26.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

ÅBENT BREV TIL ENHEDSLISTENS HOVEDBESTYRELSE
FRA DKP/ML's LANDSLEDELSE

 

Til Enhedslistens Hovedbestyrelse

Gode kammerater 

Terrorangrebet mod USA og USA's efterfølgende krig mod Afghanistan har skabt en meget kompliceret situation. Reaktionen er gået i offensiven stort set over hele linien.  

Det er  formodentligt uundgåeligt, at der i et sådant forløb udvikler sig større eller mindre meningsforskelle og modsætninger  mellem venstrefløjens partier og organisationer.  For at undgå at de uddybes unødigt – til skade for alle fredskræfter – er det nødvendigt at de diskuteres åbent og i en kammeratlig ånd. Det er med dette afsæt, at vi har skrevet dette brev, som rejser en række konkrete problemer til debat.

 

 

1. Den principielle stillingtagen til krigen

DKP/ML har støttet kravet om at de ansvarlige for terroraktionen i USA bringes for en domstol og straffes.  Men vi har samtidigt vendt os mod enhver form for amerikansk krig eller angreb mod Afghanistan eller andre lande.

 USA har udkæmpet 25 krige efter 2. verdenskrig. Den amerikanske imperialisme er forhadt. Den har igen og igen placeret sig som verdens største terrorist. Listen med beviser for den amerikanske terrorisme og støtte til terrorister er alenlang. Den spænder fra den årelange støtte til Bin Laden til et utal af terroraktioner vendt mod Cuba.  CIA har nu igen fået officiel tilladelse til at dræbe overalt på kloden.  USA fører ikke krig for at bekæmpe terrorisme. Krig er terror.  

USA bruger terroraktionen til at styrke sit rodfæste i centralasien og forstærke sit greb om den olierige og strategisk vigtige region. Bin Laden er et monster skabt af CIA, som har vendt sig mod sin tidligere herre og derfor nu skal ryddes af vejen. 

Enhedslistens arbejdsudvalg skriver i en udtalelse den 17.10.01 at listens Hovedbestyrelse  var indbyrdes uenige i vurderingen af krigen, men enige om at  støtte ”en politimæssig aktion med det formål at bringe de skyldige for en international domstol” og ”at en sådan aktion ikke måtte føre til civile ofre”. 

Det er efter DKP/MLs opfattelse både en naiv og uprincipiel holdning. Den er naiv, fordi det er utænkeligt at anholde Bin Laden og Co. i Afghanistan uden større væbnede konfrontationer. Den nuværende krig bekræfter dette.  Udtalelsen er uprincipiel fordi den giver plads til at bøje folkeretten. FNs Sikkerhedsråd har ikke direkte givet USA lov til hverken et militært angreb på Afghanistan eller til en ”politimæssig aktion” under FNs overvågning – hvad det så er for en størrelse. Og selv om der efterhånden er meget der peger mod Bin Laden, så har verden ikke set blot skyggen af bevis for at det er Afghanistan, der står bag angrebet på USA. 

DKP/ML er imod at USA angriber Afghanistan uanset om der er civile ofre eller ej.  Derfor er vi også uenige med Søren Søndergård, der i en kommentar til de første amerikanske bombardementer erklærede ”at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at vurdere omfanget og konsekvenserne af søndagens angreb på mål i Afghanistan (…) Vi vil afvente en bedømmelse til vi  ved mere.”  

Her fanges han i Enhedslistens uprincipielle afsæt til konflikten. Det sker absurd nok  i en situation hvor han forsøger at lægge distance til de borgerlige partiers og regeringens støtte til USA.  Men det skærer i ørerne, at mens bomberne falder over de afghanske byer fordømmer Enhedslistens talsmand ikke bomber som sådan. 

I en udtalelse fra Enhedslistens arbejdsudvalg siger man, at Søren Søndergård udtaler sig med respekt for uenighederne i hovedbestyrelsen.  Er der virkelig folk i Enhedslistens ledelse eller folketingsgruppe som mener, at der er visse typer af amerikansk krigsførelse, som man ikke vil fordømme? Er der virkeligt medlemmer af Enhedslistens ledelse eller Folketingsgruppe, som forventede begrænsede og moderate svar fra USA på terrorangrebet mod World Trade Center?

Hvis det er/var tilfældet har de knap 3 ugers krig vi nu har set, så ikke overbevist dem om det modsatte? 

Ikke at forglemme har Taliban  både erklæret sig villig til at stille Bin Laden for en domstol eller udlevere ham til en domstol i et tredjeland, hvis USA fremlagde beviser på hans skyld. Et sådant tilbud burde naturligvis efterprøves for at se om der er realiteter bag eller det er tom propaganda, men det er hånligt afvist af USA, der tydeligvis ønsker denne krig. I henhold til FN-pagten kan Sikkerhedsrådet i øvrigt slet ikke give tilladelse til magtanvendelse med mindre alle andre muligheder er udtømt. Derfor kan man slet ikke sige som Enhedslisten gør, at man både vil overholde FN-pagten og støtte en politimæssig aktion på det foreliggende grundlag.

 

 

2. Spørgsmålet om dansk krigsdeltagelse – direkte og indirekte.

Dagen efter terrorangrebet erklærer statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at Danmark vil bidrage med ”alt det vi kan” hvis en fælles NATO-aktion kommer på tale. Siden er dette løfte omsat i konkret handling. Dansk luftrum, danske lufthavne og havne er stillet til rådighed for USA's krig. Danske soldater bemander  nu amerikanske overvågningsfly og efterretningssamarbejdet er udvidet.

Men den danske regering har også benyttet terrorangrebet i USA til at forstærke det politimæssige og retspolitiske  samarbejde med EU-landene, frem mod en fælles EU terrorlovgivning. Man er i fuld gang med at skære endnu en skive af befolkningens demokratiske rettigheder, under dække af terrorangrebet. 

Vi har med tilfredshed set at Enhedslisten har stemt imod udstationeringen af korvetten Niels Juul i Middelhavet.  ”Der må være tale om et indirekte bidrag til USA's krigsførelse” sagde Kjeld Albrechtsen til Dagbladet Arbejderen den 19. oktober.  DKP/ML er helt enig i denne betragtning. Derfor undrer det os også, at Enhedslisten valgte at stemme for beslutningen om at udsende danske soldater til Makedonien.  

I begrundelsen for lovforslaget står direkte ”samtidigt kan et dansk bidrag (dvs udsendelsen af soldater til Makedonien) medvirke til at aflaste NATO-allierede, især USA, i lyset af terrorhandlingerne den 11. september 2001.”  Regeringen siger det altså direkte. Forslaget om udstationeringen af soldaterne til Makedonien skal frigøre NATO- styrker til at føre USA's nye krig. Hvordan kan Enhedslisten stemme for sådan en lov? 

Men der er også et principielt element i sagen – det er i sidste ende det vigtigste – fordi det er afsættet for holdningen til udstationering af soldater i det hele taget.   

Hvorfor har Enhedslisten (sammen med SF) nu tilsyneladende opgivet venstrefløjens og fredsbevægelsens traditionelle paroler vendt mod enhver udstationering af  danske soldater i udlandet? Hvilke landsmødebeslutninger ligger i øvrigt til grund for dette politiske skift?

 

 

3. hvordan skal terrorismen bekæmpes?

DKP/ML har støttet at der gennem FN etableres en international konference og igangsættes en global kampagne mod terrorismen, som en række lande har foreslået. Sin indlysende svaghed til trods vil sådanne initiativer – understøttet af et globalt netværk af NGOer – være det eneste realistiske alternativ til den reaktionære offensiv USA har igangsat. Godt nok hedder det en kampagne mod terrorisme, men det er en krig, der vil skabe mere had og mere terror. 

Enhedslisten er enige i at afvise USA's globale alliance mod terrorisme ”fordi den vil legitimere diktatorer verden over”.  ”I stedet må der opbygges en global alliance for demokrati, menneskerettigheder og social udvikling, som kan fjerne grundlaget for undertrykkelse, fattigdom og terrorisme”, hedder det i en udtalelse fra Enhedslistens Hovedbestyrelse den 6.oktober. Med andre ord Enhedslistens svar på terrorisme er at opbygge en global antikapitalistisk alliance. Unægtelig et snævert alliancegrundlag i en situation hvor  der er behov for at skabe de bredest mulige alliancer. 

Man forbavses yderligere når man læser videre i samme udtalelse og konstaterer at Enhedslisten opfordrer ”alle progressive bevægelser til at gå aktivt ind i arbejdet for at udvikle en sådan alliance, bla,. op til EU-topmødet i Danmark i slutningen af 2002.” 

En sådan sammenblanding af den politiske dagsorden tjener ikke nødvendigvis det erklærede formål at skabe brede bevægelser. 

 Udviklingen af krigsmodstanden og kampen mod terrorismen må følge sine egne spor. Det dur ikke at sammenblande dem med udviklingen af kampen mod EU. I år 2004 skal danskerne formodentligt tage stilling til en ny EU-forfatning. Det danske EU-formandskab vil være en trædesten i processen. Derfor må EU-topmødet først og fremmest bruges til at synliggøre og styrke unionsmodstanden.  Den danske unionsmodstand og skepsis er en meget sammensat størrelse. Ikke engang dens bedst organiserede og mest konsekvente modstand - i Folkebevægelsen -  står samlet om indholdet af den kampagne Enhedslisten foreslår.  Det vil uundgåeligt betyde spredning af kræfterne og signalforvirring.  

Det er vigtige principielle spørgsmål, der er blevet rejst i krigens kølvand. DKP/ML opfordrer til at diskussionen fortsættes, mens vi sammen arbejder for at bygge fredsbevægelsen op. 

 

Kammeratlig hilsen 
På vegne af DKP/MLs Landsledelse 

Jørgen Petersen

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder