21.11.00 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

EU-militæret er på plads

EU's militære udrykningsstyrke har langt over 60.000 mand

I går mødtes EU's forsvarsministre i Bruxelles for konkret at sammensætte den militære udrykningsstyrke, som der tidligere er taget beslutning om.

Den danske forsvarsminister Hans Hækkerup betegner mødet som en stor succes for det franske formandskab, fordi de styrker, som landene tilmeldte tilsammen langt overstiger mindstemålet på 60.000 mand.

Til Radioavisen siger Hans Hækkerup:

- EU får nu mulighed for at supplere det vi kan i dag. Hvor EU er stærkt politisk og økonomisk, så får den nu en militær arm, som kan bakke det op, som man måtte beslutte.

Den danske forsvarsminister spillede efter eget udsagn blot rollen som tilhører.

Danmark kan ikke stille styrker til rådighed for EU-militæret på grund af den danske forsvarsundtagelse.

Hans Hækkerup regner dog med, at der kommer en debat om den danske undtagelse når den nye Nice-traktat er vedtaget.

/se

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]