19.08.00  -  Dagbladet Arbejderen

 

USA har grebet ind i over 70 lande  

Militærkup, snigmord og invasioner - Den amrikanske hær er udenrigspolitikkens forlængede arm

Fra 1945 til i dag har USA gennemført interventioner i mere end 70 forskellige lande. 

Nogle gange har aktiviteterne været udført under FN's dække. Andre gange hardet været officielle amerikanske aktioner under amerikansk flag.

Et stort antal interventioner har USA aldrig taget ansvaret for, selvom deres støtte til militærkup og borgerkrige er blevet påvist utallige gange.

Metoderne er forskellige, men målene og resultaterne er de samme. USA giver magten til dem, der gør hvad USA vil. 

Chile, Vietnam og Golfkrigen er velkendte eksempler. Men USA har haft en finger med i spillet mange andre steder.

 

Angola - landet der ikke måtte få succes 

Angola var en portugisisk koloni indtil 1975. En stærk anti-imperialistisk og socialistisk befrielsesbevægelse smed kolonitropperne ud efter en langvarig ogblodig borgerkrig.

Det samme skete i Mocambique og Guinea Bissau, alle tidligere portugisiske kolonier.

USA så dette som en trussel mod deres nationale interesser. Angola er rigt udrustet med ressourcer, alt fra diamanter, olie og uran til en frodighøjslette, der potentielt kan brødføde hele Afrikas befolkning.

Et succesrigt Angola ville være et eksempel til efterfølgelse på, at også afrikanske lande kan klare sig uden imperialismen.

Denne situation skabte en strategisk alliance med Sydafrika. Apartheidregimet så naturligvis også de nye, selvstændige lande som en trussel mod alt, hvad de stodfor.

Derfor sørgede de to lande for at splitte bevægelsen i tre. En støttet af Sydafrika og finansieret af USA, en støttet af Zaire og finansieret af USA, ogden legitime, der tog magten støttet af Cuba og Sovjet.

Sydafrika iværksatte en ræke invasioner, der dog hver gang blev slået tilbage, da Angolas regering fik hjælp af Cubanske troper.

Men UNITA, den af de to USA-støttede fascistiske oprørsbevægelser deroverlevede, besate en tredjedel af landet, og førte konstant krig.

En krig, der fortsætter til i dag, og som har kostet millioner af menneskeliv, fastholdt Angola i en afhængighedsposition, og forhindret landet i enhver form for udvikling.

USA stoppede officielt støtten i 1992. Der er dog stadig højreorienterede kredseder hjælper med våbenindkøb og indsamlinger.

I stedet skiftede USA hest og satsede på regeringen, og i dag er det amerikanske oliefirmaer, der har koncessioner på den angolanske undergrund.

Resultatet af USA's indblanding er at landet ikke udviklede sig til detforegangsland i Afrika, som det kunne og burde have været.

Regeringen har skiftet politik og er blevet en lydstat der ikke modsætter sig imperialismen.

Den Dominikanske Republik - det "dårlige" gode eksempel. 

Den Cubanske leder Fidel Castro beskyldte USA for kun at støtte højreorienterede militærdiktaturer i Sydamerika. Alle andre former for regeringer blev styrtet. 

I 1963 var John F. Kennedy præsident, og han gjorde meget ud af at vise at USA stod for frihed og demokrati. Derfor gjorde Castros anklage ondt. 

Så da Juan Bosch blev valgt til præsident i den Dominikanske Republik i februar 1963, blev Kennedy glad. Manden var liberal, anti-kommunist og demokratisk valgt. 

Juan Bosch begyndte at forberede en jordreform, en begrænset nationalisering afvisse sektorer mod kompensation, samt en form for program mod fattigdom.

Stærke kræfter i USA så dette som en form for " krybende kommunisme" ad bagvejen, og da militæret kuppede i 1963, gjorde USA intet for at forhindre kuppet. Hvilket ellers havde været meget let for dem.

I 1965 udbrød de strejker og oprør mod styret og for demokrati. USA sendte 23.000 soldater for at hjælpe militærdiktaturet med at undertrykke protesterne. 

Det gode eksempel eksisterede ikke mere.

 

------

 

De vigtigste amerikanske militære interventioner i forrige århundrede. 

Panama: 1901. Kanalzonen løsrevet fra Panama 

Dominikanske Republik: 1916. Besat i 8 år. 

Første Verdenskrig: 1917. Dele af Tyskland besat. 

Sovjetunionen: 1918. Fem interventioner frem til 1922. 

Panama: 1925. Marinekorpset undertrykker generalstrejke. 

Kina: 1928. Intervention i borgerkrig frem til 1939. 

El Salvador: 1932. Flåden intervenerer i revolte. 

Anden Verdenskrig. 1941-1945. Områder overalt i verden, Tyskland, Japan, Kina og andre steder, besat. 

Grækenland: 1947. Intervention i borgerkrig til 1949. 

Puerto Rico: 1950. Uafhængighedsbevægelse knust af militæret. 

Korea: 1950-1953. Krig mod Nordkorea og Kina.  

Iran: 1953. CIA styrter regeringen og indsætter Shahen. 

Guatemala: 1954. CIA støtter militærkup. 

Libanon: 1958. Marinekorpset invaderer landet. 

Vietnam: 1960-1975. Krig mod Nordvietnam og Viet Cong. 

Tyrkiet: 1960. CIA støtter militærkup. 

Cuba: 1961. Støtte til invasion i Svinebugten. 

Indonesien: 1965. CIA og hæren støtter militærkup. 

Dominikanske Republik: 1965. Marinekorpset undertrykker oprør. 

Grækenland: 1967. CIA støtter militærkup 

Cambodja: 1969. Krig og invasion, bombardementer. 

Tyrkiet: 1971. CIA støtter militærkup. 

Laos: 1971-1973. USA støtter Sydvietnamesisk invasion. 

Chile: 1973. CIA støtter militærkup. 

Østtimor: 1975. USA støtter indonesisk invasion. 

Angola: 1976. USA støtter oprørsbevægelsen Unita til 1992. 

Tyrkiet: 1980. CIA støtter militærkup. 

Nicaragua: 1980. CIA støtter oprørsbevægelse til 1990. 

Libanon: 1982. Marinekorpset intervenerer i borgerkrig. 

Grenada: 1983. Hær og flåde invaderer. 

Panama: 1989. Invasion af hæren. 

Irak: 1991. Golfkrigen. 

Jugoslavien: 1992. Intervention i borgerkrig til 1995. 

Somalia: 1992. Invasion i borgerkrig til 1993. 

Haiti: 1992. Intervention i borgerkrig til 1994. 

Irak: 1998. Lynkrig mod Irak sammen med Storbritannien.

Jugoslavien: 1999. NATO-krigen mod Jugoslavien. 

Amerikanske tropper er også gentagne gange sat ind mod landets egne beboere.

 

Et par eksempler:

1921 i West Virginia, 1932 i Washington D.C., 1943 i Detroit, alle mod strejker. 

1967 i Detroit, 1968 i flere Sydstater, Dakota 1973 mod borgerrettighedsdemonstranter. 

1968, 1969, Washington D.C. mod fredsdemonstranter.

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]