27.09.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

USA opruster under dække af terrortrusler

- De nuværende våbensystemer har mange aspekter som ikke passer ind i en krig mod terrorister eller moderne fjender. Vi må øge militære udgifter til efterretningsvirksomhed, overvågning og rekognosceringssystemer lige så meget som det vi bruger til præcisionsvåben, elektroniske våben og våbensystemer mod biologiske våben.

af Holger Terp

Amerikanske våbenfabrikanter og sikkerhedsfirmaer så som Invision Technologies oplever ifølge dagbladet Information stigende kurser på børsen i Wall Street efter terrorangrebet den 11. september.

"Denne type virksomheder ventes alle at profitere på den nye usikkerhed i risikosamfundet efter at Bush pumpede 40 milliarder dollars ind i mobiliseringen til den nye krig." information

Siden murens  fald og Golfkrigen i 1991 har våbenfabrikkerne, ifølge avisen Seoul Hangyore, næsten været glemt. Men nu er de atter kommet frem i rampelyset efter terroristangrebene.

Amerikanske våbenfabrikker, iberegnet de fire store Lockheed Martin, Boeing, Raytheon, og TRW, træder nu frem samtidig med George W. Bush og hans regering forbereder en "ny krig".

 

 

Krav om våbenkøb

Den amerikanske avis "The Defense Daily", som har specialiseret sig i forsvarsspørgsmål, rapporterer fra militære kilder, at i kølvandet på terroristangrebene henvendte det amerikanske forsvarsministerium sig i hemmelighed til de fire store virksomheder. Pentagon bad dem om at forberede sig på operationer mod terrorister.

Avisen rapporterer endvidere, at forsvarsministeriet har krævet at våbenindustrien øger produktionen af en bred vifte af våben, herunder præcisionsvåben og reservedele.

Ud over de fire store har forsvarsministeriet også kontaktet seks andre virksomheder, der producerer våben og andre dele der anvendes militært.

Det gælder General Dynamics, Northrop Grumman, Honeywell, ITT, Rockwell Collins, og den nordamerikanske afdeling af det britiske BAE Systems.

De våben som forventes at blive anvendt i den "nye krig", siges at være krydsermisiler af typerne, Boeings Conventional Air-Launched Cruise Missile [CALCM] og Joint Direct Attack Munitions [JDAM], Lockheed Martin's ballistic missile, og Raytheon's Tomahawk missile.

Våbenfabrikkerne er også begyndt at sikre reservedele til tanks og lignende våben.

Militæreksperten Lauren Thompson, ved US Lexington Research Institute, udtaler:

- I en betragtelig tid har forsvarsministeriet ikke købt nok moderne præcisionsvåben så som krydsermissilet og Tomahawkmissilet. Lagrene af krydsermissiler kan blive tømt i løbet af en uge og forsvarsministeriet har intet andet valg end at øge lagerbeholdningen.

 

 

Våbenfabrikkernes nuværende situation

Hvert af de amerikanske rustningsfirmaer har deres eget "specialiserede område".

Lockheed Martin er verdens største rustningsfirma. Virksomheden gør sig i elektroniske våben og raketaffyringsudstyr; Raytheon specialiserer sig i styringssystemer til raketter; Northrop Grumman i radarer placeret på fly og General Dynamics i slagskibe og tanks.

Lockheed Martin har omkring 130.000 ansatte og en årlig omsætning på 25 milliarder dollars.

Ifølge US Defense Information Center er der ansat omkring  2.2 millioner mennesker i den amerikanske våbenindustri. Det svarer til to procent af den arbejdende del af befolkningen i landet.

I 1999 anvendte USA's forsvarsministerium 118 millioner dollars i den amerikanske rustningsindustri. En betragtelig del af dette beløb er gået til de fire største rustningsfabrikker.

De producerer de mest moderne våben og får ordrerne gennem en intensivt lobby-virksomhed.

I løbet af 1997-98, mens debatten rasede om USA's missilskjold, rapporteredes disse firmaer at have anvendt 34 millioner dollars til lobby-virksomhed.

Lockheed Martin og Raytheon forventes at høste den største profit i den "nye krig".

Disse to firmaer udvikler automatisk styrede våben, som rammer målet ved hjælp af forudinstalleret programmer.

På den anden side er det sandsynligt at Boeing indtægter vil blive mindre, fordi der er et dramatisk fald i efterspørgslen på fly.

Det kan ikke hentes til trods for virksomheden kan se frem til øget omsætning på dens våbenproduktion.

Nogle analytikere argumenterer med, at hvis kampene ikke bliver lige så store som under Golfkrigen, vil det blive virksomheder som specialiserer sig i efterretningsvirksomhed og rekognoscerings-systemer som får den største fremgang, i stedet for de virksomheder som producerer bombefly og tanks.

 

 

Fremtidsudsigter

Den 17. september, den første dag New Yorks børs genoptog forretningen raslede aktiekurserne på de fleste virksomheder ned, mens aktierne på rustningsvirksomhederne steg kraftigt.

Det ser ud til at disse rustningsvirksomheder går en indbringende fremtid i møde i forhold til 1990'erne, hvor de måtte slå sig sammen og afskedige et stort antal ansatte og leve med mangel på omsætning.

Raytheons aktiekurser steg med hele 27 procent, mens Lockheed Martin og Northrop Grummans kurser steg henholdsvis 15 og 16 procent.

Eksperter vurderer at terrorangrebene sandsynligvis vil føre til en langvarig fremgang for rustningsindustrien i modsætning til Golfkrigen, som kun førte til en kortvarig fremgang for rustningsindustrien,

Fremgangen vil blandt andet komme gennem at styrke USA's raketskjoldssystem. Dertil kommer at angrebene vil føre til en politik, der øger militærbudgettet.

Rustningsindustri-analytikeren Sam Perlstein fra First Union Securities, udtaler:

- De nuværende våbensystemer har mange aspekter som ikke passer ind i en krig mod terrorister eller moderne fjender. Vi må øge militære udgifter til efterretningsvirksomhed, overvågning og rekognosceringssystemer lige så meget som det vi bruger til præcisionsvåben, elektroniske våben og våbensystemer mod biologiske våben.

USA's årlige militærbudget nåede højdepunktet på 400 milliarder dollars i 1989 mod slutningen af den kolde krig, og begyndte at falde til det nåede 265.6 milliarder dollars i 1996.

Med præsident Bush ved magten er USA's forsvarsbudget for næste år budgetteret til 328.9 milliarder dollars en stigning på omkring 32.6 milliarder i forhold til dette års budget.

Og i 2003 forventes USA's forsvarsbudget at nå 400 milliarder dollars. Det betyder, at forsvars budgettet er ved at nå den samme størrelse som under den kolde krig.

 

 

USA's bank love gavner terrorister

I årevis har USA's og dets allieredes bank lovgivning ifølge Pacific News Service, beskyttet hvidvaskning sorte penge.

Det har øget bankerne og de riges fortjeneste, og endda har hjulpet Washington med at finansiere såkaldte frihedskæmpere.

Men systemet finansierer og dækker også terrorister ifølge journalisten Lucy Komisar fra Pacific News Service. Hun har siden 1997 skrevet om bankhemmeligheder og mener at systemet må ændres gennem ny lovgivning.

I øjeblikket er der intet i amerikansk lovgivning som forhindrer Al-Shamal Islamic Bank i Sudans hovedstad Khartoum fra at åbne en konto i en amerikansk bank og overføre penge til anvendelse i USA eller i et andet land.

Denne bank blev etableret af Osama bin Laden. Selv om der nedlægges forbud mod banken kan penge let bevæge sig gennem en tredje part i Nauru eller Liechtenstein eller et udenlandsk skattely for amerikanske banker, hvor der ikke er ret til at stille spørgsmålstegn ved ejernes penge.

Londonavisen The Sunday Times har rapporteret, at en mand der mistænkes for at have tilknytning til bin Laden - den saudiarabiske dissident Khalid al-Fawwaz, har brugt en konto i en afdeling af Barclays Bank i London til at finansierer cirkulation af bin Ladens forordninger og fuldmagter gennem hans globale netværk.

Systemet kan ikke være en overraskelse for den amerikanske regering, for den har selv brugt det samme. The Bank of Credit and Commerce International var en britisk-pakistansk bank som anvendte hemmelige udenlandske konti til at hvidvaske en verdensomspændende svindel som kostede ofrene 8 milliarder dollars.

Før banken blev lukket i 1991, blev den anvendt til at finansiere Mujahadeen, som dengang bekæmpede den Sovjet-støttede regering i Afghanistan. Pengene kom fra amerikanske og saudiarabiske efterretningstjenester.

 

 

USA's nye oprustning

Der er, ifølge New York Times, 900 amerikanske rustningsvirksomheder organiseret i the National Defense Industrial Association. Blandt de virksomheder som forventes at deltage i USA's nye oprustning er:

* Alliant Techsystems, en våbenfabrik i Minneapolis.

* Boeing, som fabrikerer præcisionsbomber og krydserraketter. Boeing har udstyret seks C-9's med avanceret overvågningsudstyr. Boeing har leveret de fire første overvågningsfly, og forventer yderligere ordrer på F-18 E og F jagerfly,

* Continental Electronics,

* EDO Corporation i New York som producerer mål-radar jamming og sonar udstyr,

* General Dynamics, skal erstatte de 24 atomare hoveder på aldrende Trident ubåde med 154 Tomahawk krydsermissiler.

* Lockheed som fabrikerer raketter og kommunikationsudstyr.

* L-3 Communications, en rum- og kommunikationsvirksomhed i New York,

* Northrop Grumman og General Dynamic som sammen laver DD-21 stealth destroyer.

* Raytheon moderniserer 644 ældre Tomahawk missiler med Global Positioning Systems.

* TRW som producerer satelliter og United Defense som laver United Defense's Crusader artilleri system.

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder