08.09.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Udsat - men langtfra aflyst

Den danske regering sidder med ved radaren, men vil ikke bruge sin indflydelse

USA udsætter sin beslutning om at opbygge et missilforsvars-system, det såkaldte NMD også kaldet stjernekrigsprojektet..

Grønlands Landsstyre om NMD

"Såfremt NMD-planerne indebærer, at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og/eller såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thuleradaren.

Hvis opgradering af Thuleradaren er på dagsordenen, forventer landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser.

Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Thuleradaren, ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred." (Udtalelse fra 19. november 1999)

Det sagde præsident Clinton i fredags under en tale på Georgetown universitetet i USA.

Hans begrundelse var, at der er brug for mere tid til afprøvninger. Det er et forståeligt argument idet to tidligere forsøg er mislykkedes.

Ud over de tekniske vanskeligheder er det også tænkeligt, at den politiske modstand, som projektet er blevet mødt med har gjort et vist indtryk i Washington - i hvert fald så meget, at Clinton vælger at overlade det til sin efterfølger, at tage en beslutning.

En række EU-lande - der også er med i NATO - har protesteret mod projektet: Det gælder Tyskland, Storbritannien og Frankrig.

Rusland og Kina har protesteret meget skarpt både i en fælles-udtalelse og hver for sig.

Dagen før Clinton holdt sin tale på Georgetown blev det klart, at Kinas præsident Jiang Zemin vil bruge sin taletid ved FN's Årtusindsamling i denne uge til at rejse kritikken af NMD.

Måske håber Clinton, at Jiang Zemin nu vil undlade at rejse spørgsmålet i sin tale.

Hvis spørgsmålet kommer op, er der stor sandsynlighed for, at en gruppe lande vil fremlægge et resolutionsforslag imod NMD - et forslag, som utvivlsomt så let som ingenting kan samle et solidt flertal blandt FN's 185 medlemslande.

Hvad Jiang Zemin vælger vil vise sig - han kan være tiltrukket af ikke at skærpe forholdet til USA, nu hvor NMD-projektet alligevel er trængt lidt tilbage.

USA's kongres skal nemlig snart stemme om at give Kina permanent status som begunstiget handelspartner. Det vil have meget stor betydning for den kinesiske økonomi.

Det er sandsynligt, at det vil øge Kongressens modstand mod at give Kina denne handelsmæssige indrømmelse, hvis Jiang Zemin - med Kinas store vægt - bringer NMD på bane i New York.

EU's ministre

Clinton udsættelse af stjernekrigsprojektet blev kendt, netop som EU's udenrigsministre var på vej til deres uofficielle møde i Evian i Frankrig.

Beslutningen blev budt velkommen blandt andet af den tyske udenrigsminister:

- Vi har fra europæisk side givet udtryk for vores skepsis, og den er blevet hørt i Washington, sagde Joschka Fischer ifølge Berlingske Tidende.

Avisen skriver videre, at både Fischer og flere andre ministre er klar over, at presset mod USA skal opretholdes, når en ny administration tager over i Washington efter præsidentvalget.

På Republikanernes konvent gjorde George W. Bush det klart, at NMD er en af hans vigtigste forsvars- og udenrigspolitiske sager.

Danmark er direkte involveret i stjernekrigs-projektet, fordi Thulebasen indgår som en vigtig radarstation.

Alligevel fastholder regeringen og udenrigsminister Niels Helveg Petersen, at Danmark ikke vil tage stilling til projektet nu.

Sikkerhedspolitiske eksperter har ellers flere gange sagt, at det er nu - inden beslutningerne er taget i USA, at Danmark bør tage stilling og dermed øve indflydelse på projektet.

Det gælder blandt andet professor Ole Wæver fra Københavns Universitet og Poul Villaume, der er lektor samme sted.

Der er også rejst klare politiske protester imod USA's projekt fra SF og Enhedslisten. Det radikale bagland har været i oprør, men den radikale folketingsgruppe er faldet til patten efter et møde med udenrigsministeren.

Fredsorganisationer, miljøorganisationen NOAH og politiske partier på venstrefløjen har også krævet, at Danmark siger klart nej de de amerikanske planer.

For alle er det åbenlyst, at NMD er i strid med internationale traktater og vil udløse et nyt våbenkapløb, hvis det sættes i værk.

Overtrædelse af ABM

Især diskuteres den såkaldte ABM-traktat mellem USA og Rusland. Den blev underskrevet i 1972 af USA og det daværende Sovjetunionen og udgør en grundpille i international atomvåben-balance.

Kernen i aftalen er, at parterne forpligter sig til ikke at opbygge missil-skjolde, som gør modpartens atomtrussel uvirksom. Logikken er, at så længe de to store atommagter har mulighed for at gennemføre et atom-modangreb, hvis landet udsættes for et atomangreb, så vil parterne afholde sig fra at udløse atomkrigen.

Denne logik er der - trods dens ubehagelige karakter - bred enighed om faktisk har været med til at forhindre atomkrig.

Med et NMD, der fungerer, vil USA gøre sig usårlig for modstanderes gengældelse, og det vil indebære en fare for, at USA vil øge sin militære, politiske og økonomiske afpresning af andre lande i verden.

Det er værd at huske, at USA er det eneste land i verden der har erklæret, at de er klar til at være det første land, som bruger atomvåben.

Grønland og NMD

I Grønland går bølgerne højt i anledning af NMD.

Grønlands Landsstyre har vedtaget, at man er imod brugen af Thulebasen til stjernekrigsprojektet, hvis USA ikke først er kommer overens med Rusland om en ændring af ABM-traktaten.

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt fra det socialdemokratiske parti Siumut er på det seneste blevet anklaget for at være blød i knæene, og begyndt at give efter for USA.

Anklagerne kommer fra Josef Motzfeldt, der er formand for det venstreorienterede parti IA.

IA er erklæret modstander af NMD og derfor naturligvis imod at Thulebasen bruges til projektet.

Af artikler i den grønlandske ugeavis Sermitsiak fremgår det, at Jonathan Motzfeldt tilsyneladende har ladet sig besnakke, af den amerikanske viceforsvarsminister John Holum, da han var i Grønland for godt en uge siden.

Avisen antyder, at nu har Jonathan Motzfeldt forståelse for, at NMD ifølge USA's udlægning er er forsvars-system, som ikke truer nogen.

Måske vil det stemme landsstyreformand Motzfeldt endnu mildere, hvis Danmark og USA bidrager økonomisk til bygningen af en civil lufthavn i Thule.

Byggeriet er igang og udgiften bliver på 140 millioner kroner. Danmark har bidraget med 47 millioner.

Endelig forhandles der om en tilbagelevering af Dundas-halvøen til fangerne i området. I 1953 blev fangerne tvangsforflyttet fra Dundas i forbindelse med bygningen af basen.

Der kører for tiden en sag herom ved den danske Højesteret. Måske udskiller amerikanerne Dundas fra baseområdet snart og giver det tilbage til lokalsamfundet.

- Under forhandlingerne har vi holdt NMD og Dundas adskilt, understreger Kaj Kleist dog over for Sermitsiak.

Kaj Kleist er direktør i landsstyrets udenrigskontor.

Samtidig med at Josef Motzfeldt slås for at fastholde landsstyreformanden på den vedtagne politik, så kræver han, at den danske regering tager stilling til NMD:

- Vi kan ikke vente på, at udviklingen løber fra os, siger han. Han frygter, at en amerikansk beslutning om at fortsætte NMD-projektet vil betyde, at Grønland og Danmark overhales inden om og bliver tvunget til at acceptere en opgradering af Thuleradaren.

/se

 

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]