15.08.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

A-bombe i havet ved Grønland

En katastrofe lurer, siger formand for tidligere Thulearbejdere

Den ene af de fire brintbomber, som var ombord i det amerikanske fly, der styrtede ned ved Thule i 1968, ligger måske på havets bund og tikker.

Bomben kan eksplodere

En brintbombe består af en plutoniumbombe, omgivet af en brintbombe.

Plutoniumbomben - altså en traditionel atombombe - skal bringes til eksplosion for at opnå de enormt høje varmegrader, der får brintbomben til at eksplodere.

Plutoniumbomben består af to klumper plutonium, som hver for sig er "ukritiske". Hvis de to klumper bringes sammen udgør de en kritisk mængde, som kan udløse eksplosionen.

Det kan ifølge reaktorfysiker Kirsten Nielsen på Forskningscenter Risø ske, hvis den manglende amerikanske brintbombe ligger på havbunden. Vand fremmer processen.

- Et isbjerg kan glide hen over bunden og skabe et tryk på bomben. Det kan medføre en forurenings-katastrofe.

Det er den ene grund, som Marius Schmidt angiver til at Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere har taget sagen op.

Den anden grund er, at medlemmerne af den forening, som Marius Schmidt er formand for, endnu ikke har fået erstatning for de stråle-skader, som Thulearbejderne pådrog sig efter B52-flyets styrt.

I direkte modstrid med officiel dansk politik havde flyet brintbomber ombord, som forurenede området med radioaktivt materiale.

- Vi troede jo, at Danmark var et atomvåben-frit område. Vi blev derfor ansat på falske forudsætninger, fastslår Marius Schmidt over for Dagbladet Arbejderen.

Tidligere har Thulearbejderne fået en kompensation på 50.000 kr.

- Men det er jo et latterligt beløb, når man tager i betragtning, at familier har mistet en far eller en søn.

Af de materiale, som Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere har fået ud af de amerikanske arkiver, fremgår det, at én af de fire brintbomber i det amerikanske bombefly mangler.

I materialet figurerer en brintbombe med nummeret 78252. Det eneste som de amerikanske myndigheder fandt af denne bombe efter flystyrtet var den faldskærm, som skulle bruges i tilfælde at at bomben blev udløst.

Selv om amerikanerne allerede i foråret 1968 over for den danske regering gav udtryk for, at der var renset op på Thule efter flystyrtet, så fortsatte de med at lede efter "noget" helt frem til august samme år, hvorefter de gav op, skriver Jyllands-Posten.

I går afviste udenrigsminister Niels Helveg Petersen, at iværksætte en undersøgelse. Han vil heller ikke kræve, at USA genoptager eftersøgningen efter bomben.

/se

 

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]