03.01.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Finske soldater undersøges

Finland planlægger at tjekke helbredet på de soldater, der har været udsendt til Balkan.

Det sker efter at adskillige soldater i europæiske NATO-lande er døde af leukæmi, mens andre soldater lider af symptomer som eksempelvis hovedpine.

Fælles for soldaterne er, at de enten har været på såkaldt fredsmission i Bosnien eller i Kosova, hvor USA har kastet over 40.000 granater med forringet uran.

Både Belgien, Spanien, Portugal og Tyskland har tidligere besluttet at undersøge helbredet på alle de soldater der har været udsendt til Balkan.

I går opfordrede den italienske premierminister, Giuliano Amato, NATO til at igangsætte en undersøgelse af, om der er en sammenhæng med de mange tilfælde af leukæmi og forringet uran.

Opfordringen kommer efter at Belgien har bedt Sverige om at samle EU's krigsministre til et særligt møde for at kortlægge omfanget og eventuelt sammenhængen mellem antallet af blodkræft-tilfælde og de radioaktive uran-granater.

Men de danske soldater der har været på Balkan skal ikke vente at få tjekket deres helbred.

Danmarks nye krigsminister Jan Trøjborg nøjes med at opfordre militærets sundhedstjeneste til at tage kontakt til de øvrige lande for at få oplysninger om det såkaldte Balkansyndrom.

/ mj

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]