07.09.00 - Dagbladet Arbejderen
Titusindvis
af NATO-soldater dør som følge af radioaktivitet, som de er blevet udsat for
under Golfkrigen og i Kosova, siger forskere på baggrund af nye undersøgelser.
På
en konference i Paris har amerikanske forskere fremlagt materiale, der påviser
en nøje sammenhæng mellem brugen af ammunition med "forringet uran"
(DU) og sygdom blandt soldater.
Det
amerikanske forsvarsministerium Pentagon har længe afvist, at der findes noget,
der kan betegnes som et "Golfkrigs-syndrom".
Det
får Pentagon sværere ved efter de nye undersøgelser.
Den
nye forskningsrapport blev præsenteret af professor Asaf Durakovic fra
Georgetown universitetet i Washington. Han har i lang tid forsket i amerikanske
krigsveteraners sundhedstilstand.
Durakovic
har fundet faretruende mængder af forringet uran (DU)i kroppen på veteraner
fra Golfkrigen - ti år efter at krigen sluttede.
70
procent af en gruppe veteraner viste sig at have DU i urin og ben. De opsigtsvækkende
fund er kontrolleret af fire uafhængige eksperter, skriver avisen Sunday
Times.
DU
(depleted uranium) bruges blandt andet til at øge pansergranaters evne til at
trænge igennem. Når stoffet rammer et mål pulveriseres DU, så det spredes
vidt omkring og derefter indåndes af soldater og andre mennesker i området.
Også
danske soldater er ramt at Golfkrigs-syndromet.
Ifølge
Svend Erik Larsen, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er
800 danskere blevet undersøgt efter at have været udsendt til Golfen.
-
Men danske soldater har ikke været nær så udsatte som soldater fra USA og
Storbritannien, siger Svend Erik Larsen til Dagbladet Arbejderen.
-
De danske soldater kom jo først til Golfen efter at kampene var ovre, mens
amerikanerne deltog direkte i dem.
Men
han tager ellers spørgsmålet meget alvorligt.
-
Hvis det påvises, at der er en sammenhæng og helbredsskader kan betegnes som
arbejdsskader, så er det klart, at der skal ydes erstatning fastslår han.
Han
afviser dog, at hans forening skal have nogen mening om brugen af DU. For Svend
Erik Larsen handler det om at udruste soldaterne med det rigtige
beskyttelsesudstyr.
Under
bombningerne af Jugoslavien sidste år blev der affyret 31.000 ladninger med DU.
Alle
danske soldater, som udsendes til Kosova undersøges både før under og efter
udsendelsen oplyser formanden for de danske konstabler og korporaler.
/se