04.10.00 - Dagbladet Arbejderen |
KØBENHAVN
- 61 aktioner og demonstrationer i 15 lande. Det er der lagt op til på den
internationale protestdag mod militariseringen af rummet - på lørdag den 7.
oktober.
Missilskjold
= Oprustning
Protestmøde
på Christiansborg Slotsplads Talere:
Musikalsk
underholdning ved Maj El Baz og Ruben Fællessang Skuespiller Hanne Andersen fra Kunstnere for Fred er mødeleder. |
I
København foregår det på Christiansborg Slotsplads fra klokken 13-15.
-
USA forbereder et missilforsvar selv om det strider imod indgåede aftaler som
ABM-traktaten, og selvom det fremprovokerer en ny oprustning, siger Finn Ekman
fra arrangørerne.
Han
er med i Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe, som står for protestmødet på
lørdag.
-
For at opbygge dette "Missilskjold" kræves en udvidelse af flere
radarstationer, blandt andet Thule-radaren i Grønland. Det er én af forudsætningerne
for hele systemet. Derved kommer den danske regering og det grønlandske
landsstyre under pres, fortæller Finn Ekman.
Men
amerikanernes stjernekrigsprojekt bygger på et net af radarstationer helt fra
Alaska og til Australien. Det øger ustabiliteten, usikkerheden og vil føre til
kaprustning over hele kloden. Derfor bliver der også demonstreret over hele
verden på lørdag.
Australien,
Japan, Sydkorea, Storbritannien, Norge, Canada og USA for blot at nævne nogle
af landene.
-
Flere politikere, også i Grønland har taget klart afstand fra USA's planer,
oplyser Finn Ekman. Men den danske regering er tavs.
"Lad
os tvinge regeringen til at bryde tavsheden. Vi kræver at Danmark siger klart
nej til denne oprustning. Lad os medvirke til nedrustning."
Sådan
lyder appellen fra Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe, som består af: Aldrig
Mere Krig - Kvinder for Fred - Fredsskattefonden - Militærnægterforeningen - Læger
mod Kernevåben - Kunstnere for Fred - Islamisk forening for Fred og Miljøbevarelse
- Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed - Samarbejdskomiteen for
Fred og Sikkerhed.
/ se