09.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

FRA DKP/ML Antikrigs uddelingsavis

 

Stop krigen

USA har store strategiske interesser på spil. Det ønsker forstærket rodfæste i Centralasien. USA ønsker at inddæmme Rusland og Kina. Det ønsker kontrol over den olierige regionen omkring det Kaspiske Hav

STOP KRIGEN UDDELINGSAVIS FRA DKP/ML
 
bullet Stop krigen
bullet USA bryder folkeretten
bullet USA skabte Osama bin Laden
bullet EU truer de demokratiske rettigheder  
bulletNej til krig fordi....

BESTIL GRATIS UDDELINGSEKSEMPLARER HER

af Jørgen Petersen, DKP/ML

Få dage efter at de forfærdelige terroraktioner havde ramt USA, truede den amerikanske præsident Bush resten af verden.  

Enten er i med os, eller I er med terroristerne, lød det fra TV-skærmene over hele kloden.  

I det hele taget har Bush svoret at tage en blodig hævn, hver gang han har optrådt i medierne efter terroraktionen.  

Han har erklæret, at USA vil udkæmpe en krig, hvor man vil bruge ethvert nødvendigt våben. Atomkrigens spøgelse lurer allerede i Pentagons planer.

 

 

Supermagt på korstog  

Efter Anden Verdenskrig har USA udkæmpet 25 krige. Millioner og atter millioner af civile er dræbt i det ene blodbad efter det andet. Under indtryk af en dyb økonomisk krise i USA, lyder krigstrommerne igen. Det er ikke terroraktionerne i USA, der udløste krisen. Den har været undervejs længe. 

Nu er turen kommet til Afghanistan. Verdens fattigste land. Befolkningen er allerede plaget af 20 års krig og borgerkrig. Økonomien er i ruiner. Landet er ramt af tørke og hungersnød.  

Den gennemsnitlige levealder er 46 år. Op mod seks millioner mennesker er på flugt. Den amerikanske krigsmaskine stopper næppe her. Bush taler om en årelang kampagne. En række lande er på sigtekornet. Det er imperialisme af værste slags.

 Terroraktionerne i USA bruges som påskud for en global amerikansk offensiv. Reaktionære projekter hentes frem fra skrivebordsskufferne.  

Under Vietnam-krigen erklærede USA, at man ville bombe Nordvietnam tilbage til stenalderen. Der er Afghanistan allerede i dag. Brutalt undertrykt af den Taliban- milits, der var USA's nære allierede under krigen mod Sovjet i ´80'erne.

Både Bin Ladens organisation og Taliban er CIA's opfindelse. De er uddannet og udrustet af den pakistanske efterretningstjeneste på USA's ordre. De er betalt af CIA og magthaverne i Saudi Arabien - USA's nære ven og allierede.  

De fundamentalistiske fanatikere har ikke alene hærget Afghanistan, men i et tæt samarbejde med USA har de spredt død og rædsel, blandt andet i en række af de tidligere sovjetrepublikker og på Balkan.  

For USA står der store strategiske interesser på spil. USA ønsker forstærket rodfæste i Centralasien. Det ønsker at inddæmme Rusland og Kina. Det ønsker kontrol over den olierige regionen omkring det Kaspiske Hav.

 

 

USA's enegang  

Naturligvis skal terroristerne bag attentaterne i USA stilles for en domstol og idømmes hårde straffe. FN vil være den naturlige ramme bag en international alliance i en global kamp mod terrorismen. FN's Generalsekretær Kofi Annan har meget klart udtrykt dette.

USA har valgt at skubbe FN til side. Bush vil have frie hænder. Han har endnu engang udnævnt USA til både dommer og bøddel.  

Hvis USA virkeligt ønskede at bekæmpe den internationale terrorisme ville Bush øjeblikkeligt stoppe støtten til Israel, hvis regeringschef er en notorisk krigsforbryder. Han ville støtte oprettelsen af en palæstinensisk stat.

 

 

USA en terrorstat  

USA er verdens største terrorstat. På trods af utallige beviser beskytter USA en lang række mennesker, der står bag utallige terroraktioner.  

Alene i Cuba har disse terrorister tusinder af menneskeliv på deres samvittighed. Vi venter stadigt på at høre den danske regering erklære at kampen mod terrorisme også omfatter terrorister på CIA's lønningsliste.

Bush kæmper for uretten - ikke for en fredelig og retfærdig verdensorden. Den amerikanske blokade mod Irak er blot et eksempel. Den har foreløbigt kostet en million uskyldige civile livet.  

USA har sat kurs mod krig og oprustning. Efter terroraktionerne har den amerikanske Kongres bevilget store stigninger til krigsbudgetterne, der nu hastigt nærmer sig vanviddet fra den kolde krig. Forventningen er naturligvis også, at man gennem oprustning kan inddæmme virkningerne af den dybe økonomiske krise.  

Kongressen har bevilget 2.740.000.000.000 kroner til krig. Et ufatteligt beløb, også i et land som USA, hvor millioner af mennesker lever i dyb fattigdom. Kun våbenindustrien og efterretningstjenesterne kan gnide sig i hænderne.   

70.000.000.000 kroner skal bruges til at videreudvikle et missilskjold. Det er i åbenlys modstrid med ABM-traktaten. Det vil føre til voksende spændinger mellem stormagterne. Det vil uundgåeligt føre til en fornyet atomoprustning.  

Terroraktionerne i USA har styrket de reaktionære og krigeriske kræfter. Demokratiet rulles tilbage. Retfærdig frihedskamp og folkelige bevægelser er i fare for at blive kriminaliseret og stemplet som terrorisme.

 

 

Opbyg en stærk fredsbevægelse  

Også i Danmark er der udløst en massiv og hadefuld kampagne mod flygtninge og indvandrere.  

Endnu engang anført af de sorte tvillingepartier Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet. Endnu engang aktivt støttet af både Venstre og Konservative. 

Alle står på nakken af hinanden i et hadefuldt korstog mod nogle af de mennesker her i landet, der har det sværest.  

Uden at kende den fjende USA nu er draget i krig mod har Poul Nyrup Rasmussen og den borgerlige opposition lovet USA støtte til den bitre ende. Og regeringen har udnyttet muligheden til endnu en styrkelse af EU-samarbejdet i åbenlys modstrid med ånden i de danske forbehold.  

Terror kan ikke bekæmpes med statsterrorisme. Uret kan ikke bekæmpes med mere uret, eller med øget overvågning og kontrol.  

Der er ikke brug for krig, for mere ødelæggelse eller udgydelse af uskyldige menneskers blod. Der er brug for omtanke og besindelse. Der er om noget brug for en stærk fredsbevægelse, der kan sætte en stopper for vanviddet.

 

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder