27.09.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Kun FN kan løse opgaven

Det internationale samfund skal styres af love og aftaler, fastslår Kofi Annan

FN er den eneste organisation i verden, som kan legitimere en langvarig international kampagne imod terrorisme.

Det var et centralt budskab i Kofi Annans tale i generalforsamlingen:

- Denne organisation er det naturlige forum i hvilken vi skal opbygge en sådan koalition (mod terrorisme). Kun dette kan give global legitimitet til en langvarig kamp imod terrorisme, sagde generalsekretæren.

Kofi Annan åbnede mandag den årlige samling, som i den særlige situation, har deltagelse af medlemslandenes FN-ambassadører og ikke regeringsledere og parlamentarikere.

Annan advarede imod tilfældige svar på terrorangrebene mod USA. Det vil kunne splitte verden og øge spændingerne. Der er tvært imod brug for at verdens lande forener sig. Generalsekretæren opfordrede USA til at afstå fra handle alene.

Kofi Annan lagde vægt på, at dem som står bag terror-angrebet bringes for en domstol, og det må ske på en måde, som alle kan forstå og acceptere.

Angrebet den 11. september var et angreb på at love styrer verden.

- Så lad os svare igen ved at bekræfte, at verden styres af love - på det internationale niveau som på det nationale, appellerede generalsekretæren.

Mange lande støtter Annans holdning oplyser FN.

- De Forenede Nationer bør spille en vigtig rolle, sagde Kinas FN-ambassadør Wang Yingfan. Han lovede, at Kina vil yde sit bidrag til et forstærket internationalt samarbejde imod terrorisme.

Kina, Frankrig og Rusland, som alle har fast plads i Sikkerhedsrådet, har - sammen med mange andre lande - opfordret FN til at lede den internationale kamp mod terrorisme, skriver det kinesiske dagblad  Peoples Daily.

Generalsekretær Kofi Annan opfordrede til slut til, at FN forstærker sit arbejde mod den økonomiske og sociale ulighed i verden:

- Vi må ikke tillade at disse begivenheder forhindrer os i at opfylde løfterne, som stats- og regeringslederne gav i Årtusind-erklæringen for et år siden.

Erklæringen forpligter blandt andet verdens lande til at halvere fattigdommen inden 2015, at sikre alle uddannelse og stoppe spredningen af aids.

/ se

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder