12.08.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Tre kontinenter - tre baser 

Baserne ligger der ikke bare - de er til for at blive brugt 

Baserne er ikke bare en anonym masse. De betyder noget for de mennesker, der på den ene eller den anden måde kommer i kontakt med dem.

Her er en mere detaljeret beskrivelse af tre amerikanske baser: Vieques på Puerto Rico, Okinawa i Stillehavet og Incirlik i Tyrkiet.

USA har tropper overalt på jorden. Her er en kort oversigt:

Amerikanske tropper i Europa:
Tyskland: 73280
Belgien: 1689
Makedonien: 591
Grækenland: 489
Island: 1982
Holland: 687
Spanien: 2799
Storbritannien: 12131
Italien: 12007
Tyrkiet: 3111
Ombord på skibe i Europa: 7803
Tidligere Sovjet: 87
Samlet i Europa: 118162


Østasien og Stillehavet
Australien:314
Japan:39134
Sydkorea:36016
Singapore:116
Filippinerne:126
Thailand:99
På skibe i Stillehavet:13241
Samlet i Østasien/Stillehavet:89306



Nordafrika, Mellemøsten og Sydøstlige Asien:
Bahrain:618
Diego Garcia: (Indiske Ocean)897
Egypten:1123
Kuwait:771
Saudi-Arabien:1077
På skibe : 4053
Samlet Nordafrika, Mellemøsten og Indiske Ocean:9246


Afrika syd for Sahara:
Somalia:419
På skibe:2848


Vestlige halvkugle:
Canada:214
Honduras:193
Surinam:152
Trinidad og Tobago:119
Panama:7727
Cuba:3760
På skibe:1402
Andre lande samlet:22450

Sammenlagt har USA udstationeret: 296536 soldater.


Dertil skal lægges sikkerhedsstyrker på ambassader, samt tages det forbehold, at ikke alle oversøiske tropper regnes som permanent udstationerede, og derfor ikke findes på denne liste. Desuden er der forskel på soldater og civilt ansatte.

Kilde: John Clancy, Tricontinental.

 

Vieques - en spydspids mod Sydamerika 

25 juli 1898 invaderede den amerikanske flåde Puerto Rico, og de har siden aldrig forladt øen. 

De to mindre øer Culebra og Vieques blev sammen med havnen Roosevelt Roads gjort til centre for den amerikanske militære dominans over både det Caribiskehav og Atlanterhavet.

Baserne var så vigtige for USA, at kongressen i 1917 gav indbyggerne statsborgerskab, så USA aldrig ville kunne miste øerne.

I 1941 blev den mindre ø Vieques, der er en del af Puerto Rico, inddraget til øvelsesterræn for den amerikanske flåde.

Indbyggerne blev flyttet med magt, selvom de formelt havde statsborgerskab i USA.

Listen over invasioner, der har haft deres udgangspunkter fra baserne i Puerto Rico er lang: 

Haiti 1915, Dominikanske Republik 1917, Guatemala 1954, blokaden mod siden 1959, Svinebugten i Cuba 1961, Dominikanske Republik 1965, Chile 1973, Nicaragua 1980'erne, Grenada 1983, Panama 1989.

Vieques har også huset flere skoler og akademier for militær fra heleSydamerika.

Den berygtede School of the Amerikas, hvor USA træner dødspatruljer fra hele Sydamerika, lå indtil 1985 på øen.

Vieques bliver hovedsageligt brugt som militært øvelsesområde. Piloter og skibsbesætninger har her trænet til Vietnamkrigen, Golfkrigen og en række andre krige, og USA's allierede får også nogle gange lov at bombe på øen. 

I dag er øen øvelsesområde og skydebane for alle styrker i hele Atlantregionen.

Alt fra anti-skibs missiler, torpedoer, bombefly og kanoner til elektronisk krigsførelse og uran-berigede maskinkanoner kan træne på denne ø. 

Det sidste giver indbyggerne særlige problemer.

Siden 1970 er der konstateret en stigning i tilfældene af kræft på øen.

I dag er der 26 procent flere forekomster af en række forskellige former forkræftsygdomme end på resten af Puerto Rico.

Indbyggerne mener, at  det er fordi farlige stoffer fra de utallige tonssprængstoffer er trængt ned i grundvandet.

Lav-radioaktive stoffer fra Depleted Uran (DU), beriget uran, gør ikke sagen bedre.

DU som våben 

Den amerikanske flåde nægter ganske vist, at DU skulle være farligt. 

Men allerede i 1943 foreslog en gruppe forskere under Manhattan-projektet, at U-238, der netop er det samme som DU, skulle bruges som krigsvåben.

De foreslog at sprøjte forstøvet U-238 ud over fjendtlige tropper, der i løbet af få dage ville blive gjort ukampdygtige.

Uranen ville blive optaget gennem slimhinder og luftvejene, og selv koncentrationer, der ikke var radioaktive, ville kunne dræbe soldater, hvispartiklerne først kom ned i bughulen.

Brugen af DU forstøver U-238 i et stort område omkring granaten.

Sundhedsfaren sammen med støjgener og uheld, hvor bomber rammer beboelsesområder på øen, førte i 1970'erne til en massiv protestbevægelse.

Den kulminerede i 1975, hvor daværende præsident Ford blev tvunget til at nedlægge øvelsesterrænet på naboøen Culebra.

Protestbevægelsen er vokset frem igen, men flåden sætter hårdt mod hårdt, ogindsætter marinekorpset og andre enheder mod demonstranter.

Alligevel har protesterne en vis succes.

I februar i år blev en gruppe krigsskibe centreret omkring et hangarskib, en såkaldt Carrier Battle Group, tvunget til at øve med deres bomber i den Persiske Golf i stedet for på Vieques.

Okinawa - hemmelig atomvåbenbase 

Den 1. april 1945 begynder USA invasionen af japanske ø, Okinawa.

Under kampene, der varer flere måneder, bliver 14.000 amerikanske og 220.000 japanske soldater dræbt.

Den amerikanske flåde og marinekorpset overtager de store japanske militærbaser på øerne. I årene efter anden verdenskrig bliver disse gentagne gange udvidet. 

Frem til 1972 er Okinawa under direkte amerikansk styre.

I første omgang under den amerikanske flåde, senere under hæren, og fra 1948 sikrer general MacArthur, at øen forbliver under amerikansk kontrol.

Okinawa bliver genforenet med Japan 15 maj 1972.

USA frygtede massive protester mod deres tilstedeværelse, og ser det som en strategisk fordel, at det er japansk politi, der skal nedkæmpe demonstrationerne.

Men en del af aftalen er, at USA stadig skal have baser på øerne.

Baserne dækker en tiendedel af øen, og der er udstationeret 28.000 soldater på baserne. Hertil skal lægges et meget stort antal civilt ansatte.

Marinekorpset har over 100 fly på øen, og luftvåbenet har en meget slagkraftig styrke, blandt andet 54 F-15 jagerbombere. 

I 1965 bliver øen brugt som base for B-52 bombefly der bomber Nordvietnam. Men protester på øen tvinger USA til at opgive den trafik allerede samme år. 

Okinawa er det eneste sted hvor USA har marinesoldater udstationeret. De er ikke permanent på øen, men har været der "midlertidigt" siden 1956. 

USA har mange forskellige våben på Okinawa. Baserne kan håndtere hangarskibe ogfly.

I 1971 fjernede USA officielt 10.000 tons kemiske våben fra lagre på øen, mender er ingen oplysninger om, hvor mange der stadig ligger der.

Øen bliver også brugt til at stationere atomvåben.

Ifølge tidsskriftet The Bulletin of Atomic Scientists nummer 56, januar/februar 2000, er der " Et enormt og varieret lager af atomvåben påOkinawa".

Japan har aldrig tilladt USA at have atomvåben, hverken på skibene eller på baserne, og i henhold til internationale konventioner må Japan ikke huse atomvåben.

På samme måde som Vieques bliver også Okinawa brugt som bombemål, for styrkerne i Stillehavet. 

Under Vietnamkrigen havde Okinawa en meget stor betydning. Øen spillede også en rolle under Koreakrigen, og senest er der den lille amerikanske styrke påØsttimor, der opererer fra Okinawa.

Efter at USA har opgivet baserne på Filippinerne er øens strategiske betydning blot forøget.

Incirlik - bomber i Irak 

Incirlik bliver grundlagt i 1954, som en del af inddæmningspolitiken modSovjetunionen.

Den ligger ved den tyrkiske by Adana, meget centralt ved middelhavets østlige ende. Basen tilhører det amerikanske luftvåben, men der findes også efterretningsenheder.

Incirlik er både en amerikansk, en britisk og en tyrkisk base, men det eramerikanerne der bestemmer.

Den britiske tilstedeværelse kommer først ind i biledet med Golfkrigen, og oprettelsen af den nordlige flyveforbudszone i Iraq.

På basen er der 48 jagerbombere af typerne F-15 og F-16, der primært bruges tilat håndhæve den nordlige flyveforbudszone i Iraq.

Operation Northern Watch, som denne aktivitet kaldes, har også deltagelse afseks britiske Tornadofly.

Siden december 1999 har flyene jævnligt, og i visse perioder dagligt, bombet militæranlæg og landsbyer i Irak.

Under bombekampagnen i Kosova og mod Serbien sidste år fløj F-15 fly også fra denne base. 

Der er 7000 amerikanske ansatte på basen. Ud af disse arbejder de 1500 direkte med Northern Watch. Hvor stor en del af de ansatte der er soldater, er ikke oplyst.

Tyrkiet har under hele den kolde krig været en af USA's tætteste allierede, og at Incirlik bliver brugt af begge lande er et tegn på graden af deressamarbejde.

Tyrkiet er det eneste land uden for USA, der selv producerer F-16 fly.

På Incirlik er der i 1990'erne bygget 25 opbevaringsrum til atombomber af typenB61/10.

Disse er ifølge The Bulletin of Atomic Scientists, nummer 51, november/december 1995, beregnet på brug for de amerikanske allierede. Det kan betyde Tyrkiet.

/rtj

Dette er første del af en lille serie om amerikanske baser. Anden del bringes i næste uge.

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]