21.08.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

USA - Rusland - Kina

USA forsøger at skyde en kile ind mellem Rusland og Kina, som hidtil har stået skulder ved skulder i sagen om Missilskjoldet.

af Jørgen Petersen

Med sammenbruddet af Sovjetunionen brød også den sovjetiske økonomi sammen. Produktionen er kun en brøkdel af tidligere og Rusland er i dag afhængig af udenlandske lån og kreditter. Landet sidder allerede dybt i gældsfælden på grund af milliardlån, som stort set er røget direkte i lommen på mafiaen

Selv om Rusland har skåret kraftigt i sine militærbudgetter siden sammenbruddet, har landet stadigt verdens næststørste atomslagstyrke og er en faktor der må regnes med i stormagternes globale magtkamp.

Præsident Putin har kommet med en række udspil for at fjerne argumenterne for Stjernekrigsprojektet (NMD). Rusland ønsker ikke en konfrontation med USA på nuværende tidspunkt, fordi landets økonomi og militær slet ikke er kommet sig ovenpå Sovjetunionens sammenbrud.

Konkret har Putin foreslået etableringen af et globalt system til missilkontrol. Han har sikret, at Dumaen - det russiske parlament - har ratificeret START 2. Han underskrev allerede i april sidste år aftalen om et forbud mod atomprøvesprængninger (Comprehensive Test Ban Treaty - CTBT). Samtidigt har Putin foreslået, at både USA og Rusland reducerer deres atomarsenal til under 1500. 7)

Men USA har nægtet at ratificere START 2, nægtet at underskrive aftalen om forbud mod prøvesprængninger og insisterer fortsat på at udvikle NMD.

 

 

NMD får alvorlige konsekvenser

Hvis ikke der laves en aftale og USA igangsætter NMD har Ruslands allerede gjort det klart, at det vil få alvorlige konsekvenser.

Rusland vil opsige alle indgåede aftaler om våbenkontrol. Putin har også nævnt muligheden af, at Europa og Asien i fællesskab udvikler et lokalt missilskjold (TMD).

Det virker imidlertid som om Bush ikke længere tillægger aftalerne fra den kolde krig nogen nævneværdig betydning. USA forventer muligvis også at Ruslands dårlige økonomi simpelthen vil forhindre landet i at fastholde det nuværende atomarsenal. Derfor forhandles fra en position af arrogance, der kan få alvorlige konsekvenser for hele det internationale samfund.

 

 

Kan Putin købes..

Op til topmødet mellem Bush og Putin i juni lagde Bush stor vægt på at starte en såkaldt dialog med Rusland. Bush ønsker formodentligt at undersøge muligheden for at købe Putin til at opgive ABM-traktaten og modstanden mod det amerikanske stjernekrigsprojekt.

Både CNN og New York Times talte op til topmødet om en samlet tilbudspakke som indeholdt penge, køb af russiske våben, militær bistand, og et tilbud til Rusland om at deltage i amerikanske anti-missil-øvelser.

USA ønsker at trække tænderne ud på Rusland ved at gøre landets økonomi afhængig af lån fra den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken som USA kontrollerer - og ved at gøre landets militære teknologi afhængig af USA's. Det er på vej, symboliseret af den russiske rumstations MIR's endeligt og opbygningen af en fælles international rumstation, der med et slag fjerner Ruslands historiske førerstilling på dette område.

 

 

NATO går mod øst

NATO er på march mod Øst. Tjekkiet, Polen og Ungarn blev indlemmet i NATO i 1999. Men også de tre baltiske lande samt Slovakiet, Slovenien Rumænien, Bulgarien, Albanien og Makedonien har søgt om optagelse. Ansøgningerne forventes behandlet på NATO-topmødet i Prag i foråret 2002.

Samtidigt kæmper USA energisk for at styrke sit rodfæste i en lang række af de tidligere sovjetrepublikker i Asien for herigennem at omringe Rusland og kontrollere de store olierigdomme ved det Kaspiske Hav.

Det er ikke svært at forestille sig hvad Rusland ønsker.

* penge og teknologi

* stop for den planlagte NATO-udvidelse

* begrænsning af NATO's slagkraft i Polen, Tjekkiet og Ungarn

* stop for vestens undergravningsarbejde i de tidligere sovjetrepublikker.

Hvis Rusland står alene har landet ikke mange chancer. Derfor arbejder Putin for at skabe alliancer. Han har taget en række diplomatiske initiativer over for blandt andet EU, Kina og Nordkorea og benytter en skarp retorik, der skal presse USA.

Således fastholdt den russiske præsident sin skarpe kritik af Stjernekrigsprogrammet og planerne om udvidelsen af NATO efter topmødet med Bush i juni måned..

 

 

Kina stiller op

I anledningen af 60-årsdagen for Hitler-tysklands overfald på Sovjet, den 22. juni i år, erklærede Putin, at denne dag både var en sorgens dag, men også en dag hvor det var nødvendigt at advare og huske. Og han mindede om de 20 millioner der døde i forsvaret af Sovjetunionen og advarede om de kræfter der søgte verdensherredømmet. 8)

Nu følger nye møder mellem Bush og Putin. Bush vil afprøve om Ruslands veto mod Stjernekrigsprojektet er til salg.

Kina er en indædt modstander af Stjernekrigsprogrammet og har taget en lang række skridt for at bryde USA næsten enerådende magt i verden. Igennem de seneste år er samarbejdet med Rusland udvidet betydeligt ligesom Kina har lavet et samarbejdsorgan med en række af de tidligere sovjetrepublikker i Asien for at imødegå undergravningsarbejdet fra vestmagterne og USA.

Kina har i dag kun en meget begrænset atomslagstyrke, men en økonomi i hastig vækst, som i løbet af få år vil overhale USA.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium har sammenfattet den kinesiske holdning på følgende måde: Den internationale debat omkring ABM handler først og fremmest om, hvad det er for en ny verdensorden, der er ved at blive skabt. Det er en strid om hvorvidt magten skal ligge i et eller i mange centre. Men det er også en strid mellem to forskellige opfattelser af sikkerhed. Den ene er baseret på "absolut sikkerhed" på bekostning af andre landes sikkerhedsinteresser. Den andet er baseret på en universel sikkerhed baseret på et internationalt samarbejde. 9)

Kina forsvarer sine egne stormagtsinteresser og forsøger at underminere USA's supermagtsstatus. På budgettet for næste år er vedtaget betydelige stigninger af de militære udgifter. Det kan kun opfattes som et fingerpeg om hvad konsekvensen vil være af etableringen af NMD.

 

 

USA's fjende(r)

USA har i årevis forsøgt at svække Kina og isolere det international ved at trække Kinas optagelse i WTO ud i årevis, ved igen og igen at rejse spørgsmålet om menneskerettigheder, spørgsmålet om Tibet og fremprovokere konflikter omkring Taiwan.

Clinton regeringen erklærede, at Kina var en strategisk partner for USA - han satsede på at åbne hele det enorme kinesiske marked for USA's monopoler. Bush har erklæret, at Kina er den strategiske hovedmodstander. Det er altså et større kursskifte der er i gang.

Clinton gav i sine sidste regeringsdage signaler mod en vis opblødning af konfrontationen mod Nordkorea. Til Kina var det et signal om at USA ønsker samhandel og ikke konfrontation og omringning, fordi det socialistiske Nordkorea i dag effektivt forhindrer, at USA får mulighed for at etablere store atombevæbnede styrker lige op ad Kinas grænse.

Hele affæren med nedskydningen af det amerikanske spionfly og den strid der fulgte, er toppen af et isbjerg. Den må ses sammen med, at Bush har modtaget Dalai Lama, solgt masser af våben til Taiwan og kølet forbindelserne til Nordkorea langt ned under frysepunktet.

På trods af at netop spørgsmålet om Taiwan er et særdeles ømtåleligt spørgsmål har Bush endog åbnet for, at der kan opbygges et lokalt missilskjold her, hvad der vil være en uhørt provokation mod Kina.

 

 

En amerikansk kile

Den 4. juni kunne New York Times meddele, at Pentagon den 30. april i år afbrød alle direkte kontakter mellem det amerikanske og kinesiske militær. Senere blev denne ordre trukket tilbage, men ifølge avisen begrænses den militære kontakt med kineserne til et absolut minimum. Samtidigt indbyder Bush præsident Putin til en dialogen i Washington.

Den amerikanske regering forsøger at skyde en kile ind mellem Rusland og Kina, som hidtil har stået skulder ved skulder i sagen om Missilskjoldet.

Det var således ikke tilfældigt, at Putin og den kinesiske ledelse mødtes lige inden Putin rejste til mødet med Bush og erklærede, at de stod fast på forsvaret af ABM-traktaten.

Det er stormagterne der lægger arm. Kampen om missilskjoldet er dermed også blevet en strømpil for, hvordan udviklingen vil løbe i de kommende år.

 

Noter:

1) USA's krigsbudget er 310,5 milliarder dollars. Det er 1/3 af verdens samlede krigsbudget. Bush øgede bevillingerne 14,2 milliarder dollars eller 4,8 procent The Guardian 24.03.01

Til sammenligning er der afsat 35 milliarder dollars til sundhed og 42 milliarder dollars til uddannelse. www.cdi.org

2) USA's militær omfatter 1.384.000 mænd og kvinder. 1.130.000 er stationeret i USA og i amerikanske kolonier som Puerto Rico og Guam. 117.000 er udstationeret i Europa.

101.000 er udstationeret i Østasien og Stillehavet. 36.000 er udstationeret i resten af verden. The Guardian 24. marts 2001

3) Proletären, nummer 5, 2001

4) American Forces Press Service, Norfolk 13.02.01

5) Politiken 10.02.01

6) Joint Vision 2020, Brzezinski

7) Beijing Review 1, 2001

8) AFP, 22. juni 2001

9) Beijing Review 1, 2001

 

21.08.01 USA på kurs mod Asien

 

USA vil ikke tolerere opkomsten af nogen som helst stormagt på de europæiske og asiatiske kontinenter, som kan true USA's fører-stilling
21.08.01 USA - Rusland - Kina USA forsøger at skyde en kile ind mellem Rusland og Kina, som hidtil har stået skulder ved skulder i sagen om Missilskjoldet.
21.08.01 USA vil befæste sin supermagtsstatus Den amerikanske krigsmaskine var opbygget for at omringe og knuse socialismen og forhindre revolutioner - nu er der en ny situation
14.08.01 Forsvar ABM-traktaten USA er i gang med at bryde en række internationale aftaler
14.08.01 Missilskjoldet - et imperialistisk projekt Stjernekrigsprojektet er både en guldgrube for rustningsindustrien - og et projekt, der skal sikre USA endegyldige verdens-herredømme
14.08.01 Løgnene om missilskjoldet

 

Der er ingen små lande der truer USA. Det er USA der truer Nordkorea, blokerer Cuba og bomber Irak.

chart.dk

   

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]