17.05.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Ultimatum til oprørere

Fredsforsker siger Vesten har skabt konflikten i Makedonien bevidst

Den nydannede makedonske samlingsregering har givet de albanske militser 48 timer til at stoppe sine angreb.

De 48 timer udløber i dag klokken 12, og regeringen i Skopje har sagt, at hvis ikke de albanske oprørere nedlægger våbnene, så vil hæren udslette dem.

Samlingsregeringen i Makedonien omfatter to af de partier, som repræsenterer den store albanske befolkning i Makedonien.

Freds- og konfliktforskeren Jan ïberg fastslår i en ny analyse, at kampene i landet er en følge af Vestens håndtering af konflikten. Han tror ikke at problemet er løst.

"Vi får at vide, at "pludselig" begynder makedonere og albanere af bekæmpe hinanden, sandheden er en smule mere sammensat", skriver ïberg.

"De generelle underliggende årsager skal findes i et årtis vestlig politik, mens de direkte årsager er NATO-bombningen og den fejlslagne politik med NATO/KFOR og FN's mission Kosova", fastslår Jan ïberg, som har er indgående kendskab til forholdene på Balkan.

For det første har Vesten tvunget Makedonien til at spille anti-Jugoslavien rolle. Det har øget hadet mellem befolkningsgrupper og ruinere landet.

NATO's bombning af Serbien og Kosova i 1999 gjorde Makedonien til både en militær base og til en stor flygtningelejr, konstaterer Jan ïberg.

Ti års vestlige sanktioner mod Jugoslaven har ramt hele regionen hård, men især Makedoniens økonomi har lidt meget. Sanktionerne kom oven i de økonomiske tilbageslag, som fulgte af krigene i Kroatien og Bosnien.

Jan ïberg henviser til analyser, som siger at sanktionerne har kostet landene omkring Jugoslavien 25 milliarder dollars, svarende til 215 milliarder kroner.

Fredsforskeren kritiserer også skarpt, at Vesten har tilladt de albanske militser at fortsætte deres aktiviteter. Det kan ikke være sket uden NATO's vidende. Det er slet ikke utænkeligt, at USA's og Tysklands efterretnignsvæsener har medvirket direkte til våbenforsyningen af den store albanske milits UCK, som var NATO's allierede under krigen i 1999.

UCK blev nedlagt og afvæbnet i slutningen af 1999 påstod NATO. Det stiller ïberg et stort spørgsmålstegn ved:

"Så at sige ingen vestlige medier eller politikere stiller det enkle spørgsmål: hvordan kunne et nedlagt og afvæbnet UCK gennemføre angreb på tværs af en internationalt bevogtet grænse? Hvordan kunne de gøre det for øjnene af 40.000 NATO/KFOR-soldater", spørger fredsforskeren med henvisning til, at de albanske militser der kæmper i Makedonien tilhører UCK.

/se

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]