02.05.01 - Dagbladet Arbejderen - |
Beslutningen
om at opstille et missilforsvar blev taget på baggrund af en rapport fra det
amerikanske senat fra 1999.
I
spidsen for senats-gruppen der udarbejdede rapporten stod en vis Donald
Rumsfeld. Han er i dag forsvarsminister i USA.
Op
til offentliggørelsen af rapporten sagde Donald Rumsfeld blandt andet, at
gruppen havde opfundet en helt ny og revolutionerende metode til at behandle
efterretnings-arbejdet på.
Metoden
gik grundlæggende set ud på at man så helt bort fra politiske intentioner og
økonomiske forudsætninger, og udelukkende vurderede de teknologiske
muligheder.
-
Rumsfeld-rapporten beskriver i realiteten overhovedet ikke, hvad der er
sandsynligt, men hvad der er den værst tænkelige mulighed. Den værst tænkelige
mulighed er, at en række lande får atomvåben og langtrækkende missiler,
sagde Ivo Daalder.
Ivo Daalder arbejdede for den amerikanske efterretnings-tjeneste NSA, da rapporten blev udarbejdet.
Rumsfeld-rapporten
kom til følgende hypoteser:
*
Nordkorea vil med overvejende sandsynlighed råde over langtrækkende missiler
*
Iran vil sandsynligvis kunne opstille langtrækkende missiler
*
Irak vil have mulighed for at opstille missiler med lang rækkevidde.
Rapporten
blev gjort tilgængelig for diverse amerikanske spion-tjenester, der imidlertid
ikke tog den alvorligt.
Den
såkaldte nye måde at vurdere oplysninger på var på et niveau, der snarere
svarer til en børnehave-klasse end for en komite under den amerikanske
regering.
-
Alle vidste at Rumsfeld-rapporten ikke havde noget med virkeligheden at gøre.
Desværre skete der to ting, efter at de havde offentliggjort rapporten.
Nordkorea affyrede en tretrinsraket, og Indien og Pakistan prøvesprængte hver
deres atombomber, sagde Ivo Daalder.
-
Nordkoreas raket var et forsøg på at sende en satellit op, som imidlertid slog
fejl, men det havde overhovedet ikke betydning. Rumsfeld-rapporten fik en masse
troværdighed indenfor hele efterretnings-væsenet, fortalte Ivo Daalder.
De
to atom-prøvesprængninger er imidlertid ikke epokegørende. Indien foretog sin
første atom-prøvesprængning allerede i 1974, selvom det på daværende
tidspunkt officielt ikke var en bombe.
Og Pakistan har gennem tiden fået udstrakt hjælp fra selveste USA til deres atom-program.
Rumsfeld-komiteen
lavede en række fiflerier i rapporten, før de kunne nå frem til deres
tvivlsomme konklusion om at Nordkorea kunne true USA med atomvåben indenfor ti
år.
For
det første ændrede de måden at definere datoer på. Hidtil har USA beregnet
en mulig trussels-dato fra det tidspunkt, hvor et missil var fuldt gennemprøvet
og opstillet under militærets kontrol.
Den
nye dato blev beregnet ud fra den første gennemførte prøve-affyring. Hvis den
definition skal bruges, så har USA rent faktisk allerede et
stjernekrigs-forsvar.
For
det andet blev USA's grænser pludseligt flyttet, så landet omfatter den
yderste del af den lille ø-kæde Aleuterne, der ligger nord for Japan. USA blev
med andre ord flyttet 6.000 kilometer tættere på Nordkorea.
-
Rumsfeld-rapporten var i bund og grund en politisk vurdering, på trods af dens
såkaldte nye metode. De eneste lande, bortset fra Rusland og Kina, der
teknologisk har atomvåben og langtrækkende missiler, er Storbritannien og
Frankrig.
- Deres atom-ubåde kan vi (USA, red) ikke forsvare os mod. Men af en eller anden grund bliver de to lande aldrig nævnt i rapporterne, hverken på den ene eller den anden side, sagde Ivo Daalder.
-
Rumsfeld-kommissionen tog hele regeringen og alle efterretnings-tjenesterne som
gidsler med deres rapport. I realiteten stillede de efterretnings-tjenesten et
ultimatum:
-
"Nu er det ikke længere nok, at I forudsiger hvad der vil ske; nu skal I
overbevise os om, at der ikke er en trussel, ellers vil vi arbejde ud fra, at
truslen eksisterer". Det er jo i realiteten umuligt, sagde John
Steinbruner.
Han
er en uafhængig sikkerheds-ekspert fra Maryland universitet.
Den
russiske repræsentant på høringen, Jurij Kapralov, havde heller ikke meget
til overs for Rumsfeld-rapportens konklusioner.
-
Man kan ikke bare tage et gammelt, sovjetisk Scud-missil og sætte ekstra brændstof-tanke
på, og pludseligt stå med med et internationalt, ballistisk missil, de såkaldte
ICBM. Det er ikke teknologisk muligt, sagde Kapralov.
-
Den amerikanske efterretnings-tjeneste ved det godt. Når de siger noget andet,
er det kun for at stikke blår i øjnene på folk, der ikke ved lige så meget.
-
Rusland har en meget mere realistisk vurdering af de såkaldte slyngel-stater.
Vi har meget bedre forudsætninger end USA for at vurdere den type trusler,
fordi vi kender landene bedre og ved, hvad det drejer sig om.
-
Tag for eksempel Nordkorea. Vi tror nok, de på et tidspunkt vil kunne bygge et
ICBM. Men vi regner med, det vil tage 30 eller 40 år og koste dem milliarder af
dollars, penge som de simpelthen ikke bruger på militæret, sagde Jurij
Kapralov.
Præsident
Bush har udnævnt Donald Rumsfeld til forsvarsminister, og det er
Rumsfeld-rapporten, der i dag tegner grundlaget for USA´s politik for
stjernekrigs-programmet.
/rtj
Thule er en vigtig brik i USA's missilskjold