23.09.00 -  Dagbladet Arbejderen 

Sig din mening i Debatten  

 

NATO klar til ny krig

Milosevic skal ud, koste hvad det vil - penge eller krig

USA har støttet den såkaldt demokratiske opposition i Jugoslavien op til valget i morgen.

 Og det er ikke småpenge USA investerer. Ifølge Washington Post er beløbet 77 millioner dollars - cirka 650 millioner kroner.

Pengene er blandt andet brugt til uddannelse af oppositionens politiske ledere og aktivister, indkøb af computere, støtte til studentergrupper og fagforeninger. Endog heavy-metal bands har fået støtte til koncerter med titlen "Rock the Vote", skriver avisen.

Men det er efter alt at dømme kun den mindste del af USA's investering i at få sat Slobodan Milosevic fra magten i forbindelse med dette valg.

For hvis ikke det lykkes ad fredelig demokratisk vej, så står amerikanske styrker klar i nabolande som Bulgarien.

"Nylige kommentarer fra lederen af US Air Force i Europa, general Gregory Martin, om at NATO allerede har lagt en række planer for militære aktioner imod Montenegro, herunder brugen af landstyrker, er chokerende".

Det siger Ruslands udenrigsministerium til avisen  Moscow News.

Den jugoslaviske hærledelse lægger ellers op til at ville respektere valgets resultat:

- Der er ingen tvivl om, at hæren vil acceptere, hvis Vojislav Kostunica vælges som præsident, sagde hærchefen, general Nebosja Pavkovic ifølge Radioavisen til den statslige tv-station i Montenegro.

Vojislav Kostunica er præsidentkandidat for oppositionen og han fører ifølge meningsmålinger over Milosevic.

/ se

 

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]