20.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Bush handler med terrorister

Top-politikere investerer i den amerikanske våbenindustri

USA's præsident George W. Bush startede den 24. september sin såkaldte krig mod terror med at udstede forbud mod økonomisk støtte til terrorisme.

"Hvis du handler med terrorister, hvis du støtter dem eller giver dem penge, kan du ikke handle med USA," sagde Bush dengang live på tv.

Men George W. Bush handler selv med den terror-mistænkte Osama bin Ladens familie gennem deres investeringer i den internationale investeringsbank Carlyle Group.

George Bush's far, tidligere præsident George Bush, har investeret en stor del af familiens milliarder i Carlyles aktiviteter.

Investeringsbanken i Washington er en af verden største. Den foretager først og fremmest investeringer i våbenindustri og rumfart. Firmaet har oprettet en særlig fond til investeringer i den amerikanske våbenindustri på 40 milliarder kroner. Denne fond har familierne Bush og bin Laden store aktiver i.

Den notoriske spekulant George Soros har også store investeringer i banken, sammen med en række top-politikere i det republikanske parti som James Baker og Caspar Weinburger.

Avisen Wall Street Journal gennemgår i en artikel fra den 27. september detaljeret, hvordan Bush-familien gennem Carlyle gang på gang har handlet med bin Laden-familien. To gange, i 1998 og i 2000 har de haft direkte møder om deres investeringer.

Det amerikanske firma Judicial Watch, der overvåger korruption i USA, advarede den 5. marts i år præsident Bush mod at fortsætte forbindelsen til Carlyle.

Officielt har Osama bin Laden og hans familie ikke haft noget med hinanden at gøre siden 1994. Men ifølge internet-siden Emperors Clothes ledede Osama bin Laden sent i 1990'erne et større byggeprojekt for familiefirmaet.

/rtj.

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder