xx.xx.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

Nyhedskommentar af Lotte Rørtoft-Madsen

 

Væk med alle bidrag til bedraget

Hvorfor er det altid sådan, at sandheden om krigen først kommer frem flere år efter at krigen er udkæmpet...

"I et demokrati er det svært at få befolkningens støtte til krig. Regeringen havde lovet at gå i krig, og vi havde til opgave at overbevise folk om fordelene ved en krig for at skaffe opbakning."

Ovenstående ord faldt i et tv-program, som TV2 viste for flere år siden. Her fortalte en ansat på reklamebureauet Hill & Knowlton om bureauets arbejde under Golf-krigen i januar-februar 1991.

"...vi havde til opgave at overbevise folk om fordelene ved en krig", for "i et demokrati er det svært at få befolkningens støtte til krig", fik han lov at sige for åben skærm fem år efter USA's oliekrig mod Irak.

Programmet var lavet af journalisten Maggie O´Kane, der vendte tilbage til Irak for at fortælle den sandhed, som hun havde fundet ud af, at hun havde været med til at undertrykke under selve krigen.

I det samme program fik den legendariske CNN-journalist Peter Arnett også lov til at sige et par sandheder. Han oplyste blandt andet, at kun seks procent af alle de bomber der blev smidt over Irak var missil-styrede. Resten var "dumme bomber", der ramte tilfældigt.

Under Golf-krigen blev bombardementerne ellers betegnet som "kirurgiske" og krigen som en "præcisions-krig", der kun ramte ganske bestemte mål.

Maggie O´Kane siger om den amerikanske krigspropaganda dengang:

"Ifølge pressemøderne (i Pentagon, red.) kunne man bekrige 18 millioner mennesker uden at nogen kom til skade."

Pressefotografen Ken Jarecke fra Associated Press oplevede, hvordan hans bureau censurerede i de billeder, som han sendte hjem. Pressen generelt havde til opgave at dæmonisere fjenden, mener han:

"Pressen skulle beredvilligt medvirke til umenneskeliggørelsen af Saddam Hussein og irakerne."

 

 

Med Hollywoods hjælp

Når det er værd at genopfriske, hvordan mediernes og pressens rolle var under Golf-krigen for godt ti år siden, er det naturligvis fordi de selvsamme mekanismer som for ti år siden er i fuld gang i disse dage.

Vi får bare ikke sandheden at vide her og nu. I hvert fald får vi ikke at vide, hvilke konsekvenser der er af den systematiske kampagne for at "overbevise folk om fordelene ved en krig".

Enkelte ting ved vi dog.

Vi ved eksempelvis, at der i sidste uge blev holdt møde mellem repræsentanter for Det Hvide Hus og en stribe medie- og Hollywood-koncerner. Bush-administrationen vil have underholdningsindustrien til at yde sit til, at patriotismen i den amerikanske befolkning højnes.

"Der var en følelse omkring bordet, at der er noget galt, hvis halvdelen af verden tror, at vi er Den Store Satan, og dette ønsker vi at rette," fortæller producer Lionel Chetwynd til avisen Washington Post efter mødet.

Hvad er det for film, der kommer ud af dette møde?

Hvad er det for kreative indslag, underholdningsindustrien skal stå for, så det maksimale følelsespres sikres?

Hvad er det for pop- og rock-sange, der skal skrives på patriotisk nodepapirå Og af hvem?

 

 

Billed-kontrol

Vi ved faktisk også en lille smule mere.

Vi ved, at det amerikanske krigsministerium Pentagon har indgået en aftale om at kontrollere, hvilke billeder fra Afghanistan, der må vises. Aftalen er indgået med det eneste private amerikanske firma, der er i stand til at levere satellit-billeder. Space Imaging hedder det.

Siden bombardementernes start den 7. oktober har firmaet ikke haft lov til at "distribuere, udlevere, dele eller levere til nogen anden enhed" end Pentagon, oplyser det britiske dagblad The Guardian.

Det betyder, at Pentagon ikke kun kontrollerer de militære satellit-billeder fra Afghanistan, men også de private.

 

 

Medierne må stilles til regnskab

Der er ingen tvivl om, at medierne - også de danske - ved, hvad der foregår. De er klar over, at de bliver styret, snydt og bedraget.

Nogle af dem vælger at bidrage til bedraget. Andre forsøger desperat at krybe uden om.

Men det er ikke nok. Passivitet duer ikke. I dag har vi tilstrækkelige erfaringer til at stille krav om, at medierne - både tv og den skrevne presse - uophørligt og åbent tager afstand fra krigspropaganda.

Og der nytter ikke at det sker generelt og abstrakt. Det må ske konkret. I artikel efter artikel. I udsendelse efter udsendelse.

Flere medie-krige klogere må vi i dag kræve, at der ikke vises en eneste tv-avis eller nyhedsudsendelse, uden at der bringes indslag, der aktivt oplyser folk om, hvordan de systematisk føres bag lyset.

Mindre kan ikke gøre det. Medmindre vi endnu engang skal vente fem år eller ti år, før flige af sandheden om krigen får lov til at pible frem som resultat af enkeltjournalisters ihærdige arbejde.

 

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder