16.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Over 100.000 mod krig

Over hele Europa har der i weekenden været kæmpe demonstrationer mod USA's krig

I mange europæiske lande var der i weekenden store demonstrationer mod USA's hævnkrig. Lørdag var 30-50.000 mennesker samlet i Berlin for at vise deres utilfredshed.

Demonstrationen der gik under parolerne "Krig er folkemord" og "Stop Bush's krig" samlede folk fra 140 forskellige organisationer. Blandt dem var fagforeninger, elevorganisationer, fredsinitiativer, venstre- og højreorienterede og kirkemenigheder.

Medlemmer af det fascistiske parti NPD der forsøgte at deltage i demonstrationen, blev omgående afvist.

Også i andre tyske byer var der demonstrationer. Blandt andet i Stuttgart hvor mellem 5 og 10.000 var mødt op.

På Trafalgar Square i London var mellem 20 og 40.000 mennesker på gaden under paroler som "Stop denne blodige krig. Bekæmp den amerikansk/britiske imperialisme".

Italien var også godt med søndag da tæt ved 50.000 mennesker gik fra Assisi til Perugia, mens de demonstrerede mod de amerikanske bombninger. I Rom protesterede omkring 2000 unge.

Vores naboer i Sverige præsterede at få tusinder på gaden til protester i Stockholm, Göteborg og Malmø.

I Danmark var der demonstrationer i mindst fem byer med op mod 2000 deltagere.

/ MM

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder