08.12.00 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Strid om EU-hær

Nice-topmødet skal efter planen træffe de endelige beslutninger om EU-hæren, men der er ikke enighed mellem EU og NATO

Hvem skal lede EU's militære operationer - en NATO-general eller en EU-general?

Denne strid har ligget latent siden EU-eliten for under to år siden satte opbygningen af EU-hæren på dagsordnen.

EU-landenes troppe-bidrag:

bulletStorbritannien: 12.500
bulletFrankrig: 12.000
bulletTyskland: 12.000
bulletItalien: 12.000
bulletSpanien: 6000
bulletHolland: 5000
bulletGrækenland: 3500
bulletØstrig: 2000
bulletSverige: 1500
bulletPortugal: 1059
bulletBelgien: 1000
bulletIrland: 850
bulletLuxembourg: 100
bulletLande udenfor EU:
bulletTyrkiet: 6000
bulletNorge: 3500

Dertil kommer bidrag fra Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Malta, Island.

Nu er den landet på det igangværende topmøde i Nice.

Kernen i striden handler om, i hvilket omfang USA skal have hånd i hanke med de militære aktioner, som EU vil sætte i værk uden om USA og NATO.

Tilsyneladende var der enighed mellem USA og EU omkring disse spørgsmål, men i sidste uge brød striden ud påny.

Den blev udløst af EU-kommissionens formand Romano Prodi, da han holdt en tale om Nice-traktaten for EU-parlamentet den 29. november.

Her slog Prodi fast, at EU skal udvikle en selvstændig kapacitet til at træffe beslutninger om at sende de godt 60.000 EU-soldater i aktion, når NATO ikke selv vil.

Samtidig pointerede Prodi, at EU selv skal være i stand til at påbegynde og lede militære operationer uden om NATO.

Det var Prodis udtalelser om at EU selv skal lede de kommende krigseventyr, som tændte alarmklokkerne både i USA og hos stormagtens nærmeste europæiske allierede.

 

Panik i NATO

Det er først og fremmest Storbritannien, der gennem den britiske NATO-generalsekretær George Robertson, har kæmpet for at det bliver en general fra NATO der skal lede EU-hæren i aktion.

Det vil i givet fald blive NATO's vice-øverstkommanderende i Europa, der for tiden er generalen Rupert Smith.

Topposterne i NATO's europæiske kommando er altid delt mellem USA og Europa, således at den øverstkommanderende altid er fra USA, mens hans stedfortræder traditionelt er fra et europæisk land.

Men også den britiske Blair-regering er indædt modstandere af en EU-hær, der ikke bliver ledt konkret af en betroet NATO-general.

Ifølge den britiske net-avis Electronic Telegraph pågår der stadig diskussioner mellem EU og NATO om, hvem der skal have kommandoen, og hvem der skal planlægge EU's aktioner.

Nu ligger striden altså på bordet hos EU's stats- og regeringsledere i Nice.

Det var ellers planen, at alle de endelige beslutninger om EU-hæren, dens struktur, sammensætning og alle de administrative forhold skulle besluttes inden Frankrig overlader formandskabet for EU til Sverige. Det Sverige, der angiveligt skal være neutralt og som står uden for NATO's kernelande.

Sverige er kun medlem af NATO-hybriden Partnerskab for Fred.

 

Topmødet

Hvor langt EU-toppen når i forhold til at træffe bindende beslutninger om EU-hæren ligger ikke klart.

I Nice vil det franske formandskab fremlægge en rapport over, hvor langt man er nået på forsvarsområdet.

På forhånd var der lagt op til, at de tre midlertidige komiteer skulle gøres permanente.

Det er den civile krisestyringsgruppe, den militære komite, den militære stab samt udenrigs- og sikkerhedskomiteen.

Desuden skal EU-landene beslutte hvilke mekanismer der skal til, for at NATO-lande udenfor EU kan deltage. Det gælder eksempelvis de østeuropæiske NATO-lande, Norge, Island og Tyrkiet.

EU gennemførte den den 20. november en såkaldt kapacitets-konference. Her meddelte landene hvor mange soldater og hvilket krigsudstyr, de stiller til rådighed for EU.

Efter konferencen kunne den franske krigsminister Alain Richard meddele, at alle lande udenfor EU, som deltager i det militære samarbejde får samme ret til konsultation som EU's medlemslande.

Landene udenfor EU bliver også fuldgyldige medlemmer af den komite, der skal stå for hæren. Men så hører ligestillingen også op.

Selve beslutningerne omkring hæren vil alene blive truffet af EU's forsvarsministre.

Når EU går i aktion træffes beslutningen med enstemmighed.

 

Globale aktioner

Officielt skal EU deltage i både militær og civil krisestyring på hele kloden.

Når EU-lederne selv skal beskrive formålet med EU-hæren tales der meget om både civil og militær forebyggelse af væbnede konflikter.

Der tales om evakuering af EU-landenes statsborgere overalt i verden i tilfælde af krig, humanitær bistand til flygtninge og så videre.

EU-hæren vil bestå af mellem 60.000 og 80.000 soldater. De skal kunne sendes på militære missioner i op til et års varighed.

Oprindeligt skulle den militære styrke stå klar fra 2003, men for nylig luftede EU-toppen ønske om, at styrken allerede skal kunne sættes i aktion et år tidligere.

I princippet er der ingen grænser for hvor EU-militæret kan sættes ind. På mødet den 20. november for EU's forsvarsministre blev der talt om, at EU-hæren kunne blande sig i konflikter fra Mellemøsten til Tjetjenien.

Den britiske forsvarsminister Geof Hoon forventer, at EU først og fremmest vil gribe militært ind i "Europas baggård", men baggården har vide grænser.

- Hvis der er en geografisk grænse, vil vi kende den, når vi ser den, siger Geof Hoon ifølge den danske net-avis  EU-observer.

 

Krisestyring eller krig

Bag de tilsyneladende uskyldige formuleringer ligger EU's ambitioner om at blive en militær, økonomisk og politisk stormagt.

Selv lægger EU da heller ikke skjul på, at EU-militæret skal gøre EU "i stand til at opfylde sin rolle på den internationale scene", som Romano Prodi udtrykker det.

Hovedvægten ligger også uden diskussion på det militære aspekt. På længere sigt holder løfterne, om at EU-hæren ikke skal erstatte den gensidige forsvarsforpligtelse i NATO ikke.

Det afslørede EU-kommissionens formand Romano Prodi tidligere på året.

Det skete i Letland, da Prodi kom for skade at sige, at "ethvert angreb eller aggression mod et af EU's medlemslande vil være et angreb eller aggression mod mod hele EU, det er den største garanti."

EU's militære kapacitet bliver da heller ikke lille, selv om den foreløbigt er en dværg sammenlignet med USA's.

EU får foreløbigt 100.000 soldater til rådighed. 400 kampfly og 100 krigsskibe. Det står klart efter kapacitetskonferencen den 20. november.

Danmark deltager ikke i den konkrete opbygning af EU-hæren på grund af den militære undtagelser.

Det nager regeringen og i særdeleshed krigsminister Hans Hækkerup. Han ser gerne at undtagelsen forsvinder hurtigst muligt uanset regeringens løfter efter folkeafstemningen om euroen.

Efter det seneste møde mellem forsvarsministrene i EU sagde Hans Hækkerup, at den militære undtagelse er forældet, og at der efter topmødet i Nice bør rejses en diskussion om at afskaffe undtagelsen.

/ mj  

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]