18.05.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Bag om krigen i Sri Lanka

Krigen på Sri Lanka handler om jord, sprog og menneskerettigheder

For fjerde gang er borgerkrigen i Sri Lanka blusset kraftigt op. Det tamilske mindretal på den nordlige del af øen kæmper mod det singalesiske flertal.

Sri Lanka

Areal: 65.610 kvadratkilometer

Befolkning: 18.639.000 i 1999.

Befolknings-sammensætning: Singalesere 82 procent, Tamiler 8,9 procent. Andre kilder angiver at tamilerne udgør op til 17 procent af befolkningen.

Eksport: Te, rågummi, kokosnødder og kakao.

Tidligere britisk koloni; selvstændigt 1948. Udråbt som republik i 1972.

Der er over en halv million tamilske flygtninge rundt om i verden.

Kampen drejer sig om ret til sprog og national identitet, men også om retten til jorden i de mest frugtbare dele af landet.

Konflikten har tvunget tamilere til at leve i eksil som flygtninge blandt andet i Danmark.

Modsætningerne mellem de to befolkningsgrupper kan spores tilbage til kolonitiden, og først og fremmest det britiske kolonistyre.

Men inden briterne fik kotrol med landet var det først en portugisisk koloni fra 1515 og derefter en hollandsk fra 1656.

Storbritannien drev deres kolonier på en helt anden måde end forgængerne. Portugiserne og hollænderne var tilfredse med at købe krydderier, bomuld og andre varer fra lokale fyrster, og eksportere det til Europa.

Briterne underlægger sig hele landet, og i stedet for at købe varerne, opkræver de dem nu som skatter.

 

Plantage-økonomien

De britiske kolonisatorer omlægger Sri Lanka til store plantager, der skal producere kaffe, te og krydderier.

For at fremme denne udvikling importerer de i stor stil arbejdskraft fra Indien. Det drejer sig om tamilere fra det sydlige indien. Denne import af arbejdskraft starter i 1825, og fortsætter i tre generationer.

Under briterne bliver den nordlige del af landet reserveret til at dyrke korn og ris, mens den sydlige del samt hele det centrale højland bliver brugt til koloniale eksportvarer.

Briterne deler administrativt befolkningen op i etniske minoriteter, tamiler og singalesere. De to grupper har i forvejen hver sin kultur og sprog, men under det britiske styre får de også forskellige økonomiske rettigheder.

Disse opdelinger sætter sig spor i lovgivningen hele vejen frem til selvstændigheden i 1948.

 

Selvstændigheden

I årtierne op til selvstændigheden er der vokset en stærk national bevægelse frem hos singaleserne.

Det bliver den, der tager magten i 1948, under navnet UNP. Landet, der i starten hedder Ceylon, fører en aktiv anti-kolonialistisk politik. I 1972 melder Ceylon sig ud af det britiske Commonwealth, og bliver en republik under navnet Sri Lanka.

En af de første love under selvstændigheden hedder Ceylon Citizen Act. Under den bliver omkring en million tamilere, der var indført til de britiske plantager i det foregående århundrede, nægtet deres borger-rettigheder.

Det fører til flere tamilske opstande op gennem 1950'erne.

I starten er tamilerne splittede mellem de kræfter, der arbejder for selvstændighed inden for rammerne af en føderal stat, og dem der ønsker stemmeret på lige fod med singaleserne.

 

Nationaliseringer

Regeringen i Sri Lanka gennemførte i 1962 og igen i 1972 større nationaliseringer. Olieindustrien og de store, britisk-ejede teplantager bliver nationaliserede, og der gennemføres jordreformer på landet.

Under de store nationaliseringer eksproprierer regeringen også tamilsk jord i den nordlige del af landet. Regeringen tvangsforflytter tamilere fra de ris- og korn-producerende områder i nord, og flytter i stedet singalesere dertil.

Tamilerne protesterer mod de forskellige overgreb, og protesterne bliver i stigende grad mødt med voldelig undertrykkelse.

I 1964 bliver 500.000 tamiler tvangsforflyttet til Indien. Tamilerne er efterkommere af den arbejdskraft, de britiske plantageejere importerede, og har ikke nogen borger-rettigheder i Sri Lanka.

Sri Lanka kommer i slutningen af 1970'erne ud for en alvorlig økonomisk krise. Krisen er med til at forværre de sociale spændinger og øger fokus på kampen om jorden.

Regeringen genoptager sine jordreformer, men nu udelukkende med fokus på at ekspropriere jord fra den tamilske befolkning. For eksempel vedtages en lov i 1978, der fjerner knap en million tamilere fra deres jord.

 

Væbnede kampe

De første væbnede kampe starter i 1961. Kun en mindre del af tamilerne har stemmeret, og deres strejker og protester bliver mødt med vold fra militæret, politiet og singalesiske militser.

Op gennem 1961 er kampene kendetegnet ved massiv undertrykkelse og fordrivelse af tamilerne. Tamilerne svarer igen med terror-angreb, og hæren og politiet angriber tamilske dagblade og kulturelle institutioner.

I 1971 bliver der indført undtagelsestilstand i landet, og i 1979 gennemføres en anti-terrorlov. Begge love giver politiet meget udstrakt magt i deres kamp mod tamilerne. Undtagelsestilstanden bliver genindført i 1983.

Tamilerne danner i 1972 en fælles, væbnet front mod singaleserne, TULF. De Tamilske Tigre, LTTE bliver hurtigt den toneangivende partner i alliancen.

I 1983 bliver den militære situation forværret. Flere hundrede bliver dræbt, og 100.000 tamilere bliver fordrevet fra deres jord. Tamilerne svarer igen med terror, men for første gang viser de tamilske tigre sig i stand til at bekæmpe hæren militært.

Tamilerne angriber en kaserne og dræber 1200 singalesiske soldater. Hæren er ude af stand til at kontrollere den nordlige Jaffna-halvø, selvom den sætter bombefly og krigsskibe ind i kampen.

I første omgang vender regeringen sig mod Israel, der i 1984 lover at hjælpe med at bekæmpe den tamilske minoritet. Også Indien kommer på banen og forsøger sig i 1987 som freds-mægler.

 

Interventioner

Indien sender en militær-styrke til landet, og Indien og Sri Lanka underskriver en fredsaftale. Men tamilerne vil ikke være med til freden, for ingen af deres krav bliver opfyldt.

Det indiske militær bliver hurtigt brugt til at bekæmpe tamilerne, og mange tusinde bliver dræbt. I 1989 trækker Indien sig ud af landet.

Der er flere freds-initiativer op gennem 1990'erne. Både de tamilske styrker og den singalesiske hær overholder våbenhviler i perioder og indgår aftaler, men singaleserne nægter at anerkende tamilernes rettigheder.

Regeringen overskrider flere gange de indgåede aftaler. Således i 1994 og 1995, hvor de Tamilske Tigre to gange forlænger regeringens frist til at ophæve en embargo mod de tamilske områder. Embargoen omfatter alt fra våben til fødevarer.

Sidste år blussede kampene op igen. Regerings-hæren gennemførte to store offensiver mod Jaffna-halvøen, der i realiteten er under de Tamilske Tigres kontrol.

I første omgang havde hæren fremgang, men så sent som for to måneder siden led hæren et stort, militært nederlag, der koster 2500 døde og sårede.

Netop nu er en mægler udsendt af den norske regering i Sri Lanka for at forsøge at bringe parterne til forhandlingsbordet og opnå en umiddelbar aftale om våbenhvile.

/ rtj

 

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]