DKP/ML´s 9. kongres - påsken 2002

Behov for politisk kamp

Vi har gjort for lidt ud af at diskutere med de arbejdere, der stemte på Venstre eller Dansk Folkeparti, sagde delegerede på DKP/ML's kongres

Kampen mod højre og de alliancer den kræver, stod helt centralt i diskussionerne på DKP/ML's kongres i påsken.

Vi har ikke været gode nok til at tage debatterne med de mange arbejdere, der har stemt på Venstre eller Dansk Folkeparti, lød en af konklusionerne.

- En foreløbig undersøgelse fra Ålborg Universitet viser, at hver tredje arbejder under 39 år stemte på Venstre, mens Dansk Folkeparti fik ti til 15 procent af arbejderstemmerne, oplyser Elma Lindberg fra Slagelse.

De fagligt aktive blandt kongressens delegerede kan fortælle, hvordan der blandt bestyrelsesmedlemmer i fagforeningerne og i tillidsmandskredse findes folk, der har stemt på enten Venstre eller Dansk Folkeparti. Nogle af dem var til og med aktive i protesterne mod finansloven den 20. marts, hvilket klart viser, at der er tale om stor politisk og ideologisk forvirring.

- Socialdemokratiets svigt overfor arbejdervælgerne har været med til at give Dansk Folkeparti en vælgerbasis i arbejderklassen og blandt visse af de dårligst stillede arbejdergrupper. Det er i dag ikke ualmindeligt, at vi møder Venstrefolk og folk der stemmer på Dansk Folkeparti på fagbevægelsens tillidsmandsskoler. En utænkelig situation for blot få år siden, konstaterer Søren Becher, medlem af DKP/ML's landsledelse og samtidig a-kassebestyrer i SiD Lager og Handel i København.

- Vi kan spørge os selv, hvor meget vi har gjort for at sætte os ind i Dansk Folkepartis og Venstres politik og må erkende en undladelsessynd. At fordrive borgerlige synspunkter i arbejderklassen kræver politisk og ideologisk kamp, fastslår Søren Becher.

Også kampen mod unionsforfatningen der kommer til at se dagens lys omkring 2004, stod centralt i beretningsdiskussionen på kongressen.

- Det bliver den mest afgørende styrkeprøve i EU-kampen siden 1972, siger Karen Sunds, der er medlem af DKP/ML's landsledelse og samtidig medlem af Folkebevægelsen mod EU's forretningsudvalg.

- Hvis den bliver ratificeret i landene kommer der ikke flere folkeafstemninger i noget land. Det er en grundlov der vil lægge rammerne, som så vil fyldes ud af EU-lovgivning, der kan vedtages med flertalsafgørelser. Det vil sige, at nødbremserne er væk, siger Karen Sunds. Hun tilføjer, at Danmark står med gode muligheder for at vinde en afstemning. Men det kræver, at det danske formandskab i år bruges til at smede de bredeste politiske alliancer i nej-bevægelsen.

/ur