28.08.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

USA truer freden - igen og igen

Det er en farlig udvikling, når USA sætter sig selv over internationale aftaler

Fredag i sidste uge erklærede den amerikanske præsident George Bush endnu engang, at USA vil bryde ABM-traktaten, når det passer dem.

ABM-traktaten forbyder henholdsvis USA og Rusland, Ukraine, Hviderusland samt Kasakhstan at udvikle og opstille et forsvar mod missiler. Det skal forhindre et våbenkapløb af uanede dimensioner.

USA har i realiteten allerede brudt traktaten, senest ved sin beslutning om at grave siloer i Alaska.

Men ABM-traktaten er ikke den eneste traktat, USA bryder eller nægter at undertegne for at cementere sin position som den eneste supermagt i verden.

Den 25. juli nægtede USA at undertegne Konventionen om Biologiske våben, angiveligt fordi det vil være i modstrid med nationale sikkerheds-interesser.

Det amerikanske senat har ligeledes blokeret for, at USA kan undertegne et generelt forbud mod atom-prøvesprængninger. Det drejer sig om Comprehensive Test Ban Treaty, som på ubestemt tid blev henlagt den 7. juli i år.

Dermed forbeholder USA sig retten til at udvikle nye atomvåben og biologiske våben, samtidig med at alle andre lande ikke skal kunne have mulighed for at beskytte sig.

Der ud over har senatet notorisk blokeret for ratificeringen af START II aftalen, der skal reducere antallet af amerikanske og russiske atom-sprænghoveder til 3.500.

Ved sin politik forsøger USA at sætte nationale, amerikanske interesser over internationale aftaler og traktater, uanset hvem de er indgået med.

/ rtj

 

   

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]