05.09.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Euroen giver ikke fred

90 procent af krigene i verden i dag foregår i områder med samme valuta

EU er fredens projekt. Det har danske ja-sigere sagt, lige siden vi stemteom Amsterdam-traktaten for godt to år siden.

Nu hævder ja-siden også, at euroen skaber fred og stabilitet. Ikke bare i EU, men i hele Europa.

Det påstår blandt andet den danske regering i pjecen Fremtidensmønt?.

Pjecen blev præsenteret af statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sidste uge og er en gang europropaganda, som er betalt over skatten.

Men påstanden er lodret forkert, det dokumenterer virkeligheden.

Det mener de to svenske euromodstandere, Sören Wibe og Hans Lindqvist, der deltog på søndagens internationale konference om euroen på Christiansborg.

Begge henviser til en undersøgelse, som det svenske Fredsforsknings Institut har lavet.

Den viser, at i årene fra 1989 til 1998 var der 108 væbnede konflikter i verden.

- 101 af disse konflikter foregik i stater eller mellem folk der havde samme valuta, siger Hans Lindqvist.

Krigen i Tjetjenien er et af eksemplerne på, at en fælles mønt ikke forhindrer krige. Rusland og Tjetjenien har samme mønt.

Heller ikke krigene i Jugoslavien siden begyndelsen af 1990'erne blev forhindret, fordi Serbien, Kroatien, Bosnien eller Kosova havde samme mønt, dinaren.

Nogle eurotilhængere afviser undersøgelsen og påstår, at eksemplerne kun gælder såkaldte diktaturstater, men det er ikke rigtigt, siger Hans Lindqvist.

- 75 procent af krigene foregik i denmokratiske stater med samme valuta. Det gælder konflikter i lande som Storbritannien/Nordirland, Spanien og Baskerlandet eller krig mellem lande som Eritrea og Etiopien.

Kun syv konflikter forgik mellem stater med hver sin valuta i årene mellem 1989 og 1998.

- En fælles mønt fører ikke til fred. Tværtimod kan man siger, forklarer Sören Wibe.

Han henviser til, at der i dag foregår omkring 20 krige i verden og cirka 90 procent af disse foregår i områder med samme valuta.

/mj

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]