23.01.01 - Dagbladet Arbejderen - |
Der
er højradioaktivt plutonium i det forringede uran, som NATO har brugt både i
Irak og Jugoslavien.
Det
fremgår af oplysninger fra FN's miljøorganisation UNEP.
UNEP
har fundet uran 236 i
ammunitionsrester. Uran 236 indeholder blandt andet plutonium.
-
Fundet indikerer, at der er genbrugt atombrændsel, fortæller Michael Williams
fra UNEP ifølge det norske dagblad Klassekampen.
Disse
oplysninger viser, at NATO-cheferne lyver om, hvor farligt forringet uran er, når
de forsøger at berolige soldater og civilbefolkning.
Når
et stykke uranforstærket ammunition rammer sit mål pulveriseres uranet fuldstændigt
og støvet forurener vandet, jorden og luften.
Hvis
en enkelt plutonium-partikel indåndes afgiver det stråling i op til 200 dage,
fortæller Jean-Francois Lacrnique, der er leder af instituttet for beskyttelse
mod radioaktiv stråling i Frankrig.
Antallet
af døde og syge soldater, som har været på Balkan de sidste fem år kan
stadig tælles.
Hvis
man derimod ser på de soldater, som deltog i Golfkrigen for ti år siden, er
tallene forfærdende.
-
Vi har mistet 560 mennesker i Storbritannien, siger den tidligere RAF-pilot,
Ritchie Turnball.
I
USA er 132.749 veteraner nu fundet "uegnede til tjeneste". 26.000
heraf lider af "ukendte sygdomme", oplyser den belgiske ugeavis Solidaire.
/
se