14.10.00 -  Dagbladet Arbejderen 

Sig din mening i Debatten  

 

Er USA ved at sætte en fælde for sine rivaler...

af Feng Zhaokui

Stjernekrigs-projektet er et led i USA's kamp for at få sig selv placeret som verdens eneste supermagt - andre lande forsøges draget ind i et våbenkapløb.

Den amerikanske præsident Clinton mangler tillid til effektiviteten i missilforsvars-teknologien. Derfor suspenderede han igangsættelsen af det Nationale Missilforsvar (NMD).

Både i forhold til indenrigspolitikken og i forhold til det internationale samfunds interesser var det et følsomt skridt.

Men det betyder ikke, at det er slut med NMD. USA vil fortsætte NMD-forskningen for at forbedre teknologien.

Som Clintons nationale sikkerhedsrådgiver Samuel R. Berger indrømmede; nu hvor regeringen har brugt fem milliarder dollars på at udvikle NMD, hvordan skulle den så kunne opgive det uden videre?

NMD står over for tekniske forhindringer som kan blive vanskelige at løse og over for både international og intern modstand, som den amerikanske regering må have taget i betragtning.

Men hvorfor besluttede regeringen overhovedet at udvikle systemet?

Denne artikel giver en dybtgående analyse, som fortjener opmærksomhed.

Sådan introducerer redaktøren af ugebladet  Beijing Review denne artikel om stjernekrigs-projektet af Feng Zhaokui, der har været bragt i bladet.

Nyt våbenkapløb

Siden 1992 er USA's økonomi vokset vedholdende og problemerne med statens budgetunderskud er forbedret.

Denne forbedring af statens finanser skyldes grundlæggende set to forhold:

For det første nedsættelse af statens udgifter ved at reducere forsvarsbudgetterne.

For det andet en markant øget skatteindtægt på grund af en vedvarende økonomisk vækst, der er uden fortilfælde.

I de seneste år har USA, der profiterede meget på den såkaldte "freds-dividende" efter afslutningen af den kolde krig, imidlertid pralet med sin styrke for at fremprovokere et nyt våbenkapløb.

Først søsatte regeringen sit forskningsprojekt i det  Nationale Missil-forsvars System NMD til en pris af 60 milliarder dollars. Landet truede med at forlade ABM-aftalen fra 1972 - den Anti-Ballistiske Missil Traktat.

Og kort tid herefter nedlagde Senatet veto imod et internationalt forbud mod prøvesprængninger.

USA provokerer

Alt dette opfattes af det internationale samfund som "en urimelig og vedvarende" provokation.

Folk kan ikke lade være med at spørge: Hvorfor prøver USA at provokere det internationale samfund netop nu? Hvorfor bryder det sine løfter om våbenkontrol? Hvorfor går landet imod tidens tendenser og genåbner våbenkapløbet, når det nu profiterede så meget på "freds-dividenden"?

Det er velkendt at USA, i en årrække efter afslutningen af den Anden Verdenskrig, var det eneste land, som havde atomvåben.

Midt i 1950'erne blev landets atomare overlegenhed imidlertid udfordret af det tidligere Sovjetunionen. Der opstod en global struktur med konfrontation mellem militære poler.

Selvom den såkaldte "sovjetiske trussel" forsvandt da Sovjetunionen faldt sammen så besidder Rusland - den mest magtfulde af de tidligere sovjet-republikker - atomvåben nok til at konfrontere det magtfulde amerikanske militær.

Efter næsten ti år med økonomiske vækst så føler USA måske, at tiden er inde til at generobre landets tidligere atom-monopol.

For det første så vil hel eller delvis genoprettelse af det atomare monopol styrke USA som verdens eneste supermagt og spænde ben for udviklingen frem imod en verden med flere magtpoler.

For det andet, nu hvor USA har et stort økonomisk overskud, så er det ikke svært at få en bevilling igennem Kongressen og øge budgettet for udvikling af nye våben.

Pengetanken flyder over

I henhold til en ny budget-rapport fra præsident Clinton til Kongressen vil USA's økonomiske overskud fortsætte med at vokse de første ti år af det 21. århundrede.

Det anslås, at overskuddet i det ti-år der går fra 1. oktober 2001 og frem vil blive på 4193 milliarder dollars. Det er 1300 milliarder dollars mere end anslået i det tidligere budget.

Et tal på 4193 milliarder dollars er næsten lige så meget som hele bruttonationalproduktet (BNP) i Japan. De 1300 milliarder dollars svarer til Frankrigs BNP. Hvad Rusland angår, så er det tal i en helt anden størrelsesorden. Rusland har et BNP på mellem 180 og 200 milliarder dollars.

Hvordan skal overskuddet bruges?

Det har været et vigtigt spørgsmål i den igangværende præsidentkampagne.

Nogle kandidater har foreslået, at pengene bruges til at afbetale landets store nationale gæld. Andre har sagt, at pengene bør bruges til at forbedre den sociale velfærd.

Dertil bliver der højlydt krævet skattenedsættelser.

Imidlertid tog regeringen en hurtig beslutning om at udvikle missilforsvars-systemet og andre avancerede våben.

Denne beslutning bygger delvist på følgende baggrund.

Rusland klædes af

Rusland er nummer to med hensyn til atomvåben efter USA og landet er det eneste, som kan måle sig med USA i atomvåben-styrke. Man Ruslands økonomi halter langt efter USA's.

I betragtning af den alvorlige ubalance mellem økonomien og den militære styrke, så udgør Rusland ikke en "trussel" mod USA i en overskuelig fremtid.

Dog er USA bekymret om den "sovjetiske trussel" vil genopstå, når Ruslands økonomi engang er kommet på fode.

For USA og landets stærke økonomi er 60 milliarder dollars brugt på forskning i missilforsvar blot en dråbe i havet.

Da præsident Ronald Reagan foreslog det  Strategiske Forsvars Initiativ SDI (kendt som Stjernekrigs-projektet, red. ) i 1983 sagde han, at USA ville få Sovjetunionen til at "miste deres bukser" i et udmattende våbenkapløb.

Bill Clinton har aldrig sagt dette åbent, men måske har han privat sagt, at nu vil Rusland "miste deres underbukser".

Det er åbenlyst, at USA benytter sin styrkeposition bedst muligt for at tvinge modparten i knæ.

Våbenkapløb eller udvikling

På den ene side, så står USA både med sin teknologiske og økonomiske vækst og øger sin styrke. På den anden anvender landet en lille del af sin velstand til at fremprovokere et våbenkapløb, der vil forhindre dets potentielle udfordrer i at udvikle sin økonomi og teknologi - og styrke sin nationale magt.

Imidlertid er fred og udvikling tidens tendens og vil ikke blive ændret af bevidste amerikanske provokationer.

I denne tid med økonomisk globalisering da oplever vi, at den økonomiske konkurrence så hård som aldrig før hærger i verden.

På denne baggrund fokuserer verdens lande på økonomisk udvikling, viden og uddannelse. Og man holder sig fri af USA's provokationer.

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]