23.07.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Dansk knæfald i missilsag

Danmark kritiserer ikke USA's optrapning i missilkapløbet - tværtimod må USA gerne bruge Thulebasen

Danmark er åben overfor at lade Thule-basen fungere som amerikansk springbræt for et nyt atom-kapløb, hvis ellers kapløbet ikke strider mod internationale aftaler.

Det skriver udenrigsminister Niels Helveg Petersen i et svar til SF's formand Holger K. Nielsen.

I disse dage er USA's planer om et nationalt missil-forsvar (NMD) på dagsordenen ved de store industrilandes G8-topmøde. Men i modsætning til lande som Tyskland, Australien, Rusland og Kina, møder de amerikanske planer om et nyt missilforsvar ikke kritik fra dansk side.

Det på trods af at virkeliggørelsen af de amerikanske planer vil være et klart brud på internationale aftaler.

I 1972 underskrev de daværende supermagter USA og Sovjet en Anti-Ballistisk Missil-traktat (ABM), en aftale der forbyder opførelsen af et sådant missilforsvar.

Holger K. Nielsen fra SF har derfor spurgt udenrigsministeren, om Danmark har den samme holdning som for eksempel Tyskland, hvis forbundskansler har kritiseret de amerikanske planer.

Men i svaret til Holger K. er der ingen kritik at spore. Derimod understreger udenrigsminister Niels Helveg Petersen, at USA jo ønsker at få "tilpasset" ABM-traktat. Hvis det bliver en realitet, udelukker udenrigsministeren ikke, at USA får lov til at benytte Thulebasen også til dette formål.

Danmark kan dermed blive en vigtig brik i en eventuel optrapning af våbenkapløbet.

Med NMD er det USA's plan at beskytte sit eget territorium - angiveligt mod missiler fra Nordkorea, Irak og andre lande, der betegnes som "slyngelstater".

Ved hjælp af et skjold af egne missiler, skydes de indkommende slyngelbomber ned. Forudsætningen er at de fjendtlige missiler spores tidligt, og det er her radarstationen i Thule kommer ind i billedet.

Det er et klart brud på ABM-traktaten.

Bliver det amerikanske NMD-system en realitet, bliver det nemlig muligt for USA at starte en atomkrig, uden at frygte for et gengældelses-angreb.

ABM-traktaten skal sikre at ingen tør starte en atomkrig, da følgerne vil blive udslettelse også for den nation, der starter krigen.

Bliver ABM-aftalen sat ud af kraft, eller USA får held med at gennemtvinge en "tilpasning", er det sandsynligt at Rusland og Kina vil begynde at udvikle nye missiler der kan omgå det amerikanske forsvarssystem. 

/RØ

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]