10.02.01 - Dagbladet Arbejderen - |
På
mandag vil omkring 1000 fredsaktivister lukke Storbritanniens atom-ubådsbase i
Faslane, Skotland for en dag.
Det
er i hvert fald målet, for fredsaktivisterne i organisationen Trident Ploughshares.
Rigtig
mange fredsaktivister er begyndt at strømme til atom-basen, der ligger godt 50
kilometer nord for Glasgow. De kommer blandt andet fra Danmark, Irland, Holland,
Belgien - og Storbritannien naturligvis.
Også
en række kulturpersonligheder og politikere har lovet at deltage. Det er blandt
andet skuespilleren og Oscar-vinderen Emma Thompson:
-
Aktionen i Faslane er et reelt bidrag til en sikker og atomfri verden, og jeg støtter
den helt og fuldt, siger den anerkendte skuespiller.
Omkring
50 præster og kirkelige ledere vil deltage i blokaden. På forhånd har de
sagt, at de er klar til at stå fast på blokaden og om nødvendigt lade sig
arrestere.
Tommy
Sheridan fra det skotske parlament og Caroline Lucas fra EU-parlamentet vil også
deltage i blokaden, der vil lukke basen fra kl. 07.00 mandag morgen.
/se