05.08.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Frankrig: Stop Irak-sanktioner

Ti års sanktioner har kostet halvanden million menneskeliv

- De er grusomme, fordi de alene straffer det irakiske folk og de svageste iblandt dem.

Olie for mad-aftalen.

Fra 1990 til 1996 var FN's sanktioner mod Irak altomfattende.
I december 1996 vedtog Sikkerhedsrådet den såkaldte "Olie for mad-aftale".
Den giver Irak lov til, at eksportere en aftalt mængde olie og bruge pengene tilindkøb af fødevare og medicin samt enkelte andre ting.
Desuden går en stor del af indtægterne fra oliesalget til krigsskade-erstatning til Kuwait og private selskaber.
Alle Iraks handler skal godkendes af en særlig FN-komite.
I marts i år opgjorde den tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark, at Irak havde solgt olie for 19 milliarder dollars.
Landet havde dog kun fået godkendt indkøb af mad og medicin for seks milliarder dollars, mens kontrakter for indkøb til en værdi af fem milliarder blev blokeret af USA.

Det siger Frankrigs udenrigsminister Hubert Vedrine om FN's sanktioner mod Irak. Han anbefaler at de slutter.

- De er ineffektive fordi de ikke anfægter regimet, som ikke bliver opmuntret til at samarbejde og de er farlige, fordi de forstærker splittelsen i det irakiske samfund, fortsætter Vedrine i et interview med den arabiske avis Al-Hayat.

I morgen er det ti år siden FN vedtog, at iværksætte sanktioner mod Irak. Det skete fire dage efter at Irak havde invaderet Kuwait.

At USA gik i spidsen for sanktionerne burde overraske, da den amerikanske ambassadør i Irak kort tid efter kom til at afsløre, at hun på vegne af sin regering så at sige havde givet Saddam Hussein grønt lys til invasionen.

Frankrigs opfordring til at ophæve sanktionerne støttes af Rusland og Kina, som også er faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd.

Men USA - og det gælder både Republikanerne og Clintons Demokratiske regering - er imod ophævelse af sanktionerne. Det samme gælder Storbritannien.

De kræver, at Irak siger ja til nye våbeninspektører, der skal kontrollere at Irak har ødelagt alle masse-ødelæggelsesvåben.

Sanktionerne har kostet mindst halvanden million menneskeliv - især blandt Iraks børn. 5000 flere dør hver måned.

/se

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]