15.09.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Er vi i krig...

Er NATO i krig eller ejå Den norske avis Klassekampen forsøger at få svaret

Angrebet på USA er en menneskelig tragedie af dimensioner. Det er selvsagt et spørgsmål, som må efterforskes nøje internt i USA. Men involverer sagen Norge direkte på nogen måde - ud over at der befandt sig nordmænd i New York, da angrebet fandt stedå

Sådan skriver Tarjei Leer-Salvesen i det norske dagblad Klassekampen.

Avisen har forsøgt at finde ud af, om NATO går i krig, eller eventuelt allerede er i krig, efter tirsdagens terror-angreb.

Ligesom Danmark har Norge de seneste dage oplevet meget bombastiske udtalelser om hævn, gengældelser og forpligtigelser i NATO.

Klassekampen har ikke fundet ud af, om Norge er i krig eller ej. Ifølge artikel fem i Atlant-pagten - som også Danmark har undertegnet - behøver et angreb ikke nødvendigvis at komme fra en bestemt stat.

Klassekampen har interviewet flere sikkerheds-eksperter på området. Pavel Baev fra forsknings-instituttet Prio mener ikke, Norge er i krig. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at USA vil gå hele vejen, uanset international lov på området.

- USA har lange traditioner for at handle på egen hånd. De vil antageligt ikke bekymre sig om international ret, sagde Pavel Baev til avisen.

- Et bredt og samlet Storting står bag USA, siger Einar Steennæs fra det norske Kristeligt Folkeparti, men vi forudsætter, at USA's svar overholder folkeretten.

Men det norske SF - Sosialistisk Venstreparti - afviser:

- Vi har ikke stemt om noget som helst, og har heller ikke indtaget noget fælles standpunkt siger formanden Kristin Halvorsen. FN må involveres og ingen civile må skades. En militær NATO-aktion vil være uklogt.

/ rtj

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder