05.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

NATO-lande støtter krig

Lykketoft vil ikke fortælle, hvad USA har bedt Danmark om - andre lande er mere åbenmundede

USA har bedt en række NATO-lande om militær hjælp til den kommende krig mod Afghanistan.

I første omgang ser det ud til, at USA har bedt om hjælp til transport, overvågning og spionage.

Ifølge den tyske forbundskansler Gerhard Schöder har USA bedt om at overflyve NATO-landenes nationale luftrum. Det er første gang siden Golf-krigen, at USA stiller det krav.

Langtrækkende amerikanske bombefly kan starte fra baser i Storbritannien, og bombe Afghanistan.

Både Frankrig og Belgien har sagt ja til at stille flådestyrker til rådighed. Den franske premierminister Lionel Jospin siger ifølge den amerikanske tv-station CNN, at franske skibe vil blive brugt til forsyninger.

Hvis franske tropper direkte skal i krig, skal den franske Nationalforsamling tage konkret stilling.

Den danske udenrigsminister Mogens Lykketoft siger ifølge Radioavisen, at Danmark ikke er blevet bedt om at stille tropper til rådighed for USA i en kommende krig.

Det Udenrigspolitiske Nævn holdt møde i forgårs, men Mogens Lykketoft vil ikke udtale sig yderligere om, hvad Danmark er blevet bedt om at bidrage med.

Men han sagde heller ikke noget, som afgrænser statsministerens tidligere erklæring om, at Danmark støtter USA lige til enden.

Frankrig og Belgien stiller ud over krigsskibe også overvågnings-fly til rådighed for USA.

Storbritannien har allerede store flådestyrker i området, sammen med 60 kampfly og 24.000 soldater. De er for tiden på en angivelig militær-øvelse i Oman i den Persiske Golf. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld kommer efter planen til Oman i morgen.

/ rtj

 

   

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder