21.10.0 -  Dagbladet Arbejderen 

Sig din mening i Debatten  

 

40 års hemmelighedskræmmeri

:af Lars Folmer Hansen

Shimon Peres ville ikke have fået Nobels fredspris, hvis komiteen havde vidst...

Den 2. februar i år fik offentligheden for første gang indblik i, hvad der indtil nu er foregået bag lukkede døre.

Næsten 40 år efter at Israel begyndte et strengt hemmeligt atomvåbenprogram med oprettelsen af forskningsreaktoren i Dimona ved Haifa, lettede Issam Mahoul lidt for sløret i en tale i Knesset (Israels parlament, red.) for atomvåben-eksperter og repræsentanter for Internationale læger mod Kernevåbenkrig, IPPNW.

Den danske afdeling af Internationale læger mod Kernevåben (IPPNW) kan kontaktes på adressen: Larslejstræde 13, 2. th. 1451 København K. E-mail: folmer@dadlnet.dk

Israel har længe haft et forklaringsproblem med samtidig at benægte besiddelsen af atomvåben og gerne ville bruge dem som et politisk magtmiddel.

I sin tale tog Issam Mahoul et opgør med den israelske regerings hemmeligholdelse af atomvåben-programmet for såvel Knesset som resten af offentligheden i Israel - og resten af verden.

Han mener ikke at det israelske folk har fået noget valg angående disse våben, som han anser for at være en lige så stor trussel for Israel som for andre lande.

Løgne fra starten

Han fortæller, hvordan statsminister Ben Gurion allerede i 1960, da han i Knesset foreslog bygningen af Dimona-reaktoren til fredelige formål - under internationalt tilsyn og kontrol - vidste, at det aldrig ville blive tilfældet.

Ifølge Issam Mahoul var installationen fra første færd ment som en atomvåbenfabrik og blev senere drevet i samarbejde med Apartheid-regimet i Sydafrika.

Da den israelske tekniker Mordechai Vanunus oplysninger om dette blev offentliggjort i Sunday Times i 1986 skal Israel allerede have haft 100 atomsprænghoveder. Antallet bliver i dag anslået til 2-300 af eksperter.

Israels atomvåbenprogram anses også som en stor trussel mod miljøet.

Da programmet har været hemmeligt, har al håndtering af affald også været hemmelig og har unddraget sig den nødvendige debat og opsyn fra eksempelvis miljøorganisationer.

Der er en reel risiko for at det radioaktive affald kan forurene de sparsomme vandreserver i Israel, hvilket ville være katastrofalt.

Farlig medicin

Dimona-reaktoren er bygget i et jordskælvsområde, og et jordskælv på den styrke, som ramte Tyrkiet sidste år, ville angiveligt kunne medføre store mængder radioaktivt udslip.

Man skal i denne forbindelse også tænke på, at Israel og nabolandene er tæt befolkede. Så selvom atomvåben-programmet er opstartet som en beskyttelse mod noget, som blev betragtet som en trussel mod Israels sikkerhed, må man stille spørgsmålet om risikoen ved medicinen ikke er større end sygdommen.

Issam Mahoul mener desuden, at det er meget uklogt af Israel at stå uden for ikke-sprednings-aftalen om atomvåben og ikke tage imod et forslag fra Syrien og ®gypten om at fjerne alle masseødelæggelsesvåben fra Mellemøsten.

Israel har tværtimod tilført området et nyt våbensystem og holder derved liv i et vanvittigt dyrt våbenkapløb i området.

Også Shimon Peres blev nævnt i talen i Knesset.

Issam Mahoul tvivler på, at Peres ville have fået Nobels fredspris, hvis komiteen havde kendt hans rolle som statsminister i atomvåben-programmet - og bortførelsen af Vanunu i 1986.

Mahoul mener, at Peres, nu hvor hans politiske karriere går på hæld, bør yde en indsats for at fjerne masseødelæggelsesvåben fra Israel og arbejde for at Vanunu - der har siddet fængslet i 14 år - bliver løsladt

.

Artiklen har været bragt i Danske læger mod Kernevåbens tidsskrift nummer 70 fra juli 2000. Hele talen (på engelsk) findes på Norske læger mod Kernevåbens hjemmeside: www.legermotatomvapen.no

 

Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]