25.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

USA erkender "fejlbomber"

Fabrikker, huse, plejehjem og flygtningekolonner er ramt af bomber

FN bekræfter oplysninger fra Taliban tidligere på ugen om, at amerikanske bombefly har ramt et hospital i den afghanske by Herat.

Taliban hævder, at 100 mennesker blev dræbt ved angrebet. I alt skal mere end 1000 civile have mistet livet, siger Afghanistans ambassadør i Pakistan.

USA indrømmer, at en bombe ramte ved siden af målet i søndags. Ifølge en talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium, admiral Stufflebeem, ramte bomben et plejehjem i nærheden af en militær garage.

USA har tidligere indrømmet, at to bomber har ramt ved siden af mål i hovedstaden Kabul. I begge tilfælde drejer det sig om laserstyrede bomber, der hver vejer 455 kilo.

Ifølge det pakistanske nyhedsbureau PNS har repræsentanter fra FN i Kabul oplyst, at bomberne har ramt både huse og fabrikker. Stephanie Bunker, der er repræsentant for FN i Pakistan, har været i telefonisk kontakt med lokale ansatte i Kabul.

Ifølge hende blev et militært hospital bombet og totalt ødelagt i Herat. Det amerikanske forsvarsministerium kunne tirsdag ikke afvise, at det de kalder et plejehjem og det, FN kalder et hospital, i virkeligheden er samme bygning.

Det amerikanske militær insisterer på, at civile mål ikke bevidst bliver beskudt.

En gruppe afghanske flygtninge i den pakistanske by Quetta har overfor den pakistanske avis Dawn oplyst, at en konvoj af flygtninge på vej ud fra landsbyen Tirin Kot blev beskudt. Mindst 20 blev dræbt, da en traktor med anhænger blev ramt af en bombe.

/rtj

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder