10.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Nej til krig og terror

Den københavnske fredsbevægelse er samlet i nyt initiativ

Demonstration torsdag den 11. oktober klokken 17.00 på Blågårds Plads, 2200 N. Arrangeres af lokale grupper på Nørrebro.

Demonstration lørdag klokken 14.00 til 16.00 på Axeltorv i København. Arrangeres af Kvinder for Fred, og støttes af initiativet Nej til Krig og Terror.

Lister til underskrifter kan rekvireres på nejtilkrig@jorna.dk

Den københavnske fredsbevægelse stiftede i mandags initiativet  Nej til krig og terror, der straks efter holdt sin første demonstration vendt mod USA's bombardement af Afghanistan.

En lang række partier og organisationer samt den eksisterende fredsbevægelse er gået med i initiativet.

Efter terrorangrebet den 11. september og USA's trussel om krig voksede der flere parallelle initiativer frem. På mødet i mandags blev de enige om at arbejde sammen i det fælles initiativ.

Grundlaget er kort og klart:

* Nej til krig og terror.

* Nej til dansk krigsdeltagelse.

* Nej til racisme og fremmedhad.

* Bekæmp verdens fattigdom.

Initiativet er foreløbigt blevet enige om at støtte de aktiviteter, der allerede er i gang. Det drejer sig om en række demonstrationer mod krigen, der kommer til at løbe over de næste par uger.

Initiativet støtter også en indsamling af underskrifter mod krigen, der blev sat i gang i sidste uge.

/rtj

Initiativet kan kontaktes gennem Annelise Ebbe  på telefon: 39 69 67 75.

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder