24.03.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

EU: Ja til militær offensiv

En militær løsning af konflikten på Balkan skal legitimere EU-militæret

EU går tilsyneladende efter en militær løsning på konflikten i Makedonien.

Det er en farlig udvikling, som EU her lægger op til. Det mener balkan-eksperten Tue Magnussen.

Allerede i onsdags opfordrede EU's udenrigs- og krigsminister den makedonske regering til ikke at indlede forhandlinger med de albanske oprørere.

I går sagde EU-toppen så ja til, at Makedonien indleder en militær offensiv mod albanske militser ved byen Tetovo.

Ifølge Radioavisen har EU's udenrigs- og krigsminister udtalt, at de albanske oprørere ikke kommer nogen vegne med militære midler, sekunderet af den svenske statsminister Gšran Persson.

Tue Magnussen finder EU's krigeriske udtalelser både chokerende og skræmmende. Han synes tværtimod at EU og det internationale samfund burde opfordre til forhandlinger og fastslår, at EU-topmødets udmeldinger intet har med fredsskabende initiativer at gøre.

Tværtimod frygter han, at EU vil bruge optrapningen af konflikten til at retfærdiggøre opbygningen af EU-militæret.

 - Der har været spekulationer og ønsker i EU om at oprette en selvstændig EU-kriseshåndteringsstyrke. Jeg kan se, at man næsten eskalerer konflikten, for at vise behovet for EU's militære indsats. Jeg synes ikke det har noget med en fredsskabende aktion at gøre, siger Tue Magnussen til Radioavisen.

Han tror ikke at en militær løsning vil stoppe konflikten, selv ikke hvis militserne bliver slået. Det vil bare give ny næring til konflikter.

Mens EU-toppen mødes med Makedoniens præsident Boris Trajkovski i Stockholm er det makedonske militærs offensiv i fuld gang på tredje døgn.

Ifølge FN's flygtninge-organisation er 22.000 mennesker flygtet, mens mellem 100 og 200 civile er blevet såret i kampene natten mellem torsdag og fredag.

/mj

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]