25.10.00 -  Dagbladet Arbejderen 

Sig din mening i Debatten  

 

Har ret til selvstændighed

Rapport dømmer NATO's krig mod Jugoslavien ulovlig, men moralsk forsvarlig

FN, NATO og det såkaldt internationale samfund står nu i et delikat dilemma, som de selv skabte, da de indledte krigen mod Jugoslavien i foråret 1999.

Kommissionen blev nedsat i efteråret 1999 på initiativ af den svenske statsminister Göran Persson.

Hvordan skal de på den ene side opfylde løfterne til UCK-militsen om et selvstændigt Kosova og på den anden side ikke træde de nye venner i Jugoslavien over tæerne.

Det forsøger en ny rapport fra den såkaldte Uafhængige Internationale Kosovo-kommission at besvare.

Da rapporten mandag blev præsenteret for offentligheden anbefalede kommissionens formand, den sydafrikanske dommer Richard Goldstone, at Kosova opnår "betinget selvstændighed".

Der er nemlig "ikke realistisk eller retfærdigt", hvis kosova-albanerne skal acceptere at høre under Jugoslavien efter de serbiske styrkers etniske udrensning i Kosova, pointerer Goldstone.

Han berørte imidlertid ikke, at de etniske udrensninger først og fremmest eskalerede efter at NATO havde indledt krigen.

Kommissionens forslag om betinget selvstændighed kræver, at visse betingelser bliver opfyldt.

Det gælder blandt andet, at den serbiske befolkning og andre minoriteter som eksempelvis sigøjnerne kan leve fredeligt og sikkert, og at alle flygtningene kan vende tilbage.

Ligeledes forudsætter forslaget, at der opbygges demokratiske institutioner i Kosova.

Forslaget strider imod FN's resolution 1244, der garanterer at Kosova fortsat hører under Jugoslavien. Det er langt fra sikkert at Jugoslaviens nye præsident Kostunica kan acceptere forlaget, hvis han skal overleve politisk.

Rapporten anerkende også at NATO's krig faktisk var ulovlig - al den stund FN's Sikkerhedsråd aldrig har sanktioneret krigen.

Alligevel var NATO's krig både moralsk og politisk forsvarlig, vurderer kommissionen.

/ mj

 

 

 

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]