14.03.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Venter på plads i massegraven

- Hjernen er som en datamaskine hvor halvdelen af hukommelsen er væk. Jeg bliver stadig svagere, siger Ray Bristow, veteran fra Golfkrigen i den britiske hærs sanitetstropper.

Af Peter M. Johansen, Bruxelles

Fænrik Ray Bristow på 43 år har fire millimeter hår på hele hovedet. Det giver ham et vist militært præg.

Det militære snit går igen i militærbukserne i lys kaki og med mange lommer. Trøjen er i dyb oliven. På maven hænger tasken tilhørende en Persian Golf Veteran - påsyet farverige distinktioner og med to feltflasker med emblemet til Royal Army Medical Corps på hver taskelomme.

Bristow hviler hænderne på håndtaget på en teleskopstok. Der er også noget andet, der ikke hører til en soldat: rullestolen.

Hovedet falder ofte forover, han løfter det op og lægger det tilbage mod nakkestøtten. Øjnene flakker, åndedragene er korte, markerede. Han synker anstrengt.

Den ene feltflaske er til medicin; den anden er til vand til pillerne.

 

Ingen information

Det var kun nogle måneder efter at han kom hjem fra Golfen, at hukommelsen begyndte at svigte og koncentrationen forsvandt. Det gik ud over familien.

- Jeg var i reservestyrken og var aldrig på slagmarkerne i Kuwait eller Irak. Vi var udstationeret i Saudi-Arabien for at behandle sårede. Jeg havde aldrig hørt om forringet uran (DU) før det dukkede op i et fjernsynsprogram i 1996.

Ingen snakkede om det under krigen, ingen informerede os, ingen bad os om at beskytte os. Jeg troede heller ikke, at det gjaldt mig, fordi Saudi-Arabien ikke lå i kampzonen.

- Men jeg var dårlig og gik med til at deltage i en omfattende helbredsundersøgelse blandt veteranerne. Og her kom det frem, at jeg havde været udsat for DU i omfattende grad: hundrede gange mere end det tilrådelige for ét år i løbet af den korte tid, jeg var i Golfen.

DU kan ikke udelukkes som årsag til sygdommen, mener de amerikanske og canadiske læger, som har undersøgt mig gennem Uranium Medical Projec.

De mener positivt at have identificeret DU, fortæller Bristow til (det norske dagblad) Klassekampen under den internationale høring om forringet uran i Bruxelles den 1. og 2. marts.

 

Støv overalt

Hvad skete der?

Bristows enhed var udstationeret øst for Wadi al-Batan ved grænsen mellem Saudi-Arabien, Kuwait og Irak. Det var her de amerikanske og britiske styrker rykkede ind bag Republikanergardens stillinger og derefter ind mod Kuwait by vestfra. De første sårede kom til Bristows enhed.

- Når der kommer ofre ind, må du undersøge alt. Der var ofre fra kampvogne og lastbiler, der var blevet sprængt i luften. Sandet her er ikke som på stranden; gnider du det mellem fingrene, bliver det til pulver. Støvet glider ind under alting. Mellem den 4. og den 10. marts 1991 blev de store ammunitionslagre i Al-Khamasiyah bombet. Store støvskyer og sandstorm lagde sig over det meste af Vestkuwait og Wadi al-Batan. Det bragte mængder af DU-partikler med sig fra slagmarken, fortæller Bristow

Bristow blev sendt til den nye cyklotron-enhed ved Hammersmith-sygehuset, den har den første scanner af sin slags i Europa.

- Vi var seks veteraner. Jeg var den tredje mand, som blev indlagt indlagt. Jeg fik at vide, at jeg havde hjerneskader af samme type som Alzheimer. Men lægen der foretog undersøgelsen, blev truet på sit job. Der blev ikke testet flere veteraner, og der blev lagt låg på informationerne.

Men Bristow havde fået sine svar og sine værste mistanker bekræftet. Desuden sagde kroppen fra. Synet er blevet svækket, åndedrættet er blevet kortere og blodtrykket er på bristepunktet.

Han har leverskader, nyrerne er i uorden, han har vanskeligt ved at kontrollere blæren, og smerterne jager gennem alle hans led. Hjertet har et svært job.

 

Tog til genmæle

Men i modsætning til mange veteraner valgte Bristow ikke at holde sine plager for sig selv og lade det blive et familieproblem, da venner ringede ham op i 1998 for at høre hvordan han havde det.

Året efter sad den tidligere marathonløber fra fiskeribyen Hull i rullestol.

National Gulf Veterans and Families (NGVF) tog til genmæle. Veteranforeningen har 2500 medlemmer, alle er syge.

Bristow havnede i forhør hos militærets sundhedsafdeling. Han blev overrasket over, hvor meget tåbeligt de kunne lire af sig for at stikke problemerne under stolen. Det skulle ikke blive den eneste gang.

- Forsvarsministeriet har mange gange måttet ændre forklaringer og er kommet med lodrette løgne. En af mine venner var ved at dø. Hans læge ringede for at få at vide, hvilke vacciner han havde fået i Golfen. Ministeriet svarede, at han ikke havde fået nogen vacciner. Men han stod foran mig i køen, da vi fik vores sprøjter og piller.

Rækken af venner, der er døde, er blevet lang. Hans bedste ven Mike begik selvmord nogle måneder efter at han havde fået konstateret blodkræft. Sean er ikke helt så syg som Ray, men det er Martin.

For en lægeven blev det for meget, alle løgnene, sygdommene. Han slog sin kæreste ihjel og sidder nu inde; dødsdommen fik han forinden.

- Jeg er ikke alene. Vi har organisationen og jeg har mødt så mange gode mennesker. Jeg håber, at jeg kommer til at opleve, at der kommer noget positivt ud af det her. Jeg ved, at jeg sidder på DU death row, i dødscellen for DU-ofre, og venter på min plads i massegraven. Jeg har doneret mine organer til videnskaben.

 

Blindt øje

Bristow er tilbage i "krigen".

Veteranforeningen må bruge krypterede meldinger. E-mails forsvinder, hvis stikordet er DU; DU bliver i stedet for til jam eller ham.

Udadtil forsøger myndighederne at give det indtryk, at de efterforsker sagen.

- Men det er undersøgelser med det formål ikke at finde noget, fordi de leder de forkerte steder. Det er som da admiral Nelson satte kikkerten for sit blinde øje og sagde, at han ikke kunne se nogen skibe, siger Bristow.

Han leder ofte efter et navn - han kan finde det efter nogle timer.

Golfveteranernes sundhedsenhed, som forsvarsministeriet har oprettet, består af 60 personer. ƒn er læge på fuld tid, én på deltid, resten er advokater og securocrats.

Bristow ved, at ministeriet lyver; det vil blive vanskeligt at vide, hvornår det eventuelt taler sandt.

- Det spillede ikke nogen rolle for mig, hvad Golfkrigen drejede sig om, om det var om demokratiet eller oliepriserne. Jeg var der for at hjælpe sårede - på begge sider. Jeg er stolt over at kunne sige, at vi behandlede irakiske soldater bedre end den britiske regering har behandlet os. Men jeg tror, at én af grundene til at USA og Storbritannien vil opretholde sanktionerne er for at holde låget lukket på DU-sagen, siger Ray Bristow.

 

Snigende død 
af 
Peter M. Johansen

 

Thule-aftale under bordet 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]