24.08.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

NATO invaderer

Professor Chossudovsky kritiserer NATO's nye besættelse på Balkan

Nu er 3500 NATO soldater på vej til Makedonien. "NATO invaderer Makedonien", fastslår den canadiske professor Michel Chossudovsky, som følger situationen på Balkan nøje.

I forgårs besluttede NATO's ambassadører i Bruxelles - efter råd fra NATO's øverstkommanderende i Europa, general Ralston, at tiden er moden til at sende NATO-soldaterne, som angiveligt skal afvæbne de albanske oprørere.

"Mens en symbolsk indsamling og destruktion af våben stilles til skue, så afslører omfattende beviser, at "Den Nationale Befrielseshær" er blevet bevæbnet, udstyret og finansieret af Washington", fastslår Chossudovsky.

Den Nationale Befrielseshær er de styrker, som i danske presse normalt kaldes for de "albanske oprørere".

"NATO's endelige mål er at beskytte snarere end at afvæbne terroristerne, svække de makedonske sikkerhedsstyrker og etablere et protektorat under direkte militærstyre", fortsætter den canadiske professor.

Han bygger blandt andet sine konklusioner på, at forløbet har været næsten identisk i det tilgrænsende Kosova, som NATO holder besat - lige nu med den danske Hans Hækkerup som chef.

/se

 

 

   

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]