Missilskjoldet - et imperialistisk projekt

Stjernekrigsprojektet er både en guldgrube for rustningsindustrien - og et projekt, der skal sikre USA endegyldige verdens-herredømme

Ideen om at udvikle våben som kan modstå fjendtlige raketangreb løber helt tilbage til Anden Verdenskrig, hvor England forsøgte at udvikle våben til at stoppe de berygtede tyske V1 og V2 raketter.

Missilskjoldet er en fællesbetegnelse for et samlet våbenkompleks. Det er ikke bare ét våben, men en lang række af projekter, som generelt set ikke er udviklet eller færdigudviklet i dag.

Tilbage fra dengang Reagan lancerede sit Stjernekrigsprojekt har alle amerikanske præsidenter brugt milliarder af dollars på forskellige typer af missilskjold. De baseres på et eller flere våbensystemer til lands, til vands, i luften og i det ydre rum.

Den type missilskjold der nu diskuteres kaldes det nationale missilforsvar (NMD). Det blev påbegyndt under præsident Clinton. Det er et landbaseret projekt der skal dække USA. Ved hjælp af kraftige radaranlæg og satellitter vil man opspore fjendtlige raketter og efterfølgende nedskyde dem med et net af raketter.

Milliarderne ruller

Projektet er tænkt i flere etaper. Første målsætning er at opstille 20 raketter i år 2006 - voksende til 100 i de efterfølgende år. Prisen er ukendt fordi den nødvendige teknologi endnu ikke er udviklet til at ramme raketterne. Formodet pris er nær 500 milliarder dollars.

Bush fortsætter udviklingen af dette system og vil muligvis opstille flere affyringsanlæg, end de to der var i Clintons oprindelige plan.

For at dette program skal fundere kræves der opstilling af en række radarsystemer blandt andet i Thule og i Fylingdale i Nordengland.

Som supplement til missilforsvaret over USA (NMD) vil USA også udvikle lokale missilskjold (TMD) .

Milliarder af dollars flyder i en lind strøm til forskning og i et vist omfang også produktion af disse våben. Med Bush ved magten er forventningen, at der nu for alvor lukkes op for pengekassen.

Det hidtil dyreste af disse systemer hedder Aegis og er placeret på krigsskibe. De blev i første omgang udviklet til at forsvare amerikanske krigsskibe mod kortrækkende krydsermissiler. Pris 400 milliarder kroner. Nu diskuteres det om dette system kan videre udvikles til lokale missilskjolde, der kan bruge til at forsvare USA's baser og økonomiske interesser i andre lande.

Fra Reagan til realitet

Der findes også forskellige landbaserede mobile systemer. Under Clinton blev THAAD udviklet. Det skyder raketter med en rækkevidde på 100 kilometer. Det tænkes anvendt mod bomber fra mellemdistanceraketter, inden de trænger tilbage i atmosfæren. Pris bliver over 100 milliarder kroner. Færdigudviklet 2006.

Dette system tænkes suppleret med de såkaldte Patriotraketter, der blandt andet blev brugt som en slags lokalt missilskjold mod de irakiske Scud-missiler under Golfkrigen.

I det oprindelige Stjernekrigsprojekt som daværende præsident Reagan talte så varmt for - det såkaldte SDI-program, indgik forskellige typer af rum-baserede laserkanoner - til at angribe raketter kort efter affyringen.

I dag forskes der også i at placere laservåben på store fly, blandt andet Boeing 747. Dette projekt kræver at de store amerikanske fly kan flyve overalt på kloden, ellers kan de ikke ramme raketterne tidligt nok.

Og der er mange andre projekter.

For eksempel har Pentagon i årevis brugt milliarder af dollars på udviklingen af laserkanoner, der kan placeres på satellitter.

Med Stjernekrigsprojektet er oprustningen nu på vej ud i det ydre rum.

USA: Os og kun os

Den amerikanske regering overvejer mange forskellige skridt i den sammenhæng, som ikke direkte er knyttet til NMD. Der diskuteres for eksempel hvordan USA kan beskytte sine satellitter mod hvad der kaldes et "space Pearl Harbor". Det vil sige et overraskelsesangreb, der lammer store dele af det omfattende amerikanske satellitprogram.

Avisen Washington Post citerede for nogen tid siden en talsmand fra Pentagon. Han sagde direkte at "vi (dvs. USA) må nu forberede os på at sikre vor fortsatte adgang til rummet og om nødvendigt nægte andre adgang".

Derfor insisterede han på, at der blev afsat flere midler til at beskytte og udvide USA's interesser i rummet. Konkret ansøgte Pentagon den amerikanske Kongres om penge til at bygge en rumbaseret laserkanon der skal kunne anvendes til at beskyttet de amerikanske satellitter og også anvendes til "global overvågning, rumkontrol og målsøgning.". 1)

Kampen om pladsen i rummet er ikke kun knyttet til Stjernekrigsprogrammet. I øjeblikket anslås det at der er 600 satellitter i rummet. I løbet af det kommende årti kan dette tal blive både tre og firedoblet.

Vejrstationer, satellitter til kommunikation, navigation vokser og vokser. Rusland har eget satellitprogram. Kina vil formodentligt sende sin første bemandede rumraket op i år og også Japan og EU har gang i deres egne satellitprogrammer, der kan gøre dem mere uafhængige af USA. Ja selv Nordkorea har opsendt sin første satellit.

Det er i dette lys at man skal vurdere udtalelsen fra Pentagon, der  "om nødvendigt vil nægte andre adgang."

Forsvar af de rige lande

Alle de forskellige våbentyper kan kombineres, så man kan lave et første forsøg på at ødelægge en fjendtligt raket lige efter affyringen, endnu et forsøg i det ydre rum og hvis de mislykkes, igen angribe når bomben/erne er på vej mod deres mål på jorden.

Og det er tilsyneladende, hvad Bush-regeringen har tænkt sig at gøre. Det er en sådanne kombination af flere systemer, der kaldes et "lagdelt projekt". Ved at sprede det ud over ikke bare USA, men også amerikanske interesser og allierede rundt på kloden taler Bush nu om muligheden for et Globalt missilforsvar (GMD).

Den nye amerikanske forsvarsminister Rumsfeld har konkret nævnt, at et missilskjold kan udbygges til også at dække Europa og Israel. 2)

I andre sammenhænge er nævnt lokale missilskjolde over Sydkorea, Japan, Taiwan og Europa. Der er altså ikke truffet beslutning om, hvordan missilskjoldet skal se ud, og hvor det skal dække.

Note 1) Washingtong Post, den 21. juni 2001

Note 2) Information den 6. februar 2001