| 23.09.00 - Dagbladet Arbejderen |
af Gregory Elich
Åbenlys
vestlig indblanding forvrænger den politiske proces i Jugoslavien.
Amerikanske
og vesteuropæiske midler tilflyder højre-orienterede oppositionspartier og
medier gennem organisationer som "National Endowment for Democracy" og
George Soros' "Open Society Institute".
National Democratic Institute, NDI, er en anden af de mange halv-private
organisationer, som har suget sig fast på Østeuropa som igler.
NDI
åbnede et kontor i Beograd i 1997, idet den håbede på at fremme oppositionens
forsøg på at styrte regeringen gennem gade-demonstrationer. I 1999 havde NDI
allerede trænet over 900 af højrefløjens ledere og aktivister i
"levering af et budskab, PR-arbejde og valg-strategier".
NDI
påstår også, at have leveret "træning i organisation og ekspertise i
opbygning af koalitioner" til oppositionen. (1)
Det
nye Serbisk Forum, der blev grundlagt af det britiske
udenrigsministerium, bringer regelmæssigt serbiske ledere og akademikere til
Ungarn - hvor de mødes med britiske og central-europæiske
"eksperter". Formålet med disse møder er at "lave en plan for
samfundet efter Milosevic".
Serbisk Forum skriver rapporter, der skal tjene som handlingsplaner for en fremtidig pro-vestlig regering. De emner, som er blevet diskuteret, omfatter privatisering og økonomisk stabilisering. Dette Forum ønsker at "reintegrere Jugoslavien i den europæiske familie" - en vending som betyder afvikling af den socialistiske økonomi og en invitation til Vestens firmaer om at strømme ind.(2)
Vestens
mål blev tydeligt erklæret i Stabilitets-pagten
for Sydøsteuropa fra 10. juni 1999.
Dette
dokument opfordrer til "skabelsen af levende markedsøkonomier" på
Balkan, og "markeder åbne for voksende udenrigshandel og investeringer fra
den private sektor".
Et
år senere udsendte det Hvide Hus et faktablad med detaljer om pagtens
"vigtigste fortjenester". Til disse fortjenester hører, at Den Europæiske
bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og internationale
finans-sammenslutninger tilsammen har "mobiliseret private
investeringer". I 2002 regner man med at "nye private investeringer i
regionen" er oppe på næsten to milliarder dollars.
Pagtens
erhvervsrådgivning "opfordrer alle landene i Sydøsteuropa til at fremlægge
forslag om investerings-muligheder".
Et
andet initiativ er Ungarns samarbejde med de lokale myndigheder i Serbien, som
ledes af oppositionen samt med oppositions-medier.
Det
amerikanske Overseas Private Investment Corporation (OPIC) åbnede den
26 juli 2000 en investeringsfond, som skal ledes af George Soros' organisation
for styring af private midler.
Investeringsfondens
navn er "Southeast Europe Equity Fund", SEEF (oversat: Sydøsteuropæisk
Retfærdighedsfond). SEEF "vil investere i selskaber inden for forskellige
brancher i regionen". Dens formål er ifølge den amerikanske ambassade i
Makedonien, at "levere kapital til ny forretnings-udvikling, ekspansion og
privatisering".
I
marts i år underskrev Montenegro en aftale, som tillader OPIC at arbejde i
landet.
Milliardæren
George Soros sagde lige ud, hvad det betyder: Amerikansk engagement i regionen
"skaber investerings-muligheder. Jeg er glad for at anbringe mine penge der
hvor de anbringer deres". Med andre ord; der er penge at tjene.
OPIC-formanden
George Munoz var også ligefrem: "SEEF er et ideelt redskab, hvormed
amerikansk kapital forbindes med europæiske virksomhedsledere, der er ivrige
efter at lade amerikanere hjælpe med at aftage varer fra deres voksende
markeder. OPIC er fornøjet med at George Soros fonds-ledelse har valgt at sende
et stærkt og positivt signal om at Sydøsteuropa er åben for
forretninger".
De
afsluttende ord i Stabilitetspagten for Sydøsteuropa slår fast, at et
Jugoslavien, som "respekterer" pagtens "principper og målsætninger"
er "velkommen" som fuldt medlem af pagten.
"Med
henblik på at trække Den Føderale Republik Jugoslavien tættere på dette mål"
erklærer dokumentet, at Montenegro vil blive "tilgodeset på et tidligt
tidspunkt".
Vestlige ledere håber, at et fremtidigt pro-vestligt Jugoslavien - som resten af Østeuropa - vil være ivrig efter at hjælpe amerikanerne med at tjene penge. (3)
Vestlige
ledere længes inderligt efter at indsætte en marionet-regering i Beograd. De
placerer deres forhåbninger hos partierne i den splittede højre-opposition i
Serbien.
I
1999 opmuntrede repræsentanter for USA disse partier til at organisere
masse-demonstrationer for at vælte regeringen, men disse demonstrationer løb
hurtigt ud i sandet på grund af manglende folkelig støtte.
Da
der blev udskrevet lokalvalg og forbundsvalg til den 24. september i år mødtes
repræsentanter for USA og Vesteuropa med ledere fra de serbiske
oppositions-partier. Der blev lagt pres på dem, for at de skulle forenes bag en
fælles præsidentkandidat.
På
trods af disse anstrengelser stiller tre kandidater op mod præsident Milosevic.
I
begyndelsen af august i år åbnede USA et kontor i Budapest med den særlige
opgave at hjælpe oppositions-partier i Jugoslavien. Blandt de ansatte er 24
specialister i psykologisk krigsførelse. De lavede psykologiske operationer
under NATO's krig mod Jugoslavien og tidligere mod Irak under Golf-krigen. Under
disse operationer fabrikerede holdet nyheder i et forsøg på at påvirke den
offentlige mening i Vesten.
Hvis
præsident Milosevic bliver genvalgt, så venter USA's udenrigsminister
Madeleine Albright at gadedemonstrationer vil vælte valgresultatet og styrte
regeringen.
Under
møder i Banja Luka dette forår udtrykte Albright sin skuffelse over, at de
hidtidige anstrengelser på at vælte den lovligt valgte jugoslaviske regering
er slået fejl.
Albright
sagde, at hun havde håbet, at sanktionerne ville få folk til at "kaste
skylden for deres lidelser på Milosevic". En forbitret Albright undrede
sig over "hvad der holdt folk fra at tage gaderne?"
Som en tilkendegivelse af at USA venter på en anledning til at intervenere sagde hun: "Der må ske noget i Serbien, som Vesten kan støtte". (4)
Jugoslaviens
to republikker bevæger sig markant i forskellige retninger. Montenegro har
indledt et program for at stille hele sin økonomi til rådighed for Vesten.
I
november sidste år blev tyske mark en officiel mønt og en lov blev vedtaget,
der gør op med fælles ejendomsret. En måned senere blev en række store
firmaer officielt sat til salg. Salgene omfatter elektricitets-selskabet, 13.
juli Landbrugskomplekset, hotel- og turistselskabet Boka og mange andre (5).
Republikkens
privatiserings-program for 2000 går efter at privatisere de fleste statsejede
industrier og programmet omfatter lovgivning, der "garanterer hjemlige og
udenlandske investorer".
300
virksomheder vil blive privatiseret i planens indledende fase.
Tidligt
i år underskrev USA en aftale om at forsyne Montenegro med 62 millioner dollars
- 44 millioner heraf var fra US AID (USA's kontor for bistandshjælp).
US
AID skal også står for "hjælpe-programmer, der skal støtte de økonomiske
reformer og rekonstruktionen af økonomien... for at bringe Montenegro frem imod
en fri markedsøkonomi".
Den
amerikanske politiske rådgiver i Balkan-spørgsmål, James Dobbins har
tilkendegivet, at USA betragter "Djukanovic-regeringens markedsorienterede
reformer som en model og en igangsætter af lignende reformer ud over hele det
tidligere Jugoslavien".
Også
USA yder garantier til private investorer i republikken.
Yderligere
hjælp kommer fra den Europæiske Union, som har vedtaget at yde 36 millioner
dollars til Montenegro.
"Fra første dag havde vi britiske og europæiske rådgivere" indrømmer Djukanovic. (6)
Centeret for International privat Erhvervsliv
er en afdeling under USA's Handelskammer. Centeret yder støtte til "Center
for Erhvervsdrift" (CEP) i Montenegro.
I
henhold til CEP's direktør Petar Ivanovic fokuserer organisationen på
grundskoler og højere læreanstalter. Her indføres erhvervsdrift som et nyt
fag.
Som
Ivanovic forklarer: "Når vi introducerer konceptet for erhvervsdrift over
for de unge mennesker, så vil de være mindre imod den private sektor".
CEP
vil også "undervise regerings-ansatte om de mulige gevinster ved den
private sektor" og hjælpe dem med "at forstå fordelene ved økonomiske
reformer og privatisering." (7)
Ifølge
Djukanovic - da han mødtes med præsident Clinton den 21. juni 1999 - så gav
den amerikanske præsident programmet for privatisering et skub fremad ved at
fortælle Djukanovic, at USA planlægger at "stimulere økonomien ved at
opmuntre amerikanske selskaber og banker til at investere kapital i
Montenegro". (8)
Djukanovic
har uophørligt bevæget sig hen imod løsrivelse fra Jugoslavien. Han har
antydet, at han vil sætte skub i adskillelsen, hvis højre-oppositionen taber
valget den 24. september.
I
en telefonsamtale til Djukanovic i juli i år lovede Madeleine Albright, at USA
ville forsyne ham med yderligere 16,5 millioner dollars.
Samme
uge plaprede Djukanovic om at "Montenegro ikke længere er en del af
Jugoslavien". Han kom også med den forbløffende udtalelse, at han
betragtede det som "sag af stor betydning" for Montenegro, at blive
medlem af NATO - samme organisation, som bombede hans land blot et år
tidligere.
En
måned senere annoncerede Albright at hun og Djukanovic "forsøger at få
talt sammen og mødes regelmæssigt" og at "USA støtter den tilgang
som præsident Djukanovic har taget til en demokratisk udvikling og også hans
tilgang til økonomiske reformer." (9)
Vestlig støtte til løsrivelse går ud over Albrights møder og samtaler med Djukanovic.
Mere
end halvdelen af befolkningen i Montenegro er imod løsrivelse, og enhver bevægelse
i den retning vil sandsynligvis eksplodere i vold.
For
at forberede en sådan adskillelse bygger Djukanovic en privat hær op på over
20.000 soldater, det Specielle
Politi. Det omfatter specialstyrker bevæbnet med anti-tank våben.
Kilder
i Montenegro har afsløret, at vestlige specialstyrker træner denne private hær.
Djukanovic
har bedt NATO om at bidrage med "et luft-skjold over Montenegro", nu
hvor han bevæger sig mod løsrivelse.
Et
medlem af det Specielle Politi ved navn Velibor bekræftede, at de blev trænet
af det britiske SAS. "Hvis der opstår en situation, hvor våbnene skal afgøre
sagen, så er vi forberedte", sagde han. "Det træner vi os til".
På
en pressekonference den 1. august erklærede minister Goran Matic, at
"briterne gennemfører dele af træningen for de montenegrinske
special-styrker". Det er også sandt, tilføjede han, at det Specielle
Politi "i stigende grad bliver forsynet med våben af forskellig slags,
begyndende med anti-luftskyts og anti-helikopter våben og så videre, og de
bliver også hjulpet af Kroatien, idet våbnene går gennem Dubrovnik og andre
steder".
Yderligere
påpegede Matic at "sidste år - før og efter aggressionen - var en gruppe
fra Montenegros indenrigsministerium (MUP) afsted til træning i USA hos
politiet og efterretningsvæsenet der".
I
august blev to armerede køretøjer bestemt for Montenegro afsløret i den
italienske havn Ancona. Et af køretøjerne var forsynet med et tårn, som
passede til montering af et maskingevær eller et anti-tank våben.
Italiensk
toldpersonale er overbeviste om at våbenhandel til Montenegro er langt større
end denne enkelte episode kunne få os til at tænke, rapporterer det italienske
nyhedsbureau ANSA.
Det afslører, at en væbnet konflikt nærmer sig når Djukanovic buldrer at "mange vil snart stikke halen mellem benene og flygte ud af Montenegro" (10)
En
voldelig konflikt i Montenegro ville give NATO dens længe ønskede anledning
til intervention.
Så
tidligt som i oktober 1999 fremlagde general Wesley Clark planer for NATO's
invasion af Montenegro.
Planen
kalkulerer med en landsætning af mere end 2000 marine-soldater i havnebyen Bar
og en sikring af havnen som brohoved for et fremstød ind i landet. Tropper
afsendt med helikoptere vil tage lufthavnen i Podgorica, mens NATO's krigsfly
vil bombe og beskyde jugoslaviske styrker, som gør modstand.
Ifølge
amerikanske talsmænd har også andre vestlige lande udviklet invasions-planer.
(11)
USA's
FN-ambassadør Richard Holbrooke har erklæret, at "vi er konstant i
kontakt med lederskabet i Montenegro", og han advarer om at en konflikt i
Montenegro "vil direkte berøre NATO's vitale interesser". (12)
NATO's
generalsekretær George Robertson var endnu mere direkte: "Jeg siger til
Milosevic, pas på. Husk hvad der skete sidste gang du vurderede forkert."
(13
Præsident
Milosevic og den regerende koalition nyder betydelig folkelig støtte i
Jugoslavien, og mange vestlige analytikere indrømmer, at den sandsynligvis vil
vinde valgene den 24. september.
Det
vil - sandsynligvis i løbet af få måneder - udløse et NATO-angreb fra
Bulgarien med det formål at vælte den lovligt valgte regering i Jugoslavien.
Hvis
dette kup ikke lykkes vil Montenegro muligvis erklære sig for uafhængigt.
Hermed kan der udløses en kæde af begivenheder, som kunne føre til en ny
total NATO-krig mod Jugoslavien.
Krigen
i 1999 bragte enorme lidelser til Balkan.
En
kommende vil bringe en katastrofe.
2.
The Independent, 3. maj 2000 og The New Serbia Forum hjemmeside
3.
"Final text of Stability Pact... ", 10. juni 1999 og øvrige
originaldokumenter.
4.
Vecernje Novosti, 18. maj 2000 og Tanjug (Beograd), 21. august 2000.
5.
Reuters, 13. november 1999 og Tanjug (Beograd), 25. december 1999
6.
Southeastern Business Brief, 3. februar og 27. april 2000 samt Washington Post
24. maj 2000
7.
Dokument fra Center for International Private Enterprise
8.
Podjeba (Podgorica), 22. juni 1999
9.
AP, 13. juli - AFP, 10. juli og pressemøde på Excelsior Hotel i Rom den 1.
august 2000
10.
BETA (Beograd) 9. august, 17. august og 31. juli - The Independent, 30. juli -
BBC, 1. august - Reuters, 1. august - Tanjug, 9. august og ANSA (Rom) den
21. og 22. august 2000.
11.
US News and World Report, 15. november 1999.
