03.01.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Stjernekrigs-regering

En militaristisk regering tager form i Washington

USA's kommende præsident George W. Bush har udpeget Donald Rumsfeld til sin forsvarsminister.

Det er et uomgængeligt signal om, at USA's præsident fra den 20. januar vil tage hurtige skridt i opbygningen af stjernekrigs-projektet, NMD.

Rumsfeld har tidligere været amerikansk forsvarsminister. Det var mellem 1975 0g 1977 under daværende præsident Gerald Ford.

Hans seneste politisk opgave har været at lede en kommission, der i 1998 konkluderede at "slyngelstater" som Nordkorea, Iran og Irak kan true USA med langtrækkende raketter og masseødelæggelsesvåben inden for kort tid.

Denne rapport blev grundlaget for at Clinton-administrationen satte fart på forberedelser af NMD; det nationale missilforsvars-system.

Der tegner sig et stadig klarere billede af, at den nye republikanske regering i Washington vil føre en meget aggressiv udenrigs- og militærpolitik.

Både kommende vicepræsident Richard Cheney og kommende forsvarsminister Colin Powell spillede en ledende rolle under Golfkrigen, da faderen til George W. Bush var præsident.

Dengang var Cheney forsvarsminister og Powell var militær-chef.

/se

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]