19.08.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Den kolde krig er slut - men ikke truslen om krig

af Rune Jørgensen

Afslutningen af den kolde krig lovede os massiv nedrustning og fred i verden, men de toner er for længst skiftet ud. 

Under den kolde krig blev atomtruslen symboliseret ved missiler på baser overalt i verden.

Mange af de missiler er trukket tilbage, og nogle baser er lukkede. Der er ikke længere SS-20 eller Pershing II missiler få hundrede kilometer overfor hinanden hele vejen ned gennem Europa.

Men militærbaserne er der stadig. Men de har skiftet karakter efter at verden kun har en supermagt. 

USA er det eneste land, der har et verdensomspændende net af baser.

Det faktum, at baserne bliver opretholdt, er et udtryk for USA's geopolitiske tænkning. 

Geopolitikken hænger nøje sammen med imperialismen - det er så at sigeimperialismens militære tænkning.

Gennem hele dette århundrede har det været stormagternes og supermagternes bestræbelse at være repræsenteret på strategisk vigtige steder rundt omkring påjorden.

Men med den militærtekniske udvikling er det kun supermagter, der geopolitisk kan dominere verden.

Definitionen på en supermagt er evnen til at udøve sin indflydelse økonomisk, politisk og militært et hvilket som helst sted på jorden.

 

Terrorbalance

Under den kolde krig var den militære indflydelse i meget høj grad lig med landenes atomvåbenstyrker. 

De to supermagter havde en vis ligestilling, der skabte terrorbalancen. Teknologiske landvindinger og forskydninger i antallet af atomsprænghoveder overskyggede langt de konventionelle våben. 

Men atomvåbnene blev ikke brugt. Det gjorde de konventionelle våben, og det gørde stadig.

Atomvåben kan ikke bruges til at undertrykke guerillasoldater i ulandene med. Det er umuligt at bombe social uro væk med brintbomber. Deres eneste praktiske anvendelighed er i en tredje verdenskrig.

Baserne huser atomvåben over hele jorden. Det har de gjort i 50 år, og det bliver de ved med at gøre. 

Men baserne er først og fremmest nødvendige for at skabe mulighed for en hurtigopbygning af konventionelle styrker.

Uden baser kunne USA hverken have bombet Irak eller Jugoslavien, med mindre de havde benyttet sig af taktiske atomvåben.

Truslen fra de konventionelle styrker er meget mere reel, desto mere som de rent faktisk bliver indsat overalt i verden.

 

Færre baser, større styrke 

Efter afslutningen på den kolde krig reducerede USA antallet af baser. Men det er ikke et udtryk for, at den amerikanske evne til militært at dominere verden er formindsket. 

En del af reduceringerne var udstationeringen af kort - ogmellemdistanceraketter med atomvåben.

Mange af dem var i Vesteuropa, og de er blevet trukket tilbage eller samlet påfærre baser.

Ligeledes kom langt størstedelen af de soldater, der blev trukket hjem til USA, fra Tyskland. De er i stedet blevet frigjort til at kunne sættes ind overalt i verden.

Hele lande som baser 

Men en anden del af grunden er ændrede strategier. I stedet for at have et antal tropper fast udstationerede, gennemfører USA nu en lang række fællesmilitærøvelser overalt i verden.

Det er indlysende billigere at sende styrkerne ud når der er brug for dem, end at have permanente baser.

Det ændrer ikke ved nødvendigheden af at have territorier til rådighed til atopbygge styrker i krigstilfælde.

Men den nye strategi gør, at de enkelte lande til en vis grad bliver baser medhele deres territorium.

Som eksempel kan nævnes Saudi-Arabien under Golfkrigen, og ACSA-samarbejdet i Filippinerne.

USA mistede i 1991 sine baser i Filippinerne, der traditionelt har været brugt som udgangspunkt for både Koreakrigen og Vietnamkrigen, men også interventioneri Kina 1900 og Sovjet 1918.

ACSA fra 1994 er en aftale om amerikansk militær adgang til filippinske havne, lufthavne, depoter, hospitaler og alt andet, som amerikanske baser normaltgiver.

Forskellen er, at USA kun betaler i de tilfælde hvor de har brug for faciliteterne. Baserne er en konstant udgift uanset om der er brug for dem, eller ej.

Samtidig er de vigtigste funktioner, som at understøtte hangarskibet USS Kitty Hawk, flyttet til Yokosuka i Japan.

Der er selvfølgelig forskel på adgang til andre landes faciliteter, og så selvat have en base.

Adgangen er til hver en tid afhængig af politiske forhold, mens baserne kan opretholdes på trods af politiske modsætninger, som Guantanamo-basen på Cuba.

Moderniseringer 

For det tredje blev de såkaldte reduktioner brugt til moderniseringer. De talrige mellemdistanceraketter er blevet udskiftet med færre bomber, der til gengæld er meget mere fleksible. 

Atombombe model B61 er et eksempel. Det er en bombe der kan affyres fraraketter, taktiske og strategiske fly.

Den kan affyres fra stratosfæren helt ned til 15 meter over jorden fra et fly. Sprængkraften kan varieres mens den er ombord på flyet eller efter raketten eraffyret.

Den nyeste version, B61/11, kan trænge flere hundrede meter ned i klippegrundeller beton, for at sprænge underjordiske installationer i luften.

Efter at Pershing-II missilerne er trukket tilbage, er disse bomber placeret på samtlige amerikanske flyvebaser på fremmed grund.

To regionale krige 

Rusland oplever i disse tider diskussioner internt i militæret om dets fremtidige status. 

Der er kommet forslag om reduktioner i rakettropperne, og omlægningen afmilitæret, så det reelt kan føre to regionale krige på samme tid.

Det er en stormagtsambition, ikke en supermagtsambition. Den sigter på at skabe regional overherredømme, hvor Rusland kontrollerer de lande, der direkte grænser op til det.

USA's ambitioner er at dominere hele verden, når det skulle blive nødvendigt.Dertil er baserne med de konventionelle våben nødvendige.

USA satser også på at kunne udkæmpe to regionale krige på en gang. Forskellen er, at USA kan udkæmpe krigene uanset hvor de finder sted, mens Rusland erbegrænset til sine nabolande.

Traditionelt har USA planlagt, at kunne gennemføre en koreansk og en mellemøstlig krig på samme tid, og den doktrin ligger stadig som en solid basis for amerikansk militær tankegang.?

Hermed afsluttes miniserien om amerikanske baser. Første del blev bragt lørdag den 12. august.

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]