Bag et nej

– Historien om hvorfor et flertal af danskerne sagde nej til den fælles EU valuta og mere politisk union den 28 september 2000

 

Med folkeafstemningen torsdag den 28. september 2000 ønskede kredsen af unionsivrige ja-partier i Folketinget at få ryddet vejen for Danmarks deltagelse i Ømuens tredje og sidste fase. Der skulle med folkeafstemningen tages et livtag med eet af de centrale såkaldte fire forbehold, som blev knæsat ved folkeafstemningen tilbage i 1993.

Men afstemningen den 28. september skulle ikke blot markere landets fulde deltagelse i den fælles EURO valuta. Den skulle også markere starten på et opgør med samtlige fire  forbehold og dermed tilkendegive landets utvetydige parathed til at støtte opbygningen af en stærk politiske union med tilhørende militær – baseret på en EU traktat.

Der var med andre ord en hel del på spil da Poul Nyrup besluttede at holde folkeafstemning.

Med en relativ kort og velorganiseret kampagne havde Nyrup regnet med at køre kampagnen hjem så han skridsikkert kunne forhandle mere union og afgive mere suverænitet under de efterfølgende forhandlinger om Nice traktaten i december måned 2000.

Det gik anderledes.

Det danske nej kom som et chok for den etablerede kreds af politikere. Endnu engang gik det galt ved en folkeafstemning om et centralt EU spørgsmål. Den danske folkeafstemning den 28. september var klar. 53,9 procent stemte nej til mere politisk union i EU, – nej til Euroen, og stemte ja til at fastholde det nationale demokrati og den skattefinansierede danske velfærdsmodel.

Internationalt igangsatte den danske afstemning en ny diskussion i en række europæiske lande. I Sverige tør den svenske regering ikke at udskrive en folkeafstemning i den nærmeste fremtid af frygt for et nej. I Norge vil regeringen af samme grund vente med at udskrive en ny folkeafstemning om Norges tilslutning til EU og i England har Tony Blair skærpet unionskritikken – netop fordi den skeptiske og unionskritiske kurs er blevet yderligere styrket i hans land efter den danske afstemning. Han prøver at overleve parlamentarisk ved at ride på den unionskritiske bølge i hans land.

Partier og græsrodsbevægelser i alle Europæiske lande er blevet inspireret af den danske afstemning – fordi den viste folkelig modstand i bevægelse mod en reaktionær politisk overnational union.

I denne lille pjece vil vi gå bag det danske nej. Vi vil give vores bud på hvad der skabte det. Ideen er at fastholde erfaringerne til gavn for de nye slag vi står overfor – ikke mindst i kampen mod EU.

DKP/ML’s EU-udvalg
januar 2001.

 

online.jpg (12319 bytes)

 

Få løbende tilsendt lister over aktuelle udgivelser via email

Tilbage til DKP/ML's hovedside: www.dkp-ml.dk