrig mere er hjemme. Jeg svarer dem: Det er soldatens vilkår og at jeg hellere vil være frivillig "soldat" for freden end tvungen soldat i krigen. Jo, det forstår de godt. Og endelig kan jeg jo tage dem med, om de så skal pjække fra skole... lad os kalde det undervisning i demokratiets muligheder.

Skrevet af Bo Richardt, den første fredsvagt.

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder