02.05.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Thule er en vigtig brik i USA's missilskjold 

- Hvis USA vælger at opstille NMD i en eller anden form, er det først og fremmest et signal til resten af verden om, at vi er rede til at slå først, konkluderer John Steinbruner

I sidste uge afholdt Folketingets Udenrigspolitiske Nævn en høring om det amerikanske stjernekrigs-projekt National Missile Defence, NMD.

Danmark spiller en central rolle i hele det politiske spil omkring NMD, i kraft af Thule-radaren.

Men regeringen har konsekvent nægtet at tage stilling til hvor vidt USA kan benytte radar-anlæggene på Grønland.

- Danmarks største fejl er den tavshed, der har været omkring hele missilskjolds-projektet de sidste tre måneder. Tavsheden bliver opfattet som et samtykke, fortalte Ivo Daalder.

Han arbejder for tiden i den strategiske tænketank Brooklyn Institute. Før det har han i flere omgange arbejdet for den amerikanske sikkerhedstjeneste National Security Agency.

Ivo Daalder er tilhænger af NMD, men han er bekymret for om det vil føre til øget oprustning i verden. Han mener at ABM-traktaten fra 1972, der forbyder et forsvar mod ballistiske missiler, er helt central.

- Det afgørende bliver ABM-traktaten, og at USA ikke trækker sig fra traktaten. USA har besluttet at opstille missilskjoldet. Det vil være dumt at forsøge at ignorere den beslutning - det slag vil I tabe, sagde Ivo Daalder.

Han mener, at Storbritannien og Danmark har helt specielle muligheder for at lægge pres på USA. Storbritannien lægger jord til to radar-anlæg, der er vitale for stjernekrigs-programmet.

Ved ikke at tage stilling er Danmark og Storbritannien ved at spille sig muligheden for at få indflydelse af hænde.

 

Thule-radaren

Samme dag som høringen blev afholdt kom Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, med en rapport om Thule-radarens betydning.

Her forsøger forfatteren at påvise, at den danske regering slet ikke behøver tage stilling til, om Thule-radaren skal opgraderes, fordi USA måske slet ikke vil bruge den.

Men det er spekulationer uden meget hold i virkeligheden. USA vil måske ændre mange ting i forhold til den tidligere præsident Bill Clintons forslag om NMD, men Thule-radaren er stadig vigtig.

- Clintons forslag om NMD er stadig det mest detaljerede forslag, der er udarbejdet. Thule-radaren er et af de vigtigste aktiver, og den er enestående i forhold til hurtigt at kunne opstille et missilskjold, sagde Robert Lucas Fischer blandt andet.

Fischer repræsenterede det amerikanske udenrigsministerium under høringen. Hans personlige vurdering var, at USA ikke kan opstille et missilskjold uden at bruge radaren i Thule.

 

NMD truer verdensfreden

Det er imidlertid forbudt. USA og Sovjetunionen underskrev i 1972 en traktat, den såkaldte ABM-traktat. Traktaten forbyder at opstille forsvarssystemer, som NMD

Ifølge den aftale er det forbudt at tage bare det mindste spadestik eller tænde en eneste computer, der kan bruges til et missilskjold.

ABM-traktaten er siden 1972 blevet opdateret flere gange. Senest den 26. september 1997, hvor Rusland, Ukraine, Kasakhstan og Hviderusland officielt påtog sig det tidligere Sovjetuninonens forpligtigelser overfor traktaten.

Det er derfor ikke korrekt, når USA påstår ABM-traktaten er ugyldig, fordi Sovjetunionen ikke længere eksisterer.

Tværtimod er ABM-traktaten en grundsten i de internationale nedrustningsaftaler, der er blevet underskrevet mellem USA og Rusland.

USA kræver, at traktaten enten bliver udskiftet med en ny og grundlæggende anderledes traktat, eller opsagt. Det afviser Rusland.

- Der er ikke mulighed for at gå på kompromis med sikkerheden i forbindelse med ABM-traktaten. En halv ABM-traktat er som at være halvt gravid - det kan simpelthen ikke lade sig gøre, sagde Jurij Kapralov.

Han er direktør i det russiske udenrigsministerium med ansvar for sikkerhed og nedrustning.

- Det vil få dybt alvorlige og vedvarende negative konsekvenser for sikkerheden i verden, hvis USA trækker sig ud, understregede Kapralov.

Ifølge Jurij Kapralov vil det medføre en oprustnings-spiral, hvor Kina, Indien, Pakistan og dernæst Israel vil udvide deres atom-arsenaler.

En sådan udvikling vil tvinge USA og Rusland til at opruste, og dermed sætte gang i hele kæden igen, mener Kapralov.

 

Med livrem og seler

USA er i øjeblikket er i gang med en ny-vurdering af det NMD-program, som blev udviklet under præsident Clinton. Resultaterne af arbejdet bliver ikke offentliggjort før om nogle måneder.

USA skal tage stilling til tre forskellige muligheder for det omstridte stjernekrigs-program.

Den nuværende udgave af NMD er baseret på radarer rundt om i verden, samt rakettet i USA, der skal ødelægge atom-sprænghoveder ved direkte at kollidere med dem ved meget høj hastighed.

Gentagne forsøg på at få den teknologi til at virke er slået fejl de seneste par år.

En anden mulighed er at skyde missilerne ned, umiddelbart efter at de er sendt op, i den såkaldte boost-phase. Det kan gøres enten med en laserstråle fra et fly, eller med meget hurtige missiler, der rammer den fjendtlige raket mindre end 80 sekunder efter affyringen.

Begge metoder kræver imidlertid, at USA har adgang til luftrummet, baser på landjorden eller skibe meget tæt ved det land, missilerne affyres fra. Et krav, der i en international krise-situation kan være meget svært at få opfyldt.

Den tredje metode er at ødelægge missilerne i rummet, inden de deler sig i sprænghoveder og lokkeduer. USA råder ikke over den teknologi endnu, og desuden forbyder en traktat fra 1967 militær udnyttelse af rummet.

Men der herskede på høringen stor enighed om, at USA sandsynligvis vælger at gå med både livrem og seler, og dermed opstille både det ene og det andet.

 

NMD sikrer USA magt

- USA har endnu ikke mærket konsekvenserne af de internationale protester mod NMD, påpegede John Steinbruner, der er professor i internationale sikkerheds-studier ved univeristetet i Maryland i USA.

Han er modstander af stjernekrigs-programmet, fordi det efter hans mening vil gøre meget mere skade end gavn for den amerikanske sikkerheds-politik.

- Spørgsmålet er, om NMD er uundgåeligt, uanset konsekvenserne af, at USA går enegang. Med den teknologi, der er i dag, kan systemet ikke fungere.

- Teknologien kan med tiden blive bedre, men missilskjoldet kan aldrig blive et uafhængigt projekt. Det vil altid være mere politisk end teknologisk eller militært, sagde Steinbruner.

- Hvis USA opstiller en eller anden form for forsvar mod missiler, vil det medføre en drastisk ændring i den amerikanske politik.

- USA vil overvåge hele resten af verden, for at vide hvor de skal ramme, advarede John Steinbruner.

Han mener at opstillingen af missilskjoldet før tre alvorlige konsekvenser:

* USA vil overvåge resten af verden.

* USA vil angribe umiddelbart, hvis de føler sig truet.

* USA vil forhindre alle andre lande i at udvikle forsvar mod missiler.

- USA vil ikke opstille et skjold, der ikke kan forsvare mod angreb. Hvis USA vælger at opstille NMD i en eller anden form, er det først og fremmest et signal til resten af verden om, at vi er rede til at slå først, konkluderede John Steinbruner.

/rtj

 

Fuprapport bag stjernekrigs-projekt

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]