04.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Afskrækkelse virker ikke

5000 amerikaneres død ryster verden meget mere end 500.000 afrikaneres død

- Hvis vi skal have lidt proportioner på denne situation, så kunne man for eksempel nævne, at terrorangrebet på USA den 11. september kostede lige så mange menneskeliv som nogle dage under krigen i Den Demokratiske Republik Congo - eller nogle timer under massakren i Rwanda.

Den tankevækkende konstatering kom Bjørn Møller med på et offentligt møde i København i sidste uge.

Bjørn Møller er seniorforsker ved COPRI - Center for Freds- og Konfliktforskning.

Hans kollega Ulla Holm bestred ikke det matematisk korrekte i Møllers betragtning, men fastslog at der er en helt forskellig konsekvens af de nævnte forbrydelser mod mennesker.

Men hun understregede, at det har en helt forskellig betydning for truslerne i det 21. århundrede.

Overskriften over det offentlige møde var netop: Terrorisme og nye trusler i det 21. århundrede..

- Jeg har ledt, men forgæves efter en definition på terrorisme, sagde Bjørn Møller. En sådan findes ikke.

Der er nogle, som har forsøgt sig med at beskrive terrorisme som handlinger foretaget med et bestemt formål, men det rækker slet ikke.

Der er andre, som har forsøgt sig med en liste over handlinger, men en sådan liste kan aldrig blive dækkende:

- Hvem havde kunnet finde på at sætte brugen af civile fly som våben mod civile bygninger på en sådan liste, spurgte Bjørn Møller for at illustrere problemet.

Terrorisme ligner organiseret kriminalitet i sin metode og der er fælles træk med guerillakrig i formålet, fortsatte forskeren.

Den "klassiske" terrorist var en flykaprer eller en gruppe, som tog gidsler. Antallet af civile ofre var meget mere begrænset end det vi nu ser, konstaterede Bjørn Møller.

Med den nye terrorisme, som Møller betegnede som "religiøs terrorisme" står verden med et nyt, vanskeligt problem. Dem der udfører den går efter at opfylde "absolutte mål eller guddommelige bud". Derfor bruger de meget mere skræmmende våben og ofte betyder det intet for dem, om de selv mister livet under aktionen.

- Det er meget vanskeligt at bekæmpe, konstaterede Bjørn Møller.

 

 

Brug for en strategi

- Hvis man vil gøre noget ved problemet, må man have en strategi, fastslog COPRI-forskeren.

For ham at se står valget mellem to strategier, hvor den ene virker og den anden aldrig vil kunne virke.

USA og andre vestlige lande må undgå at få så mange fjender. Det er naturligvis en langsigtet strategi, men på den anden side den bedste vej frem.

Den anden er imidlertid USA's foretrukne, konstaterede Møller. Den hedder afskrækkelse og udryddelse.

- Men hvordan kan man afskrække nogen fra at udføre "et guddommeligt bud", spurgte han og fastslog, at det værste man kan gøre er at angribe en religion eller en befolkning. Det vil helt sikkert skabe flere terrorister.

- Undgå arrogance, var seniorforskerens råd til politikerne.

Det er dog vigtigt at huske, at terrorismen er mindre i disse år end i tidligere årtier, sluttede Bjørn Møller.

 

 

USA som enehersker

Det nye i situationen er, at vi har en unipolar verden. Det er USA der bestemmer og handler i verden.

De snakker med andre lande, men lytter og tager andre landes holdninger til efterretning - i praksis, nej.

Det slog en tredje af COPRI's forskere fast i sit indlæg.

Stefano Guzzini talte om amerikanske udenrigspolitik efter terror-angrebet.

- Lad os se på NMD - det nationale missilskjold. USA vil have en ultimativ beskyttelse for at kunne opføre sig som det vil, sagde Guzzini. Han henviste til den måde, som USA trumfer missilskjoldet igennem på, til Kyoto-protokollen, som USA nægter at underskrive og til det faktum, at USA yder en utrolig ringe ulandshjælp.

USA bruger cirka 0,1 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) til ulandshjælp. Til sammenligning bruger Danmark cirka 1,0 procent.

Verdens lande har i FN-regi flere gange besluttet, at de rige lande mindst skal yde 0,7 procent af BNP til de fattige lande. 

Der er ifølge senior Stefano Guzzini nye trusler efter den 11. september, men det meste kender vi.

- Kampen mod terrorisme som sådan er erklæret for længe siden.

- Regeringernes kamp mod den indre fjende - den 5. kolonne - er slet ikke ny.

- USA er heller ikke mere sårbart end under den kolde krig, hvor amerikanerne levede med en akut atomtrussel. Men truslen ser anderledes ud i dag, medgav den italienske fredsforsker.

 

 

EU-militæret svækkes

Sten Rynning tog sig på mødet af NATO, og modsætningerne mellem USA, NATO og EU.

Han mener, at USA bevidst har udnyttet den aktuelle situation efter 11. september og fået EU til at flytte store ressourcer fra EU-militæret og EU's fælles sikkerheds- og udenrigspolitik og til indre sikkerhed og politi.

- USA vil udnytte den svækkelse, som det medfører af EU, vurderede Rynning.

Det vil svække EU's målsætning - som beskrevet i Petersberg-aftalerne - om aktiv fredsskabelse, mener NATO-forskeren. Han tror, at vi vil se USA som den magt, der rykker ud med sit militær i de store konflikter - og så bliver EU's soldater sat til "at følge børnene over gaden".

Bemærkningen var en henvisning til en udtalelse fra præsident Bush's sikkerhedsrådgiver Condolezza Rice, som under valgkampen sidste år sagde, at USA ikke ville lade sine militære ressourcer binde af at "følge børnene i skole" i konfliktområder.

Steen Rynning forklarede, at USA siden Golfkrigen har arbejdet ud fra en målsætning om at kunne føre to større krige samtidigt. Større krige svarer nogenlunde til en golfkrig.

Det er Bush ved at ændre. Fremover vil USA organisere sit militær således, at det kun skal kunne udkæmpe en storkrig ad gangen. Ifølge Rynning er det primært en krig mod Kina, som USA forbereder sig på - og så krigen mod terrorisme.

I dette billede forudser Sten Rynning, at NATO - som USA har afgørende indflydelse på - vil fortsætte med at udvikle sin globale rolle, sådan som alliancen lagde op til på sit 50-års jubilæumsmøde i 1999.

Dengang skiftede NATO formelt fra at være en defineret forsvars-alliance og gav sig selv lov til at gribe militært ind uden for de 19 medlemslandes territorier.

NATO opregner selv en lang række situationer, hvor alliancen tiltager sig retten til at reagere internationalt. En af situationerne er "terror-handlinger".

 

 

FN burde...

- Men hvad med FN, lød der fra en af deltagerne i den efterfølgende debatå I taler lige så lidt om FN som præsident Bush gør, kritiserede tilhøreren.

To af de fire oplægsholdere erklærede sig straks enige i, at FN burde på banen i løsningen af terrorismeproblemet - og USA bør naturligvis fremlægge sine beviser i sagen i FN.

- FN er den eneste instans i verden, som kan iværksætte et militært slag lovligt, fastslog Bjørn Møller. USA henholder sig til FN-pagtens artikel 51, som giver lande ret til selvforsvar.

- Men den giver altså ikke ret til hvad som helst, understregede Møller.

Stefano Guzzini konstaterede, at USA har misbrugt FN under Golfkrigen og det er svært for FN at komme på banen igen. Bush bryder sig ikke om at FN blander sig.

Det var ikke kun FN's rolle, som blev for ringe belyst på mødet medgav Guzzini. Der har også været alt for lidt analyse af årsagerne, som ligger bag terrorismen. De økonomiske og sociale. Der er en sammenhæng med den ulighed og nød, som den igangværende globalisering forstærker.

- Det bliver helt afgørende, at næste anti-globaliserings-demonstration bliver fredelig, appellerede Guzzini så det tydeligt fremgik, at det her betragter han med den største alvor. Ellers vil anti-globaliserings-bevægelsen blive udstillet som terrorister, og bekæmpet som sådan.

/se

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder