03.10.00 -  Dagbladet Arbejderen 

Sig din mening i Debatten  

 

Desperat hvervekampagne

Manglen på DiB-soldater sætter skub i krigspropagandaen

Akut mangel på frivillige menige, og retssager mod udeblevne soldater fra den Danske Internationale Brigade, får nu militæret til at iværksætte endnu en hvervekampagne.

Samtlige hjemsendte soldater, frivillige såvel som værnepligtige, får i denne tid en henvendelse fra Forsvarets Værnepligt og Rekruttering.

 - Du er formentligt en soldat af den type, vi netop har brug for, lyder det brev, der følger med en kulørt folder, der ikke kan betegnes som andet end krigspropaganda.

Både i brevet og i folderen gøres den hjemsendte soldat opmærksom på at: "Mange menneskers liv og tryghed afhænger af hjælp fra dig og dine kammerater".

Derudover argumenteres der også med, at man under udsendingen vil opleve fremmede lande og kulturer.

Der mangler simpelthen: "Vikinger til nye togter" som det beskrives, med en af militærets nye PVC-hjelme der har fået vikingehorn i dagens anledning, som illustration. Der er da også blevet plads til en rune-sten med DiB's logo på. Om de danske soldater skal hærge rundt om i verden på samme måde som vikingerne, står der dog ikke noget om i folderen.

Hvor mange hjemsendte soldater der har fået hverve-materialet, var det i går ikke muligt for Dagbladet Arbejderen at få oplyst. Men kilder i militæret oplyser, at hjemsendte soldater helt op til 40-års alderen har modtaget materiale.

En standard kontrakt med DiB er blevet ændret, så den nu varer i fire år i modsætning til de tidligere tre år.

De danske DiB-soldater i Kosova var i aktion i forgårs, da de stødte sammen med en serbisk demonstration.

 

/ RØ

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]