15.09.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Krigen truer nu

Kofi Annan: - Alle lande i verden må arbejde sammen for at identificere forbryderne og bringe dem for en domstol

USA, som åbenlyst forbereder et militært angreb mod Afghanistan, overtræder en klar formulering i FN-pagten. Det samme gør Danmarks regering med sit betingelsesløse løfte om at støtte USA på alle måder.

For det første pålægger FN-pagten parterne i en konflikt at søge den løst med fredelige midler.

Dernæst fastslår traktaten, at hvis parterne ikke er i stand til at løse konflikten fredeligt, så "<Bh90>skal de forelægge den for Sikkerhedsrådet".

FN's sikkerhedsråd har en ikke været indkaldt til et konkret møde om den ekstremt skærpede situation. Dagen efter terrorhandlingen vedtog Sikkerhedsrådet blot en enstemmig fordømmelse.

Fredsforskeren Jan Øberg tror ikke et sekund på, at USA vil bringe konflikten op i FN.

- USA vil ikke være bundet af et mandat fra Sikkerhedsrådet, siger han til Dagbladet Arbejderen.

Og hvis man bøjer paragrafferne til sin egen fordel, så kan USA også finde et lille smuthul. Hvis de definerer en militær aktion som nødvendig selvforsvar, har de ikke pligt til at søge aktionen godkendt i FN, siger Øberg.

- Selvfølgelig burde USA søge at løse konflikten gennem FN, understreger Jan Øberg. Men landet har jo brugt ti år på at køre FN ud på et sidespor, siger han. FN's autoritet er blevet brudt ned. Han konstaterer med bekymring, at hverken generalsekretær Kofi Annan eller noget land har brugt retten til at rejse denne situation i Sikkerhedsrådet.

Men FN's generalsekretær har gjort sin holdning klar: "Alle lande i verden må arbejde sammen for at identificere forbryderne og bringe dem for en domstol", sagde Kofi Annan dagen efter tragedien.

/ se

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder