23.09.00 -  Dagbladet Arbejderen 

Sig din mening i Debatten  

 

Vesten venter på anledningen til at gå i krig

af Gregory Elich

Hvis ikke Milosevic taber valget - og derefter går frivilligt er NATO klar til at slå til

Åbenlys vestlig indblanding forvrænger den politiske proces i Jugoslavien.

Amerikanske og vesteuropæiske midler tilflyder højre-orienterede oppositionspartier og medier gennem organisationer som "National Endowment for Democracy" og George Soros' "Open Society Institute".

 National Democratic Institute, NDI, er en anden af de mange halv-private organisationer, som har suget sig fast på Østeuropa som igler.

NDI åbnede et kontor i Beograd i 1997, idet den håbede på at fremme oppositionens forsøg på at styrte regeringen gennem gade-demonstrationer. I 1999 havde NDI allerede trænet over 900 af højrefløjens ledere og aktivister i "levering af et budskab, PR-arbejde og valg-strategier".

NDI påstår også, at have leveret "træning i organisation og ekspertise i opbygning af koalitioner" til oppositionen. (1)

Det nye  Serbisk Forum, der blev grundlagt af det britiske udenrigsministerium, bringer regelmæssigt serbiske ledere og akademikere til Ungarn - hvor de mødes med britiske og central-europæiske "eksperter". Formålet med disse møder er at "lave en plan for samfundet efter Milosevic".

Serbisk Forum skriver rapporter, der skal tjene som handlingsplaner for en fremtidig pro-vestlig regering. De emner, som er blevet diskuteret, omfatter privatisering og økonomisk stabilisering. Dette Forum ønsker at "reintegrere Jugoslavien i den europæiske familie" - en vending som betyder afvikling af den socialistiske økonomi og en invitation til Vestens firmaer om at strømme ind.(2)

Stabilitets-pagten

Vestens mål blev tydeligt erklæret i  Stabilitets-pagten for Sydøsteuropa fra 10. juni 1999.

Dette dokument opfordrer til "skabelsen af levende markedsøkonomier" på Balkan, og "markeder åbne for voksende udenrigshandel og investeringer fra den private sektor".

Et år senere udsendte det Hvide Hus et faktablad med detaljer om pagtens "vigtigste fortjenester". Til disse fortjenester hører, at Den Europæiske bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og internationale finans-sammenslutninger tilsammen har "mobiliseret private investeringer". I 2002 regner man med at "nye private investeringer i regionen" er oppe på næsten to milliarder dollars.

Pagtens erhvervsrådgivning "opfordrer alle landene i Sydøsteuropa til at fremlægge forslag om investerings-muligheder".

Et andet initiativ er Ungarns samarbejde med de lokale myndigheder i Serbien, som ledes af oppositionen samt med oppositions-medier.

Det amerikanske  Overseas Private Investment Corporation (OPIC) åbnede den 26 juli 2000 en investeringsfond, som skal ledes af George Soros' organisation for styring af private midler.

Investeringsfondens navn er "Southeast Europe Equity Fund", SEEF (oversat: Sydøsteuropæisk Retfærdighedsfond). SEEF "vil investere i selskaber inden for forskellige brancher i regionen". Dens formål er ifølge den amerikanske ambassade i Makedonien, at "levere kapital til ny forretnings-udvikling, ekspansion og privatisering".

I marts i år underskrev Montenegro en aftale, som tillader OPIC at arbejde i landet.

Milliardæren George Soros sagde lige ud, hvad det betyder: Amerikansk engagement i regionen "skaber investerings-muligheder. Jeg er glad for at anbringe mine penge der hvor de anbringer deres". Med andre ord; der er penge at tjene.

OPIC-formanden George Munoz var også ligefrem: "SEEF er et ideelt redskab, hvormed amerikansk kapital forbindes med europæiske virksomhedsledere, der er ivrige efter at lade amerikanere hjælpe med at aftage varer fra deres voksende markeder. OPIC er fornøjet med at George Soros fonds-ledelse har valgt at sende et stærkt og positivt signal om at Sydøsteuropa er åben for forretninger".

De afsluttende ord i Stabilitetspagten for Sydøsteuropa slår fast, at et Jugoslavien, som "respekterer" pagtens "principper og målsætninger" er "velkommen" som fuldt medlem af pagten.

"Med henblik på at trække Den Føderale Republik Jugoslavien tættere på dette mål" erklærer dokumentet, at Montenegro vil blive "tilgodeset på et tidligt tidspunkt".

Vestlige ledere håber, at et fremtidigt pro-vestligt Jugoslavien - som resten af Østeuropa - vil være ivrig efter at hjælpe amerikanerne med at tjene penge. (3)

Gør noget Vesten kan støtte

Vestlige ledere længes inderligt efter at indsætte en marionet-regering i Beograd. De placerer deres forhåbninger hos partierne i den splittede højre-opposition i Serbien.

I 1999 opmuntrede repræsentanter for USA disse partier til at organisere masse-demonstrationer for at vælte regeringen, men disse demonstrationer løb hurtigt ud i sandet på grund af manglende folkelig støtte.

Da der blev udskrevet lokalvalg og forbundsvalg til den 24. september i år mødtes repræsentanter for USA og Vesteuropa med ledere fra de serbiske oppositions-partier. Der blev lagt pres på dem, for at de skulle forenes bag en fælles præsidentkandidat.

På trods af disse anstrengelser stiller tre kandidater op mod præsident Milosevic.

I begyndelsen af august i år åbnede USA et kontor i Budapest med den særlige opgave at hjælpe oppositions-partier i Jugoslavien. Blandt de ansatte er 24 specialister i psykologisk krigsførelse. De lavede psykologiske operationer under NATO's krig mod Jugoslavien og tidligere mod Irak under Golf-krigen. Under disse operationer fabrikerede holdet nyheder i et forsøg på at påvirke den offentlige mening i Vesten.

Hvis præsident Milosevic bliver genvalgt, så venter USA's udenrigsminister Madeleine Albright at gadedemonstrationer vil vælte valgresultatet og styrte regeringen.

Under møder i Banja Luka dette forår udtrykte Albright sin skuffelse over, at de hidtidige anstrengelser på at vælte den lovligt valgte jugoslaviske regering er slået fejl.

Albright sagde, at hun havde håbet, at sanktionerne ville få folk til at "kaste skylden for deres lidelser på Milosevic". En forbitret Albright undrede sig over "hvad der holdt folk fra at tage gaderne?"

Som en tilkendegivelse af at USA venter på en anledning til at intervenere sagde hun: "Der må ske noget i Serbien, som Vesten kan støtte". (4)

D-mark som valuta

Jugoslaviens to republikker bevæger sig markant i forskellige retninger. Montenegro har indledt et program for at stille hele sin økonomi til rådighed for Vesten.

I november sidste år blev tyske mark en officiel mønt og en lov blev vedtaget, der gør op med fælles ejendomsret. En måned senere blev en række store firmaer officielt sat til salg. Salgene omfatter elektricitets-selskabet, 13. juli Landbrugskomplekset, hotel- og turistselskabet Boka og mange andre (5).

Republikkens privatiserings-program for 2000 går efter at privatisere de fleste statsejede industrier og programmet omfatter lovgivning, der "garanterer hjemlige og udenlandske investorer".

300 virksomheder vil blive privatiseret i planens indledende fase.

Tidligt i år underskrev USA en aftale om at forsyne Montenegro med 62 millioner dollars - 44 millioner heraf var fra US AID (USA's kontor for bistandshjælp).

US AID skal også står for "hjælpe-programmer, der skal støtte de økonomiske reformer og rekonstruktionen af økonomien... for at bringe Montenegro frem imod en fri markedsøkonomi".

Den amerikanske politiske rådgiver i Balkan-spørgsmål, James Dobbins har tilkendegivet, at USA betragter "Djukanovic-regeringens markedsorienterede reformer som en model og en igangsætter af lignende reformer ud over hele det tidligere Jugoslavien".

Også USA yder garantier til private investorer i republikken.

Yderligere hjælp kommer fra den Europæiske Union, som har vedtaget at yde 36 millioner dollars til Montenegro.

"Fra første dag havde vi britiske og europæiske rådgivere" indrømmer Djukanovic. (6)

Hjernevask

 Centeret for International privat Erhvervsliv er en afdeling under USA's Handelskammer. Centeret yder støtte til "Center for Erhvervsdrift" (CEP) i Montenegro.

I henhold til CEP's direktør Petar Ivanovic fokuserer organisationen på grundskoler og højere læreanstalter. Her indføres erhvervsdrift som et nyt fag.

Som Ivanovic forklarer: "Når vi introducerer konceptet for erhvervsdrift over for de unge mennesker, så vil de være mindre imod den private sektor".

CEP vil også "undervise regerings-ansatte om de mulige gevinster ved den private sektor" og hjælpe dem med "at forstå fordelene ved økonomiske reformer og privatisering." (7)

Ifølge Djukanovic - da han mødtes med præsident Clinton den 21. juni 1999 - så gav den amerikanske præsident programmet for privatisering et skub fremad ved at fortælle Djukanovic, at USA planlægger at "stimulere økonomien ved at opmuntre amerikanske selskaber og banker til at investere kapital i Montenegro". (8)

Djukanovic har uophørligt bevæget sig hen imod løsrivelse fra Jugoslavien. Han har antydet, at han vil sætte skub i adskillelsen, hvis højre-oppositionen taber valget den 24. september.

I en telefonsamtale til Djukanovic i juli i år lovede Madeleine Albright, at USA ville forsyne ham med yderligere 16,5 millioner dollars.

Samme uge plaprede Djukanovic om at "Montenegro ikke længere er en del af Jugoslavien". Han kom også med den forbløffende udtalelse, at han betragtede det som "sag af stor betydning" for Montenegro, at blive medlem af NATO - samme organisation, som bombede hans land blot et år tidligere.

En måned senere annoncerede Albright at hun og Djukanovic "forsøger at få talt sammen og mødes regelmæssigt" og at "USA støtter den tilgang som præsident Djukanovic har taget til en demokratisk udvikling og også hans tilgang til økonomiske reformer." (9)

Vestlig støtte til løsrivelse går ud over Albrights møder og samtaler med Djukanovic.

Flertal mod løsrivelse

Mere end halvdelen af befolkningen i Montenegro er imod løsrivelse, og enhver bevægelse i den retning vil sandsynligvis eksplodere i vold.

For at forberede en sådan adskillelse bygger Djukanovic en privat hær op på over 20.000 soldater, det  Specielle Politi. Det omfatter specialstyrker bevæbnet med anti-tank våben.

Kilder i Montenegro har afsløret, at vestlige specialstyrker træner denne private hær.

Djukanovic har bedt NATO om at bidrage med "et luft-skjold over Montenegro", nu hvor han bevæger sig mod løsrivelse.

Et medlem af det Specielle Politi ved navn Velibor bekræftede, at de blev trænet af det britiske SAS. "Hvis der opstår en situation, hvor våbnene skal afgøre sagen, så er vi forberedte", sagde han. "Det træner vi os til".

På en pressekonference den 1. august erklærede minister Goran Matic, at "briterne gennemfører dele af træningen for de montenegrinske special-styrker". Det er også sandt, tilføjede han, at det Specielle Politi "i stigende grad bliver forsynet med våben af forskellig slags, begyndende med anti-luftskyts og anti-helikopter våben og så videre, og de bliver også hjulpet af Kroatien, idet våbnene går gennem Dubrovnik og andre steder".

Yderligere påpegede Matic at "sidste år - før og efter aggressionen - var en gruppe fra Montenegros indenrigsministerium (MUP) afsted til træning i USA hos politiet og efterretningsvæsenet der".

I august blev to armerede køretøjer bestemt for Montenegro afsløret i den italienske havn Ancona. Et af køretøjerne var forsynet med et tårn, som passede til montering af et maskingevær eller et anti-tank våben.

Italiensk toldpersonale er overbeviste om at våbenhandel til Montenegro er langt større end denne enkelte episode kunne få os til at tænke, rapporterer det italienske nyhedsbureau ANSA.

Det afslører, at en væbnet konflikt nærmer sig når Djukanovic buldrer at "mange vil snart stikke halen mellem benene og flygte ud af Montenegro" (10)

Planen ér lagt

En voldelig konflikt i Montenegro ville give NATO dens længe ønskede anledning til intervention.

Så tidligt som i oktober 1999 fremlagde general Wesley Clark planer for NATO's invasion af Montenegro.

Planen kalkulerer med en landsætning af mere end 2000 marine-soldater i havnebyen Bar og en sikring af havnen som brohoved for et fremstød ind i landet. Tropper afsendt med helikoptere vil tage lufthavnen i Podgorica, mens NATO's krigsfly vil bombe og beskyde jugoslaviske styrker, som gør modstand.

Ifølge amerikanske talsmænd har også andre vestlige lande udviklet invasions-planer. (11)

USA's FN-ambassadør Richard Holbrooke har erklæret, at "vi er konstant i kontakt med lederskabet i Montenegro", og han advarer om at en konflikt i Montenegro "vil direkte berøre NATO's vitale interesser". (12)

NATO's generalsekretær George Robertson var endnu mere direkte: "Jeg siger til Milosevic, pas på. Husk hvad der skete sidste gang du vurderede forkert." (13 )

Præsident Milosevic og den regerende koalition nyder betydelig folkelig støtte i Jugoslavien, og mange vestlige analytikere indrømmer, at den sandsynligvis vil vinde valgene den 24. september.

Det vil - sandsynligvis i løbet af få måneder - udløse et NATO-angreb fra Bulgarien med det formål at vælte den lovligt valgte regering i Jugoslavien.

Hvis dette kup ikke lykkes vil Montenegro muligvis erklære sig for uafhængigt. Hermed kan der udløses en kæde af begivenheder, som kunne føre til en ny total NATO-krig mod Jugoslavien.

Krigen i 1999 bragte enorme lidelser til Balkan.

En kommende vil bringe en katastrofe.

 

Noter:

1. www.ndi.org

2. The Independent, 3. maj 2000 og The New Serbia Forum hjemmeside

3. "Final text of Stability Pact... ", 10. juni 1999 og øvrige originaldokumenter.

4. Vecernje Novosti, 18. maj 2000 og Tanjug (Beograd), 21. august 2000. 

5. Reuters, 13. november 1999 og Tanjug (Beograd), 25. december 1999

6. Southeastern Business Brief, 3. februar og 27. april 2000 samt Washington Post 24. maj 2000

7. Dokument fra Center for International Private Enterprise

8. Podjeba (Podgorica), 22. juni 1999

9. AP, 13. juli - AFP, 10. juli og pressemøde på Excelsior Hotel i Rom den 1. august 2000

10. BETA (Beograd) 9. august, 17. august og 31. juli - The Independent, 30. juli - BBC, 1. august - Reuters, 1. august - Tanjug, 9. august og ANSA (Rom) den 21. og 22. august 2000.

11. US News and World Report, 15. november 1999.

12. AFP, 29. juli 2000.

13. Reuters, 27. juli 2000.

Gregory Elich er en uafhængig amerikansk journalist, som er aktiv i arbejdet imod NATO's krig mod Jugoslavien.

Artiklen er oversat af Dagbladet Arbejderen, overskrifter og mellemoverskrifter er indsat af redaktionen. Første del blev bragt sidste lørdag.

 

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]