09.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

USA blæser på international ret

Gang på gang har USA overtrådt international ret ved at gennemføre en lang række militære aktioner i Afrika udenom FN

af Torben Retbøll

USA har ikke bidraget meget til at fremme kampen for frihed og demokrati på det afrikanske kontinent. Tværtimod:

Læs også

USA plejer egne interesser
af Torben Retbøll

USA har sønderbombet civile i årevis
af Torben Retbøll

USA's blodige spor gennem Latinamerika
af Torben Retbøll 

USA begår terror i Mellemøsten
af Torben Retbøll

Den amerikanske regering har selv krænket international lov ved flere lejligheder og har desuden støttet en række stater uden hensyn til, at de krænkede international lov

I april 1986 sendte USA en række militære fly ind over den nordafrikanske stat Libyen.

USA bombede en række mål i hovedstaden Tripoli og den næststørste by Benghazi.

Død og ødelæggelse regnede ned over den libyske befolkning, ligesom død og ødelæggelse ramte den amerikanske befolkning den 11. september.

Aktionen mod Libyen blev gennemført, fordi det angiveligt stod bag et bombeattentat mod et diskotek i Vestberlin, der kort forinden havde kostet amerikanske menneskeliv.

 

 

Ingen bevis

USA afslørede ikke sine beviser, men forsikrede som så ofte før, at man havde dem.

Beviserne er aldrig blevet afsløret. Derimod er det siden blevet klart, at Libyens ansvar er meget tvivlsomt.

Formålet var også at myrde Libyens leder oberst Muammar Gaddafi, der kom til magten i 1969, og som i mange år havde nægtet at følge USA's linie.

Det lykkedes dog ikke. Gaddafi er stadig Libyens leder den dag i dag.

Ifølge amerikansk lov er det ganske vist ikke tilladt at myrde udenlandske statsoverhoveder, men her gjorde man åbenbart en undtagelse.

Hvis USA mistænker Libyen for at stå bag et attentat i Berlin, skal man rejse sagen i Den Internationale Domstol i Haag.

Men den slags kan vare længe, og det havde USA åbenbart ikke tid til at vente på.

 

 

Somalia og Sudan

I 1992 invaderede USA Somalia. Det var en såkaldt "humanitær" intervention, der angiveligt skulle hjælpe befolkningen i Somalia, fordi deres stat var ved at gå i opløsning.

Men USA optrådte ikke som en neutral mægler i den lokale strid. Man allierede sig med én part i sagen og kom derved på kant med alle andre.

Flere amerikanske soldater soldater mistede livet, og i 1994 blev de amerikanske styrker trukket ud igen, uden at Somalias problemer var løst.

I 1998 bombede USA en medicinalfabrik i Sudans hovedstad Khartoum. USA hævdede, at denne fabrik producerede kemiske våben for den saudiarabiske millionær Osama bin Laden, og at den havde økonomiske forbindelser til ham.

Ved samme lejlighed bombede man også nogle lokaliteter i Afghanistan, hvor man mente, at Osama bin Laden opholdt sig. Det lykkedes dog ikke at ramme ham, men det lykkedes at smadre medicinalfabrikken i Khartoum.

Allerede kort efter bombardementet stod det klart, at USA's anklager mod fabrikken i Khartoum var helt uholdbare.

Det var en ganske almindelig medicinalfabrik, der blandt andet leverede produkter til FN-organisationer.

Der var heller ikke nogen økonomisk forbindelse til Osama bin Laden, men på det tidspunkt var skaden allerede sket.

Sudans regering forsøgte senere at få sagen rejst i FN, men USA sørgede for, at det ikke skete.

Det bør fremhæves, at USA's metoder var meget tvivlsomme, selv hvis dets anklager havde været korrekte. Den rigtige vej er at bruge FN-systemet.

Det vil sige at finde en fredelig og politisk vej til at løse den strid, man mener at have med Sudan.

USA's aktion mod Afghanistan og Sudan var en reaktion på to attentater mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania, og man havde åbenbart brug for et hurtigt udspil.

Man tog ikke hensyn til, at aktionen måske var ulovlig og måske ville ramme uskyldige ofre.

 

 

Marokko og Vestsahara

USA har konsekvent støttet den nordafrikanske stat Marokko, selv om denne stat krænker borgernes menneskerettigheder og tillige bryder international lov.

Der er flere politiske partier i Marokko, men kongen har altid det sidste ord i alle vigtige sager. Der er også pressefrihed, men myndighederne lukker den publikation, der skriver for kritisk om kongen.

I 1975 invaderede Marokko sin sydlige nabo den tidligere spanske koloni Vestsahara, hvis civile befolkning blev tvunget til at flygte mod vest til Algeriet.

Invasionen var i strid med en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, men Marokko kunne ustraffet krænke den, fordi man var beskyttet af supermagten USA.

I 1991 vedtog FN's Sikkerhedsråd en fredsplan for Vestsahara, der omfatter en våbenhvile og en folkeafstemning om områdets fremtid, men ti år efter er denne afstemning stadig ikke gennemført.

Marokko trækker tiden ud, fordi man frygter at tabe en afstemning, og Marokko slipper godt fra denne forhalingstaktik, fordi USA støtter dets position i konflikten.

 

 

Det sydlige Afrika

USA støttede også Sydafrika, selv om denne stat førte apartheid-politik mod sine egne borgere og tillige førte en ulovlig krig mod flere af sine nærmeste naboer.

Apartheid var en grov krænkelse af elementære menneskerettigheder, men for USA var det tydeligvis vigtigere, at den sydafrikanske regering førte en meget anti-kommunistisk politik.

Sydafrika besatte Namibia under Første Verdenskrig og beholdt dette område i mange år, selv om det var i strid med en kendelse, Den Internationale Domstol i Haag havde afsagt i 1971. Namibia blev først selvstændigt i 1989.

Da Portugal i 1974 forlod sine kolonier Angola og Mozambique, greb Sydafrika ind og støttede nogle bevægelser, der gjorde væbnet oprør mod den lovlige regering i disse stater.

USA hævdede, at man førte en "konstruktiv dialog" med den sydafrikanske regering for at få den til at ændre sin kurs, men det var tydeligvis kun en undskyldning for ikke at foretage sig noget som helst.

Som det fremgår af disse eksempler, har USA ikke bidraget meget til at fremme kampen for frihed og demokrati på det afrikanske kontinent. Tværtimod:

Den amerikanske regering har selv krænket international lov ved flere lejligheder og har desuden støttet en række stater uden hensyn til, at de krænkede international lov.

 

   

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder